Forside Søgning Liste

Frederik den 4.´s præsentation af kalenderreformen i år 1700

For at opretholde årstidernes placering i kalenderen udelod man i år 1700 datoerne fra den 18. til den 29. februar. Initiativtageren var Ole Rømer. Den reviderede kalender blev kendt da den officielle "almanak" udkom. Det kan du se mere om, ved at gå ind til listen og klikke på "Mere". For at forklare befolkningen om kalenderskiftets juridiske side skrev kongen et forord i kalenderen. Det er interessant at se, hvordan kongen henvender sig til befolkningen. Til venstre kan du se et billede af originalen, og af hensyn til dem, der ikke kan lide krøllede bogstaver kommer der en "oversættelse" her:

Vi Friderich dend Fierde/af Guds Nåde Konge til Danmarck og Norge/ de Venders og Gothers/ Hertug udi Slesvig/ Holsten/ Stormarn og Ditmarsken/ Greve udi Oldenburg og Delmenhorst. Gjøre alle vitterligt/ at Vi allernaadigst haver for godt befunden at paabyde og anordne/ saasom Vi og hermed påbyde og anordne/ at udi indkommende Aar 1700 Febriarii Maaned ej skal have uden 18. Dage/ så at nestefter 18 Februarii skal tællis den 1 Martii/ og saaledsis Paaske Dag i samme Aarindfalde den 11 April/ hvorefter de rette nye Almanacker skal indrettis; Og maa ingen andre Almanacker brugis udi Vore Riger og Lande end samme ny Almanacker/ hvorefter alle Breve og Documenter efter dene Dag skal dateris og forståes/ under 4 Rdl. Straf i Kjøbstæderne og 1 Rdl. Straf paa Landet/ til Stædets fattige for hver gang nogen sig herimod forseer; Dog hvis Vexselbreve eller andre Forskrivelser/ som forhen for denne Forordnings publikation kunde være udgangen/ at efterkommis til en vis Dag inden nestkommende Junii Månets udgang/ maa forstaaes efter den forheni brugte gammel Stiil/ men siden skal alting efterkommis efter denne nu forordnede Ny Stiil/ og derpaa indrettede Almanacker; Skulle nogen understaa sig/ denne Almanackens forandring til nogen forsætlig Sviig og Bedragerie i Brevis og Documenters datering at misbruge/ da skal den skyldige derfor efter Sagens befunden Beskaffenhed i høyeste maader ansees og straffis: Hvorefter alle og enhver sig allerunderdanigst haver at rette og for Skade at tage vare; Og byde Vi hermed og befale Voris Grever og Friherrer/ Stiftsbefalingsmænd/ Amtmænd/ Præsidenter Borgemester og Raad/ samt Byfogder og alle andre vedkommende/ som denne Voris Forordning under Voris CancelliSeigl tilskicket vordert At de den på Behørige Stæder til allis Efterretning/strax lader læse og forkynde. Givet på Vort Slot Kjøbenhavn/ dend 28 Novembr. 1699.
        Under Vor Kongl. Haand og Zignet

       Friderich R.






Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.