Johannes Kepler

1571-1630

Johannes Kepler var en tysk astronom. Han blev født i Würtemberg. Hans far var krovært og hans mor en eventyrlig person. Faderen blev dræbt som soldat, og Johannes kom i en klosterskole i Tübingen. Her opdagede en af hans lærere, Mästlin, hans gode evner. Han støttede Kepler i hans uddannelse, og de forblev venner livet igennem. 22 år gammel fik Kepler et professorat i Gratz. Her forfattede han en række små skrifter, og gennem dem blev Tycho Brahe opmærksom på den lovende unge mand.

I år 1600 blev Kepler assistent hos Tycho Brahe i Prag, og Brahe opfordrede Kepler til at beregne marsbanen ved hjælp af de foreliggende observationer. Da Tycho Brahe døde året efter, overtog Kepler stillingen som kejserlig astronom hos kejser Rudolf 2. På den måde kom Kepler i besiddelse af Tycho Brahes meget præcise observationer. Kepler fik kun halvt så stor løn som Tycho Brahe, og i resten af hans liv levede han i fattigdom og havde mange familiesorger. Hans mor blev involveret i en hekseproces, hans kone og nogle af hans børn døde tidligt, og de sociale forhold var præget af religionskrig, Trediveårskrigen.

Ved anvendelse af Tycho Brahes observationsdata fandt han ved et kæmpemæssigt regnearbejde frem til de tre keplerske love. Arbejdet strakte sig over mindst 10 år. De gælder for alle planetbanerne og og fastlægger dem faktisk også. Resultaterne blev publiceret i 1609 ("Astronomia Nova", da. Den Nye Astronomi) og 1619 ("Verdensharmonierne"), begge på latin.

Kepler arbejdede også i sin tid i Prag med kikkertteori: Efter at kikkerten var blevet opfundet i Holland i 1608, og efter at Galilei fra 1609 havde foretaget interessante astronomiske observationer med sin egen kikkert, begyndte Kepler at arbejde med optik og en forbedret kikkert. Han skrev om dette i sin bog "Dioptrice" fra 1611. Det er interessant at sammenligne Keplers og Galileis arbejder med kikkerten: Galilei arbejdede ikke med kikkertens teori, og han fandt ikke nye principper for kikkerter. Til gengæld brugte han sin kikkert til at gøre en lang række interessante astronomiske observationer, især opdagelsen af 4 måner omkring Jupiter, som blev en væsentlig støtte til det kopernikanske verdensbillede, som både Galilei og Kepler gik ind for. Herover for står Kepler, som forstod sig mere på lyslære og linser, og som derfor kunne konstruere en ny type kikkert. Men onde tunger påstod, at Kepler slet ikke byggede sin kikkert i praksis, og slet ikke foretog nogen astronomiske observationer med kikkert!

I 1627 udgav Kepler de "Rudolfinske Tabeller" (efter kejser Rudolf 2.), en redigeret version af Tycho Brahes observationsdata.

Logaritmerne blev ikke offentlig kendt før 1614 (se Napier); men Tycho Brahe og Kepler fik information om dem direkte fra opfinderne, John Napier (1550-1617) og Joost Bürgi (1552-1632). Napier sendte materiale til Tycho Brahe, Bürgi lavede ure til Tycho Brahe, og Bürgi var også assistent hos Kepler i en periode. Logaritmerne betød en kolossal lettelse for Kepler i hans fortsatte store, astronomiske regnearbejde.

Keplers 3 love fik meget stor betydning for eftertiden, især for Newtons arbejde. Kepler blev én af de førende forsvarere af det nye verdensbillede, som Kopernikus havde skabt, og Kepler blev også én af de førende inden for den naturvidenskabelige revolution i 1600- og 1700-tallet.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.