Al-Biruni

5/9 973 - 13/12 1048

Som man kan se, er billedet af al-Biruni et afghansk frimærke fra 1973. Det vidner om, at der er lokal respekt for al-Birunis arbejde. Og med god grund. For al-Biruni var en meget dygtig og betydningsfuld videnskabsmand. Der er et krater på Månen, der er opkaldt efter ham.

Al-Biruni var født i det nuværende Usbekistan, i området syd for Aralsøen. Her voksede han op og fik sin grundlæggende uddannelse. En af hans lærere var den berømte astronom og matematiker Abu Nasr Mansur. Allerede i 17-årsalderen var han impliceret i videnskabeligt arbejde. Inden 995 skrev han han en bog om kartografi. Den bog er stadig bevaret. Den behandler et stort antal kortprojektioner. Hans fredsommelige ungdomsliv blev afbrudt, da der i 995 udbrød borgerkrig. De urolige tilstande varede ved i årtier og de førte til, at Biruni måtte leve et omflakkende liv. Den 24. maj 997 observerede han en måneformørkelse. Han boede på det tidspunkt i sin fødeegn, men han havde aftalt med Abu´l-Wafa i Baghdad, at han også skulle observere formørkelsen. Da han altså kendte de to observationstidspunkter i sand soltid, kunne han beregne længdeforskellen. Længdeforskellen er ca. 16°, så tidsforskellen må have været godt en time.

Al-Biruni udfoldede en overvældende videnskabelig aktivitet. Man skønner, at han skrev omkring 145 bøger med ialt ca. 13000 siders tekst. Indholdet af en tekstside var omtrent det samme som en af vores bogsider. Omkring en femtedel af bøgerne er bevaret. Blandt de emner, han skrev om, var matematik, fysik, astronomi (specielt om astrolabier), astrologi (-som han dog ikke selv troede på), geografi, kartografi, triangulering, sprog, historie, grammatik og medicin.

Vores kilder er uenige om al-Birunis forhold til religion. Sandsynligvis var han muslim. Han havde ingen fordomme mod andre trosretninger og andre racer. Da en stærkt troende mand engang brokkede sig over, at der benyttedes byzantinske måneder på et af hans instrumenter svarede han, at

"Byzantinerne spiser også mad, så det må du hellere holde op med."

Al-Biruni levede en stor del af sit liv i Indien. Han lærte sanskrit og skrev et stort værk om Indiens historie. Han var også kendt under navnet Abu al-Rasyhan. Han fulde navn var Abu Arrayan Muhammad ibn Ahmad al-Biruni.

Al-Biruni kunne ikke snævert identificere sig med den arabiske kultur. Han liv var koncentreret om hans faglige interesser, og der er ingen efterretninger om kone og børn. Tværtimod nævner en samtidig kilde, at hans uddannelse og voksenliv "var præget af en utrættelig søgen efter faglig viden uden attrå efter sensuelle oplevelser". Her knytter han sig til 1600-tallets store pebersvende, Huygens, Hooke og Newton.

Al-Biruni gik ind for, at videnskaben skulle basere sig på iagttagelser og eksperimenter. Teorier skulle formuleres efter iagttagelser, ikke før. Han fremhævede, at man ved gentagne iagttagelser af samme fænomen kunne forbedre nøjagtigheden. Han kritiserede Aristoteles for at udelukke gravitation mellem himmellegemerne og for at regne cirkelbevægelserne for "medfødte" hos planeterne.

Han gjorde mange jordnære iagttagelser. Han skriver f.eks. at stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, og han undrer sig i den forbindelse over, at en flaske med vand sprænges, når den nedfryses.

Vores kilder er lidt uenige om hans syn på Solsystemet. Han troede vist på Jordens daglige rotation, men anså spørgsmålet om Jorden går rundt om Solen eller omvendt for mere filosofisk end fysisk. Han var meget dygtig, så han kan udmærket have ment, at det er de relative bevægelser, vi kan iagttage, ikke de absolutte. Nogen må dog tro på, at han vidste, at det er Jorden, der går rundt om Solen, det vidner billedet nedenfor om.

Statue af al-Biruni i en park i Theheran

Al-Biruni kritiserede tilhængere af Aristoteles fysik i følgende bemærkning:

"Problemet med de fleste er deres overdrevne respekt for Aristoteles synspunkter, skønt de ved, at han kun byggede teorier, så godt han kunne."

Al-Biruni var nu heller ingen beundrer af den samtidige indiske naturvidenskab. På baggrund af sit kendskab til sanskrit udtalte han følgende om hinduernes naturvidenskab:

"Jeg kan kun sammenligne deres astronomiske og matematiske litteratur med en blanding af perleskaller og bitre dadler, - eller som en blanding af vædifulde krystaller og almindelige småsten. Tingene er ens i deres øjne, eftersom de ikke kan mande sig op til præcise videnskabelige slutninger."

Som gammel boede al-Biruni i Afghanistan, og der døde han.Han var en af de mest betydningsfulde arabisksprogede videnskabsmænd i middelalderen.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.