Forside Søgning Liste

Oversigt over Newtons faglige interesser


Newton som ung

1. Indledning

Newton er en af verdenshistoriens største fysikere og matematikere. Han fik ry som "geni". I dag finder vi nok denne genidyrkelse noget misvisende, bl.a. fordi den ikke belyser, hvordan hans kreativitet virkede, og fordi den ikke rummer plads til geniets begrænsninger. Efter min mening ligger årsagen til Newtons store betydning, i hans enorme faglige selvstændighed.

2. Newtons matematik

Newton arbejdede lidenskabeligt med alt, hvad der interesserede ham: Han er mest kendt for sin matematik, optik og mekanik (himmelens og jordens mekanik). Man kunne tro, at det var så det; men i lange perioder var han faktisk ikke særlig interesseret i matematik eller fysik. Han var endda selv ligeglad med, ja endda negativ overfor, at publicere sine resultater. Han kunne (- ligesom Darwin) ikke udstå kritik. Om matematik fik Newton fik kun trykt 6 afhandlinger i sin levetid eller lige efter; men matematikhistorikeren Derek Thomas Whiteside har offentliggjort 8 bind Newton-afhandlinger (trykte såvel som utrykte) om matematik i perioden 1967-1982! Disse bind rummer dog også Newtons store mesterværk Principia fra 1687, hvor han anvendte sin og andres matematik på fysiske problemer. Af al Newtons matematiske produktion, så lå hans vigtigste resultater i kun 4 artikler. Newton ligner langt fra vore dages politikerstyrede forskere, og Newton kunne også være ligeglad med vor tids krav til forskerne om at "publish or perish" (offentliggør eller forsvind). Men Newtons matematik var noget af det mest betydningsfulde der nogensinde er skabt i matematikkens historie!

Newtons vigtigste bidrag til matematikken var differential- og integralregningen. Hans arbejde var tidligere end det tilsvarende bidrag fra den tyske matematiker Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716). Men Leibniz kom først med at få det publiceret, og det skabte voldsomme prioritetsstridigheder mellem på den ene side Newton og engelske matematikere og på den anden side tyskeren Leibniz og hans venner på det europæiske fastland.

3. Principia

Hvis Newton var død som ung, ville man have beklaget en ung, talentfuld forskers for tidlige død, men man ville ikke have anet, hvad verden var gået glip af! Først med offentliggørelsen af hans hovedværk Principia, "The Mathematical Principles of Natural Philosophy", i 1687, blev verden bekendt med hans storhed. Og så var det ikke engang ham selv, der havde ønsket offentliggørelsen. Det var hans ven Edmund Halley, som ikke engang selv havde et fast, vellønnet job som Newton. Halley var så begejstret for Newtons arbejde med fysik og astronomi, at han (Halley) fra 1684 til 1687 mere eller mindre fik tvunget/inspireret Newton til at skrive sin ungdoms mange ideer ned. Halley stod også for trykningen af de tre store bind - for egen regning! - og for "pr-arbejdet" med at få Principia ud til andre forskere. Så det var først med Principia, at Newton blev "opdaget" og verdensberømt. Der er et link til Halleys anmeldelse af Principia i litteraturlisten. Gå til listen og klik "Ref".

Da Principia blev udgivet havde man endnu ikke opfundet ordet "physics". Man kaldte faget "natural philosophy". Navneforandringen kom først i 1715.

Principia handler om mekanik, både jordens og himmelens mekanik (celestial mechanics). Principia er meget matematisk og opbygger store teorier og systemer, og derfor er den svær at læse for almindelige mennesker. I dette værk viser Newton sig som en af de bedste forskere i matematisk fysik, men det er hård kost for ikke-matematikere og ikke-fysikere, ja selv for mange matematikere og fysikere.


Titelbladet af Newtons eget eksemplar af førsteudgaven af Principia.

4. Lyslære

I 1672 publicerede Newton sin første artikel: "A New Theory about Light and Colours". I denne epokegørende artikel redegør Newton præcist og alligevel livligt for sine berømte eksperimenter med lys ved hjælp af linser og prismer. Newtons teori er, at hvidt lys er sammensat af uendelig mange "basisfarver", det er de farver, man kan se i regnbuen. Omvendt viste Newton ved forsøg, at det hvide lys kan genskabes af de forskellige farver. Denne ide blev betragtet som revolutionerende. Tidligere havde man betragtet det hvide lys som usammensat, og farverne som modifikationer af hvidt lys.

På Newtons tid arbejdede fysikere med et teknisk problem ved linser: Der kom uskarpe, farvede rande i billederne i kikkerter, fordi de forskellige farver lys ikke brydes lige meget i linser. Det var påtrængene at få løst dette problem, da kikkerter var blevet et vigtigt redskab. Newton var den første fysiker, der aktivt gik ind i problemet. Han mente, at det var umuligt at løse dette problem ved hjælp af linser. Han skabte derfor (dvs. han opfandt og konstruerede selv) en ny type kikkert: spejlteleskopet. Som navnet antyder har spejlteleskopet et hulspejl i stedet for kikkertens objektiv. På billedet til venstre viser vi Newtons spejlteleskop.

5. Alkymi og religion

Når Newton ikke altid havde lyst til at arbejde med matematik og fysik, skyldtes det, at han var næsten endnu mere interesseret i kemi eller dens forløber alkymien, samt i teologi! Skønt det fortrinsvis var fysikken, han fik offentliggjort, læste han mere om de for moderne naturvidenskabsfolk mere eller mindre "alternative" videnskaber. Han kopierede også, eller lod kopiere, flere bøger og manuskripter om disse emner, og han skrev flere personlige noter om dem, end han gjorde om matematik og fysik. Hans specielle interesse var de religiøse diskussioner om Treenigheden, dvs. teorien om Gud Fader, Sønnen og Helligånden. Som altid selvstændig, mente han, at dette emne var blevet "forfalsket" (corrupted) i historiens løb. Disse synspunkter var kætterske dengang. Men Newton var en klog mand: Han ytrede ikke sine afvigende religiøse ideer offentligt, hverken i tale eller på skrift. Havde han gjort det, havde han nok mistet alle sine embeder, al sin indkomst og al sin "ære". Selv om Kirken i England ikke ville have truet ham med henrettelse, sådan som den katolske kirke i Italien havde truet Galilei og andre religionskritikere.


En af de alkymihistorier, der fortælles om Newton er følgende: En dag væltede Newtons hund Diamond et stearinlys på et bord, hvor Newton opbevarede nogle manuskripter og udførte alkymiforsøg. Der gik ild i det og manuskripterne brændte. Newton formodes at have sagt:"O Diamond, Diamond, thou little knowest the mischief thou hast done."

Hinc lucem et pocula sacra

6. Kreativiteten

Newtons kreative periode startede, da han som ung i 1661 blev indskrevet på Cambridge Universitet, hvor han begyndte sine selvstændige studier. Billedet til venstre viser universitetets våbenskjold fra grundlæggelsen i 1209. Det latinske motto betyder:"På dette sted modtager man oplysning og værdifuld viden". Selvstændigheden var nødvendig for Newton på Cambridge, for de naturvidenskabelige studier på universitetet var næsten ikke-eksisterende og enormt gammeldags. Den naturvidenskabelige revolution, som Newton senere kom til at blive en del af, var endnu ikke blevet opdaget i Cambridge. Den kreative periode sluttede i 1690-erne, nogle år efter udgivelsen af Principia, dvs. da han var i begyndelsen af 50'erne. Mht. hans arbejde med matematik og fysik, så var den oprindelige kreative gnist væk ved denne tid, men han fik dog finpudset og nyudgivet sine hovedværker, bl.a. fik han udgivet sit andet hovedværk Opticks (ja, sådan stavede Newton til optik) i 1704. Newton var dog dygtig til kemi og økonomi. Den sidste egenskab havde han arvet fra sin mor, der for øvrigt var analfabet.

7. Newton som administrator

Da Newton selv var klar over sine svigtende kreative evner pga. alderen, tog han imod nogle administrative topposter i London: Han blev chef for Den Engelske Mønt i London og præsident for Royal Society. Han var en dygtig og omhyggelig administrator, men han blev også et magtmenneske i London-årene. Sammenlignet med andre fysikere, som blev embedsmænd eller ingeniører, var Newton ikke nyskabende som administrator. Det var modsætningsvis f.eks. den hollandske fysiker Simon Stevin eller vores danske astronom Ole Rømer. Men Newton blev adlet, og da han døde, blev han bisat i Westminster Abbey under stor pomp og pragt. Billedet til højre viser Newton som gammel administrator. Det stammer fra året før han døde.

8. Eftervirkningerne

Newton døde som 84-årig. Det var en høj alder for den tid. Efter Newtons død blev hans faglige autoritet, som den blev videreført af andre engelske matematikere og fysikere, næsten til en ny "Bibel", - men kun i England. Man taler om "newtonianismen" som ideologi. Man kan også sige, at Newton overtog Aristoteles´ plads som indiskutabelt sandhedsvidne. Det endte med, at matematikkens og fysikkens verden brækkede midt over, i en engelsk og en "kontinental" matematik og fysik. Derved kom engelsk matematik og fysik bagud i de næste ca. 100 år. I England fastholdt man f. eks. i en periode, at akromatiske linser ikke kunne fremstilles. Og tilliden til Newton forsinkede i England accepten af lyset som en bølgebevægelse.





Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.