Forside Søgning Brugsanvisning Liste
Ind til listen:

Biografi af Samuel Morse

1791 - 1872

Morses far var præst i Massachusetts, en stat i det østlige USA, lidt nord for New York. Som ung var han portrætmaler, men det kunne han ikke leve af. I vinteren 1826 - 1827 hørte han en række foredrag om elektricitet. Han følte sig imidlertid stadig som kunstmaler, og i 1829 rejste han til England for at studere kunsten der.

På den tid, kun 9 år efter at Ørsted havde opdaget at der er forbindelse mellem elektricitet og magnetisme, var der i England store planer om konstruktion af en elektrisk telegraf. Allerede i 1812 havde tyskeren Sömmering foreslået den telegraf, som vi viser på billedet til venstre. Den kræver 40 ledninger fra afsender til modtager. Det er imidlertid meget uhensigtsmæssigt. Napoleon var meget interesseret i forsøgene på at konstruere en elektrisk telegraf. Da han så billedet af Sömmerings telegraf, sagde han "Det er en tysk ide", en bemærkning som var meget nedsættende. Og han havde ret, Sömmerings ide duede ikke.

Efter endnu et besøg i England i 1832 fik Morse ideen til en elektrisk telegraf, den beskriver i vores "mere". Det med at bruge jorden som en slags ledning var ikke Morses ide. Den skyldes en tysk professor Steinheil. Han brugte jernbaneskinner som den anden ledning i sin telegraf. Og det virkede. Og da jernbanestrækningen en dag blev afbrudt så Steinheil til sin overraskelse, at hans telegraf stadig virkede. Han sluttede derfor, at jorden kunne bruges som den ene ledning.

Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.