Gottfried Wilhelm Leibniz

Leibniz blev født i Leibzig som søn af Friedrich Leibniz, der var professor i moralfilosofi ved universitet i Leibzig. Allerede som dreng udnyttede han flittigt sin frie adgang til faderens bibliotek, han kunne latin som 12-årig, og han startede på universitetet som 14-årig. Han beskæftigede sig livet igennem meget med religion. Han forsvarede en juridisk disputats den 9. juni 1663, altså som 17-årig og beskæftigede sig derefter i en årrække som jurist. Men han må også have beskæftiget sig med eksakte videnskaber, for i 1666 offentliggjorde han sin første bog, der handlede om kombinatorik.

Leibniz blev imidlertid i sin ungdom mest kendt som politiker og jurist. Også i Frankrig lagde man mærke til ham, og i 1672 inviterede den franske regering ham til Paris for at diskutere et af Leibniz´ politiske initiativer. Det blev imidlertid ikke til noget, selv om han opholdt sig i Paris til 1676. Kort tid efter at han kom til Paris mødte han Huygens, der på det tidspunkt boede i Paris som medlem af Videnskabernes selskab. Mødet med Huygens havde to vigtige konsekvenser: Dels blev Leibniz klar over, at hans viden om matematik og fysik var meget mangelfuld. Og så opdagede Huygens Leibniz´ ekstraordinære evner inden for disse dicipliner. Derfor vejledte Huygens Leibniz i nyere matematik og naturvidenskab. Leibniz mødte også Rømer, der også ankom til Paris i 1672, og de to forskere havde senere brevveksling livet igennem.

Leibnitz´ vigtigste bidrag var hans differential- og integralregning, som han udviklede fra 1675. Han kendte på det tidspunkt ikke Newtons tilsvarende teori, fordi Newton ikke havde publiceret den endnu. Som vi har beskrevet under 1675 Newtons og Leibniz´ matematik var Leibniz´ fremstilling meget bedre end Newtons, og det blev Leibniz´ version, der blev udgangspunkt for den senere udvikling. Der foregik i en lang årrække prioritetsstridigheder mellem tilhængere af Newton og Leibniz. Begge de to hovedpersoner bidrog til disse stridigheder med falske oplysninger.

Leibniz ydede flere andre bidrag til matematikken. Han fandt f.eks. den stærkt overraskende formel

Meningen er, at man kan komme lige så tæt ved π/4, som man vil, ved at tage tilstrækkeligt mange led med på højre side. Leibniz var også den første, der fremhævede 2-talssystemet som noget vigtigt. Og der var han forud for sin tid, 2-talssystemet er først begyndt at blive anvendt for alvor nu, i computerens tidsalder.

Da Leibniz kom til Paris opdagede han, at det blev anset for fortjenstfuldt for medlemmerne af Akademiet, at konstruere mekaniske apparater til videnskabeligt brug. Huygens havde f.eks. konstrueret de første pendulure og Rømer designede planetmaskiner og det berømte eklipsarium, der kunne bruges til forudsigelse af sol- og måneformørkelser. Denne tendens bidrog Leibniz til, da han i 1673 færdiggjorde den regnemaskine, som vi viser på billedet, og som han havde arbejdet med i nogle år forinden. Maskinen var udslagsgivende for, at han samme år blev medlem af Akademiet.

Vi vil ikke her gå i detaljer med maskinens virkemåde, men blot nævne et eksempel: Hvis man f.eks. skulle multiplicere et tal med 53 indstillede man først tallet med det ene håndtag. Dernæst drejede man det andet håndtag 3 gange. Så rykkede man hele forsiden af maskinen en tak og drejede håndtaget 5 gange. Til sidst kunne man så aflæse resultatet. Regnemaskinen blev ikke nogen succes, især fordi den ikke kunne holde styr på menterne (3 i mente). Da Leibniz kom tilbage til Hannover, fik han lavet flere forbedrede versioner af maskinen.

I 1676 vendte Leibniz tilbage til Hannover og arbejdede derefter i mange år for det hannoveranske fyrstehus. Han arbejdede mest med praktiske ting, men han fortsatte også med videnskabeligt arbejde. I den forbindelse foretog han mange rejser. På hans initiativ grundlagdes der videnskabsakademier i Berlin, Dresden, St.Petersborg og Wien. Han havde livet igennem en særdeles omfattende korrespondance med videnskabsmænd overalt i Europa.

I 1714 blev kurfyrsten af Hannover kronet til konge af England. Leibnitz blev ladt tilbage i Hannover, fattig og ensom døde han der i 1716. Man ved ikke en gang, hvor han blev begravet.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.