Aristoteles÷384 - ÷322Aristoteles var en græsk filosof og videnskabsmand. Platon og Aristoteles regnes af filosoffer for Oldtidens største filosoffer, og de er grundlæggerne af vestlig filosofi. Aristoteles betydning var enorm i Middelalderen, dog mest negativt, set med en naturvidenskabspersons øjne. Aristoteles blev elev af Platon i Akademiet i Athen indtil Platons død i ÷347. Fra ÷343 til ÷340 var han lærer i Makedonien for den senere Alexander den Store. I ÷334 grundlagde han sin egen filosofiske skole i Athen, Lykeion (gr.) eller Lyceum (lat.). Den indeholdt det første egentlige forskningsbibliotek i den vestlige verden, som blev model for senere forskningsbiblioteker, fx Biblioteket i Alexandria. (Se 1600 akademier og forskningsbiblioteker). Efter Alexander den Stores død i ÷323, måtte Aristoteles, på grund af sin nære kontakt med det makedonske kongehus, flygte til byen Chalkis, hvor han døde året efter. Aristoteles var meget alsidig, og han fortjener faktisk betegnelsen polyhistor.
På grund af hans mange fejltagelser i fysik, havde han en
stor - men dårlig - indflydelse på fysikkens udvikling i Middelalderen og Renæssancen!
Aristoteles arbejde med logik var mere korrekt, men set med en matematikers øjne noget trivielt!
Hans arbejde med zoologi og botanik, hvor han startede en storstilet klassifikation,
var derimod af større værdi for den senere naturvidenskab.
I modsætning til Platon, interesserede Aristoteles sig imidlertid ikke synderligt for matematik.
|