Forside Søgning
Ind til listen:

Christiaan Huygens

1629-1695


Christiaan Huygens var en hollandsk fysiker, astronom, matematiker og opfinder. Han var født i Haag. Hans far var renaissancedigteren, komponisten og kunstelskeren Constantijn Huygens (1596-1687). Familien tilhørte det velhavende og indflydelsesrige borgerskab i Holland. Huygens' bedstefar, far og brødre var sekretærer og diplomater hos de hollandske statholdere. Da Huygens blev voksen, var der imidlertid ikke nogen statholder i Holland 1650-1672, og der var derfor ikke nogen plads til ham som statsmand. Han studerede dog jura som ung, og han var også på en diplomatisk rejse til bl.a. Danmark. Holland har omkring denne tid en spændende historie, som også inddrager fysikeren og militæringeniøren, Simon Stevin (1548-1620) -se denne- og Huygens. I 1568-1648 var der krig mod Spanien, som dengang "ejede" Nederlandene, dvs de lande, som vi i dag kalder Holland, Belgien og Luxemburg. Ved denne nederlandske frihedskrigs slutning blev det nuværende Holland (den nordlige, protestantiske (calvinistiske) del af Nederlandene) selvstændigt. Huygens blev ansat som fysiker i Paris hos den enevældige kong Ludvig 14. (Solkongen) -se senere. Her arbejdede han 1666-1681, og han fortsatte med at være en loyal medarbejder hos den franske konge, selv da Frankrig i 1672 angreb Holland! Det ville Stevin ikke have gjort!

Christiaans far, Constantijn Huygens, var ven med mange af datidens kulturpersonligheder, bl.a. franskmanden Descartes (1596-1650) og englænderen Francis Bacon (1561-1626), og det kom den unge Christiaan til gode. Familien var kosmopolitisk, og det blev Huygens også.

Huygens mor døde ret ung i barselseng ved hans søsters fødsel, og derefter blev den store husholdning styret af en tante. Han far var meget stolt af ham og kaldte ham "vor Archimedes", og det er ikke helt galt set med nutidens øjne, idet både Archimedes og Huygens udmærkede sig med arbejde i mekanik.

Christiaan blev først undervist hjemme af faderen, siden studerede han jura og matematik ved universitetet i Leiden, 15 km nordøst for Haag. Derefter studerede han et par år matematik og fysik ved Orange College i den hollandske by Breda. Da han var velhavende, behøvede han ikke en almindelig stilling eller karriere; men han oppebar dog i mange år en stor pension hos den franske konge (fra 1664 til 1675). Huygens havde som sin far mange talenter, også kunstneriske og musikalske. Nedenfor viser vi én af hans ungdomstegninger. Han arbejdede også med musikteori.

En tegning af Christiaan Huygens

I starten af Huygens' karriere udmærkede han sig især som matematiker. Han blev valgt ind i Royal Society i England allerede i 1663, og fik en pension fra den franske Solkonge allerede fra 1664. I 1655 lavede han godt arbejde i astronomi ved hjælp af sin selvlavede kikkert, i 1657 konstruerede han det første pendulur efter Galileis forskrifter, og i 1659 fandt han loven for centrifugal/centripetalkraften. I 1666 valgte den dynamiske, franske finansminister, Jean-Baptiste Colbert (1619-1683), Huygens til at blive en af grundlæggerne af det af Colbert startede Académie Royale des Sciences i Paris. Colbert ønskede at støtte forskning, dels for at få tekniske konsulenter, dels for at forøge den enevældige kongemagts prestige, så Colbert støttede også i et vist omfang grundforskning. Colbert var meget liberal i sine religiøse standpunkter, så han inviterede også udenlandske forskere, håndværkere og arbejdere til Paris, selv om mange af dem var protestanter. Formelt set var Huygens calvinist (en slags protestantisme), men han var nu ikke særlig religiøs.

