|
Forside
Søgning
Liste |  |
Oplysningstiden i Europa
Endnu i første halvdel af 1600-tallet var der i kirken skepsis over for nye videnskabelige resultater. F.eks gav kirken i Italien udtryk for det synspunkt, at Jupiter umuligt kan have måner. For hvorfor skulle Gud have skabt noget, som mennesker ikke kunne se. Da Galilei tilbød en præst at se månerne i en kikkert, afviste præsten det på det bestemteste. Galilei kommenterede i et brev til Kepler afvisningen således:
| "På trods af mine gentagne anstrengelser og invitationer, har præsterne med en overfyldt blæres modstand nægtet at se på planeterne eller Månen i min kikkert." |
Og herhjemme i Danmark udtalte Holberg 100 år senere, at
|
"de hellige Bøger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager." |
1600-tallet i Europa var præget af store videnskabelige fremskridt. Samtidig stillede det velstillede borgerskab krav om del i den magt, der var hos Konge, adel og kirke. I samme periode mistede kirken og religionen faglig troværdighed i forhold til naturvidenskaben. Det åbnede for flere videnskabelige fremskridt, som vi her beskriver i vores liste om 1600-tallet. Disse bevægelser førte frem til den periode i 1700-tallet, som man kalder oplysningstiden. Det dominerende i oplysningstiden var udbrdelse af viden og kampen for frihed, kampen mod kirkens magt og for sekulære (ureligiøse) stater. I begyndelsen af perioden var mange af de dominerende personer deister. Dvs at de nok troede på en form for guddom, men ikke en handlende og opretholdende gud. I slutningen af perioden blev bevægelsen ateistisk, altså uden tro på nogen form for gud.
Oplysningstiden gav sig tydeligt til kende i Den Store Franske Encyclopædi, et leksikon der udkom med 28 bind i perioden 1751 - 1772. Det kan du læse om under 1765 i liste 3.
Herunder giver vi korte orienteringer om en række af de forfattere, der bidrog til udviklingen af oplysningstiden.
 Pierre Bayle |
Pierre Bayle Var en fransk forfatter, der allerede i slutningen af 1600 - tallet havde synspunkter, der pegede frem mod oplysningstiden. Det skete med hans værk "Dictionnaire Historique et Critique", der udkom i perioden 1695 - 1697. Titlen betyder "Historisk og Kritisk Ordbog", og den vidner om tidens skik, med at indbygge en ordbog i et leksikon. I dette værk stillede Bayle spørgsmålstegn ved mange af Bibelens beretninger. Han fremhævede, at der var kristne sekter, som protestanterne, der var blevet uretfærdigt forfulgt. Han måtte selv flytte til Holland, da det Nantiske edikt, som tillod protestantisme, blev afskaffet i Frankrig. Bayle fremhævede at alle burde udvise tolerence i religiøse spørgsmål og han stillede kritiske spørgsmål ved hjælp af naturvidenskabelige argumeneter. I 1682 skrev han, at enhver form for overtro er værre end gudløshed. Holberg fortæller, at da han i 1714 var i Frankrig, var der dagligt kapløb på et bibliotek i Paris for at komme først til bibliotekets eksemplar af "Dictionnaire Historique et Critique". Bayles værk kom til at spille en stor rolle for Voltaire. |
| François Voltaire (1694 - 1778) var en ledende person i oplysningstiden. Han var født i Frankrig, men hans voldsomme kritik af Kirkens og Statens magt gjorde, at han mange gange måtte flytte til et andet land. Han var rig, så flytteriet gav ham ingen økonomiske problemer. Hans rejser startede i 1722 i Holland, hvor han oplevede et kraftigt ønske om frihed. Fra 1726 til 1728 var han i England, hvor han oplevede naturvidenskabens fremskridt, som det viste sig i Newtons arbejde. Under indflydelse heraf, og af hans senere kæreste Madame du Châtelet, skrev han i 1738 "Éléments de la philosophie de Newton". Det er et populærvidenskabeligt værk, og det blev de eneste, Voltaire skrev om fysik. |  Voltaire |
 Voltaire, |
I 1764 udkom Voltaires bog "Dictionnaire philosophique". I dette værk er Voltaire på toppen af sin samfundskritiske ydeevne. Her kriserede han samfundets struktur i en række korte artikler om f.eks. ateisme, krig, lighed, overtro og tortur. Det var ikke blot på skrift han kæmpede. Han blandede sig også i konkrete enkeltsager, hvor han stræbte efter at forsvare almindelige menneskers vilkår i det umenneskelige retssystem. Dette gjorde ham meget populær i den franske befolkning. |
Voltaires arbejder fik indirekte betydning for fysikkens udvikling. Han var en energisk kritiker af fanatisme og overtro, og han arbejdede for at udbrede ny viden til så mange som muligt. Han kritiserede Kirkens magtmisbrug, men han beholdt selv en vis form for religiøsitet, idet han mente, at en form for gudstro er nødvendig for at regulere vores moral.
