Dansk astronom, født på Knutstorp (Knudstrup) i Skåne, død i Prag. Tycho Brahe, som var søn af rigsråd Otto Brahe og Beate Bille, blev opdraget som enebarn hos farbroderen Jørgen Brahe. Denne bestemte, at Tycho Brahe skulle have en juridisk uddannelse. Astronomi og kemi var dengang upassende som erhverv for en adelsmand.

Som 12-årig kom Tycho Brahe til Københavns Universitet og indledte derpå en studie- og rejseperiode på 12 år. I 1560 var der en delvis solformørkelse. Den var forudsagt, og det betog Tycho Brahe så meget, at han begyndte på egen hånd at studere astronomi. Tycho Brahe læste med kritiske øjne, og han indså, kun observation af himlen kunne gælde som autoritet overfor modstridende angivelser i lærde bøger. Herefter viede Tycho Brahe sit liv til en fornyelse af astronomien med mere pålidelige observationer end man før havde haft.

Tychos vigtigste forgængere fandtes i den muslimske verden, som i middelalderen var førende mht. matematik, astronomi og anden naturvidenskab. I Samarkand i Usbekistan grundlagde mongolfyrsten Ulugh Beg (1394-1449) et stort observatorium i 1420. Hans ambition var den samme som Tychos: At lave nye, præcise og systematiske observationer af himmellegemerne og nedskrive dem i himmelkataloger. Hans præcisionsniveau var bedre end forgængernes og det bedste inden Tycho. Men vi ved ikke, om Tycho havde hørt om Ulugh Beg.

I 1565 rejste Tycho Brahe ud på sin anden studierejse, dennegang til Wittenberg og Rostock. Her mistede han under en duel en del af sin næse, så han siden måtte bruge protese. Brahe studerede nu åbenlyst astronomi, og han observerede regelmæssigt. Han havde 22 år gammel tilegnet sig sin tids viden om astronomi og kemi, og det meste af perioden 1569-1570 tilbragte han i Augsburg som astronomisk medarbejder hos byens borgmester og hans bror.

I en periode i hans ungdom var han interesseret i astrologi og alkymi, men han forlod hurtigt disse emner igen og vendte tilbage til astronomien. Senere i livet udarbejdede han på Kongens ordre horoskoper for prinserne, men han gav skriftligt udtryk for, at han ikke selv troede på dem. Tycho Brahe mente, at fysik og teologi begge var nødvendige dele af kosmologien.

Den 11. november 1572 fik han øje på en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Vi ved i dag, at det var en supernova. Den lyste så kraftigt, at den kunne ses midt på dagen. Han påviste at den nye stjerne måtte høre til blandt fixstjernerne. Denne iagttagelse viste, at den aristoteliske opfattelse af fixstjernehimlen som uforanderlig var forkert. I 1573 udsendte han sin første bog, "De Nova Stella","Om Den Nye Stjerne". Med denne bog var Tycho Brahes position som astronom slået fast i det lærde Europa. Problemet for den adelige forsker var nu at finde en passende levevej. På dette tidspunkt tog Tycho Brahe ikke stilling til det kopernikanske verdensbillede.

I 1576 tilbød Frederik 2. Brahe Hven som len og yderligere midler til opførelse af slottet Uranienborg.

Uranienborg

Allerede fra sin 30-årsdag i 1576 kunne Brahe foretage regelmæssige observationer og indlede 21 lykkelige arbejdsår. Han fik dog ballade med sin adelige familie, fordi han giftede sig med en ikke-adelig kvinde, og fordi han ville være astronom. Han og hans søster Sophie Brahe støttede dog varmt hinanden. Først i 1580 stod Uranienborg færdig og udstyret med laboratoriekælder, beboelsesrum, bibliotek og observatorium.

