William Herschels opdagelse af infrarød stråling

William Herschel var den mest betydningsfulde astronom i slutningen af 1700 - tallet. Han opdagede, at der er dobbeltstjerner, han fandt planeten Uranus, og han målte himmellegemers positioner med langt større nøjagtighed end hans forgængere.

I begyndelsen af år 1800 Ville Herschel undersøge solpletter. For ikke at skade sine øjne iagttog han Solen gennem filtre, jeg gætter på, at det var farvede glasplader. Da han brugte en rød plade syntes han at han kunne mærke, at pladen blev mere varm, end da han brugte de andre plader. For at undersøge det nærmere, brugte han det apparat, som jeg viser på billedet nedenfor:

Solens hvide lys kommer ind gennem et lille hul i væggen til venstre. Det rammer et glasprisme, og som Newton havde opdaget, spalter prismet det hvide sollys i en lang række farver, der gradvis strækker sig fra blåt via bl.a. grøn og gul til rød, som man kan se på billedet. Det kaldes et spektrum.

Den 11. februar i år 1800 foretog han undersøgelsen. Han tog et termometer og ventede på, at det indstillede sig på rummets temperatur. Så holdt han den følsomme ende af termometret hen foran et bestemt sted på spektret og ventede lidt, før han noterede temperaturen. Det gentog han forskellige steder i spektret. Det viste sig ganske rigtigt, at temperaturen var højst i den røde ende af spektret.

Og nu kommer så den epokegørende opdagelse: Herschel fik den ide, at holde den følsomme ende af termometret hen under den røde ende af spektret. Han så så, at der her var en temperatur, der var højere end den, der var i det røde område.

Herschel sluttede af denne observation , at der i det hvide lys fra Solen foruden de synlige farver også var noget usynlig stråling, der opvarmer det, den rammer. Denne stråling blev senere kaldt infrarød stråling. Lidt mere end halvdelen af den energi, der er i solstrålerne, udsendes i form af infrarød stråling.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.