Académie des Sciences skabte derefter, også på Colberts foranledning, Paris Observatorium i 1667. Colbert inviterede i 1669 den italienske astronom, Giovanni Domenico Cassini (1625-1712), til Paris som direktør for Observatoriet. Cassini startede i 1671. I 1672 blev den danske astronom, Ole Rømer, inviteret til Paris, også som medlem af Académie des Sciences. Rømer arbejdede dels i Cassinis team, dels blev han og Huygens venner for livet. I Paris blev de også begge venner med den tyske matematiker og filosof, Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716).

Huygens slog sig ned i Frankrig i 1666, og boede på Biblioteque Royale i Paris. Det var også Colbert, der stod bag pensionerne til bl.a. Huygens. Huygens var dog ikke i Paris hele tiden, bl.a. var han i England for at dyrke engelske kontakter blandt fysikere og håndværkere. Huygens var jo opfinder og fysiker i samme person, og han havde hele livet et stor kontakt med håndværkere (urmagere og bl.a. kikkertmagere og mikroskopmagere). I perioder boede han også i sit hjemland. Det har tilsyneladende mest været i de perioder, hvor han var syg og blev passet af sine søskende. Eftertiden har spekuleret over, hvad Huygens fejlede, og man mener i dag, at han har lidt af depression.

I 1677 fremsatte Huygens den epokegørende teori, at lys er en bølgebevægelse. Newton fremsatte senere den teori, at lys er små partikler. Det kom der megen diskussion ud af, og problemet er først blevet løst i moderne tid: Nu mener man, at lys er elektromagnetiske svingninger. Huygens' bølgeteori blev først genoptaget af englænderen Thomas Young i 1800. Huygens og Newton var bekendte; men de var ikke egentlige venner. Huygens' teori forklarede mange af datidens uforståelige optiske problemer bedre end Newtons teori, med undtagelse af problemet med farver. Det var måske grunden til, at Newton selv hverken ville stille op som tilhænger eller decideret modstander af bølgeteorien. Newtons engelske efterfølgere var imidlertid decideret modstandere af bølgeteorien.

Newton og Huygens havde også fælles interesser i mekanik, læren om tyngdekraften og matematik. Det var Newton og Leibniz, der skabte det, der i dag kaldes infinitesimalregning eller differential- og integralregning. (Se disse). Huygens var én af de matematikere, som var med i denne udvikling fra starten af. Huygens var som matematiker også præget af sin fars ven, Descartes, som havde skabt den såkaldte analytiske geometri, en gren af matematikken, hvor man ved hjælp af et koordinatsystem omdanner geometriske problemer til algebraiske problemer, som er lettere at løse. Også her var Huygens med i udviklingen. Han var ligeledes én af pionererne i sandsynlighedsregning og statistik.

Huygens' franske elev, Denis Papin, lavede på grundlag af anvisninger fra Huygens den såkaldte, Papins gryde, en slags trykkoger, som blev én af forløberne for dampkedler i dampmaskiner.

Huygens arbejdede i Paris til 1681. På det tidspunkt følte han som protestant den religiøse intolerance truende, og han flyttede tilbage til Holland. Han havde også på dette tidspunkt én af sine sygeperioder; men det var alligevel hans agt at tage tilbage til Paris. Men i 1683 døde Colbert, som havde holdt hånden over protestanterne, og i 1685 blev det Nantiske Edikt, der beskyttede protestanterne i Frankrig, ophævet. Også vor danske Ole Rømer valgte at forlade Frankrig i 1681 og tage hjem.

Skal man karakterisere Huygens' forskning, så kan man sige, at han var en udpræget problemløser og ikke filosof. Han indlagde sig store fortjenester ved sit arbejde med optik (lyslære) og dynamik/mekanik, og han havde fingrene i mange forskellige emner også uden for disse fag. Hans måde at arbejde med matematik, fysik og opfindelser viser ham som en primært matematisk fysiker. Som sådan er han én af hovedaktørerne i det, der senere er blevet kaldt Den Naturvidenskabelige Revolution i sidste halvdel af 1500-tallet og i 1600-tallet: Kopernikus, Tycho Brahe, Galilei, Kepler, Rømer, Newton og Leibniz.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.