I 1584 fik Brahe desuden bygget Stjerneborg, et underjordisk observatorum, hvor de større instrumenter kunne stå fast opstillet og beskyttet mod vinden

På Hven anlagde Tycho Brahe - som en af de første danskere - også en vandhjulsdrevet papirmølle. Vandmøllen blev drevet af vand fra en opdæmmet sø. (Se mere under "1300 Papir".) Sammen med papirmøllen oprettede Tycho Brahe også et bogtrykkeri (se bogtrykkerkunstens historie under 1453 Gutenberg) og et bogbinderi, så han frit kunne få offentliggjort sine arbejder. Hven blev hjemsted for en enestående forskningsinstitution. Her udviklede Tycho Brahe instrumenter, gennemførte omfattende observations- og beregningsprogrammer og fuldendte arbejdet i form af videnskabelige publikationer. Han havde mange videnskabelige assistenter, bl.a. hans søster Sophie og to andre kvinder. Uranienborg var en af verdens første forskningsinstitutioner. Forskningen blev udført, ikke for at tjene Gud eller Kongen, men for at beskrive stjernehimlen og finde de love, som styrer planetbevægelserne.

Tycho Brahe havde ikke kunnet udrette, hvad han gjorde, hvis ikke han kunne have samarbejdet med, eller på anden måde gøre brug af, et stort antal personer, først og fremmest hans mangeårige personlige assistent, Longomontanus (1562-1647, Christian Sørensen).

På Hven var alt i særklasse, også omkostningerne. Tycho Brahes aktiviteter kostede mellem 1% og 2% af Kronens samlede indtægt. Det var en kolossal sum, så det er den vestlige verdens første forskningsinstitution med "big science".Til gengæld leverede Tycho Brahe årligt til Kongen en almanak, horoskoper, udstedte recepter og fremstillede medicin. Der var tale om en kontrakt mellem klient og patron. Den slags patronatsforhold var almindelige i 1500- og 1600-tallet. De indebar ikke blot,at en mæcen gav støtte til sin klient, men også at denne betalte tilbage i form af ydelser, der kunne øge mæcenens kulturelle anseelse. Men der var også lensforpligtelser, som Tycho Brahe ikke passede. Længe gik det nogenlunde, men da Christian 4. overtog magten og ville spare på forskningsbevillingerne gik det galt. I 1597 brød Tycho op fra Hven. Efter invitation fra Kejser Rudolf 2. rejste Tycho Brahe i 1599 til Prag. Som forskningsinstitution betød det en tilbagegang, men i Prag fik Tycho Brahe den medarbejder, som skulle videreføre hans arbejde. Det var Johannes Kepler, der dengang var ca 30 år gammel.

Tycho Brahe døde i 1601 og blev bisat i Teynkirken i Prag med kejserlig pragt.

Tychos grav i Teynkirken
Stenpladen i gulvet markerer graven

Efter Tycho Brahes tid sank Uranienborg hurtigt i grus, -det blev aktivt støttet af Christian 4. I Prag overtog Kepler Tycho Brahes stilling og hans observationsprotokoller. Det blev derfor Kepler, som kunne trykke Tycho Brahes "Rudolfinske Tavler" i 1627. Dette var tabeller både over planeternes positioner og over positionerne for 1005 stjerner. Det var det hidtil mest nøjagtige astronomiske tabelværk. I fortsættelse af Tycho Brahes arbejde beregnede Kepler planetbanerne i det kopernikanske system, og fandt de grundlæggende love for planetbevægelserne. På titelbladet til Keplers store værk om planetbanerne, "Astronomia Nova", har Kepler skrevet følgende: "Baseret på den ædle Tycho Brahes observationer".

Et af Tycho Brahes instrumenter var en såkaldt "ækvatorialarmillarsfære". Det vidner om, at der stadig er respekt for Tychos arbejder, at der i 2012 blev udgivet et frimærke med et billede af ækvatorialarmillarsfæren:

- og at der i 2013 blev fremstillet en 500 - kroners mønt med Tychos nye stjerne: