I middelalderen var den muslimske verden førende mht. matematik, astronomi og anden naturvidenskab. I Samarkand i Usbekistan grundlagde mongolfyrsten Ulugh Beg et stort observatorium i 1420. Dvs. han var før Tycho Brahe. Da Ulugh Beg var fyrste, astronom og matematiker i én person, kunne han bevilge sig selv de nødvendige midler. Til gengæld interesserede han sig ikke for politik. Hans ambition var den samme som Tychos: At lave nye, præcise og systematiske observationer af himmellegemerne og nedskrive dem i himmelkataloger. Hans præcisionsniveau var bedre end forgængernes og det bedste inden Tycho. Ved overgangen fra middelalderen til renæssancen blev mange af de muslimske værker oversat fra arabisk og persisk til bl.a. latin og spansk. Men vi ved ikke, om Tycho har hørt om Ulugh Beg. I 1690 havde man i hvert fald hørt om Ulugh Beg i Europa. I dette år udkom der nemlig et astronomisk hovedværk på latin af det polske astronomægtepar Johannes og Elisabetha Hevelius: Prodromus Astronomiae. Heri nævnes Ulugh Beg meget rosende i en omtale af astronomiens historie. Sovjetiske frimærker med
billeder af Ulugh Beg
|
Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet. |