Voltaire skrev 45 artikler i Den Store Franske Encyclopedi; de fleste af artiklerne handlede om litteratur, men han skrev også om f.eks. samfundsforhold, moral og historie. Han blev oplysningstidens mest indflydelsesrige person. Hans stil var knivskarp og polemisk. Også i Danmark var der mange, der beundrede Voltaire. Så sent som i 1917 udgav Georg Brandes en monumental biografi om Voltaire.
 Madame du Châtelet |
Madame du Châtelet. I 1733 indledte Voltaire et mangeårigt lykkeligt forhold til en meget dygtig adelskvinde, Madame du Châtelet. Hun var gift med en tolerant mand, og hendes fulde navn var "Gabrielle Émilie Le Tonnelier de Breteuil, marquise du Châtelet". Voltaire beundrede hende meget for hendes dygtighed i naturvidenskab. Resultatet blev at Voltaire i 1738 udgav en nogenlunde letforståelig bog om Newtons arbejder, "Éléments de la philosophie de Newton". (Ordet filosofi dækkede dengang også fysik og almindelig oplysningsvirksomhed.) Madame du Châtelet ydede et mere betydningsfuldt bidrag ved at offentliggøre sin oversættelse til fransk af Newtons Principia, en oversættelse, der stadig benyttes i Frankrig. Voltaire, der som nævnt var en af hendes kærester, beundrede hende for hendes dygtighed i fysik; han skrev i et brev til Kong Frederik den 2. af Preussen, at hun var en betydningsfuld mand, hvis eneste fejl var, at hun var kvinde. |
|
Leonhard Euler (1707-1783)
Oplysning om videnskabelige fremskridt og samfundskritik var de to kendemærker for oplysningstiden. En af bidragyderne til det første var den store schweizisk-russisk-tyske matematiker og fysiker, Leonhard Euler. Han skrev en populærvidenskabelig bog, "Breve til en prinsesse i Tydskland". Den udkom først på fransk i 1768. En dansk oversættelse udkom i 1792-93, dvs. efter Eulers død. Den blev en af de vigtigste bøger i oplysningstiden. |  Leonhard Euler |
Oplyst enevælde
Enevælden blev indført i mange lande omkring midten af 1600-tallet. Bl.a. i Danmark, men f.eks. ikke i England. Ved enevældens indførelse allierede kongerne sig med borgerskabet for at begrænse adelens og Kirkens magt. Under indflydelse af oplysningstankerne i midten af 1700-tallet, begyndte nogle af de mest magtfulde europæiske konger at korrespondere med og invitere oplysningsfilosoffer til deres hoffer. Den enevældige monark så sig som en landsfader, der havde til opgave at sikre almenvældet og tjene sine undersåtter.
To af hovedpersonerne i oplysningstiden, Voltaire og Euler, havde begge sådanne kontakter til Frederik 2. den Store af Preussen og Katarina 2. den Store af Rusland. Begge disse monarker så sig selv som oplyste.
Euler tilbragte hele sit voksne arbejdsliv i henholdsvis Rusland og Tyskland. Han startede i Rusland, men der var den politiske uro for forstyrrende for ham, så i 1741 tog han imod en invitation fra Frederik den Store om at komme til Berlin. Efter Madame du Chatelets død i 1749 tog Voltaire også til Frederik den Store. Euler og Voltaire var to meget forskellige mennesker. Hvor Euler stilfærdigt skrev sine umådelig mange publikationer om matematik og fysik, så var Voltaire en elegant og knivskarp polemiker.
I starten var Frederik mest tilfreds med Voltaire, fordi han syntes, at Euler ikke var sofistikeret nok som filosof. Samtidig syntes Frederik ikke, at Euler var praktisk nok som ingeniør. Derfor tog Euler i 1766 imod Katarina 2. den Stores tilbud om at komme tilbage til Skt. Petersborg igen for at højne det videnskabelige niveau i Rusland.
Det endte også med, at Frederik og Voltaire blev uvenner, fordi kongen syntes, at Voltaire var alt for kritisk, og så rejste Voltaire tilbage til Frankrig.
Voltaire var ikke i Rusland, men Katarina indledte en korrespondance med ham. Hun så jo sig selv som en oplyst monark, selv om hun i praksis kunne være meget barsk. Men korrespondancen med Voltaire så hun som en fjer i hatten.
| Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet. |