Forside Søgning Liste

Gutenberg og bogtrykkerkunstens historie

Gutenberg: Ca.1396 - 1468

1. Bogtrykkerkunstens historie

Bogtrykkerkunsten har en lang historie, inden den i 1400-tallet kommer til Europa. Den starter i 800-tallets Kina som "bloktryk", og det er sandsynligvis også kineserne, som udvikler løse enkelttyper af ler omkring 1050. Fra begyndelsen af 1400-tallet har man brugt løse enkelttyper støbt i bronze i Korea.

Normalt nævnes Gutenberg som opfinder af bogtrykkerkunsten, men der har nok været tale om en kollektiv opfindelse, ligesom ved så mange andre opfindelser. Vi ved også, at Gutenberg indgik partnerskab med en velhavende guldsmed i Mainz, Johann Fust (ca.1400 - ca.1466), og han har måske været medopfinder.

I 1455 blev Gutenberg og Fust tilsyneladende uenige om penge. Fust fik presset Gutenberg ud og indgik i stedet kompaniskab med Gutenbergs mestersvend, Peter Schöffer (ca.1425 - 1502), som var tidligere håndskriftshandler og illuminator. Peter Schöffer var nok også medopfinder. Han blev hurtigt Fusts svigersøn. I 1462 blev Mainz erobret og plyndret, og bogtrykkersvendene fra Mainz, bl.a. Peter Schöffer, måtte da rejse andre steder hen. Mainz' ødelæggelse har således bidraget til at sprede bogtrykkerkunsten hurtigt i Europa.

I 1471 oprettede den tyske matematiker og astronom Regiomontanus et observatorium og et bogtrykkeri i Nürnberg, financieret af en rig amatør, Bernhard Walter. Her lavede de de første bogtrykte bøger om astronomi og matematik.

I 1482 blev den første bog trykt i Danmark, og ca.1580 oprettede Tycho Brahe sit eget bogtrykkeri på Hven, samt en papirmølle og et bogbinderi. Dermed kunne Tycho Brahe selv styre hele publikationsprocessen.

2. Teknikken hos Gutenberg

Man begyndte også hurtigt at bruge en legering af bly og tin til typerne, dog mest bly; men allerede tidligt i 1500-tallet begyndte man at bruge en legering, der også indeholdt antimon. Dette var et vigtigt fremskridt, idet antimon ikke bare gav øget hårdhed, men også har den egenskab, at det udvider sig lidt ved størkning, og det gjorde trykket skarpere og skriftbilledet mere ensartet.

Bogtrykkeri fra ca.1590. Til venstre og i midten ser man sætterne ved deres sættekasser. De satte skriften linie for linie i små holdere. Bagved står der en korrekturlæser, med briller! Til højre arbejdes der ved de store trykpresser. Bagerst gnides sværten på den færdigsatte side, og forrest presses papiret mod satsen. Pressens spindel havde meget stejlt gevind, så armen kun skulle drejes en kvart omgang for at presse papiret hårdt nok.

3. Kvaliteten i det tidlige bogtryk

De smukt dekorerede bøger, som munke møjsommeligt sad og kopierede, var æstetisk set af meget høj kvlitet. Gutenbergs ambition var, at de bogtrykte bøger skulle have samme høje niveau. Og det lykkedes! Det viste Gutenberg allerede, da han i 1453-1455 fik trykt sit første, store værk, den pragtfulde Gutenbergbibel, eller den 42-linjede Bibel, som den også kaldes. Vi viser nedenfor to billeder, først en detalje og dernæst en hel side, hvor man kan se det smukke skriftbillede.

Detalje fra Gutenbergbiblen

En hel side fra Gutenbergbiblen

I takt med bogtrykkerkunstens udvikling ændrede bøgernes udseende sig også, men langsomt. Man trykte også illustrationer og fx noder. De første bogtrykte bøger fra perioden inden 1.1.1501 kaldes inkunabler, efter det latinske ord for vugge. De er blevet godt bevarede, fordi det første papir, man lavede, er lavet på basis af klude, hvad der bevirker, at det gamle papir er syrefrit og dermed har lang holdbarhed i modsætning til senere papir, som indeholdt syre, og dermed ikke har holdt sig så længe! Det er også interessant, at mange af inkunablerne faktisk er smukkere end de bøger, vi laver i dag, selv om vi i dag råder over meget mere udviklede teknikker!

Én af grundene til, at de bogtrykte bøger allerede fra starten gav et behageligt indtryk ved læsning, er, at bogstavernes afstand er meget regelmæssig: Afstanden mellem de lodrette streger i bogstaverne er den samme hele vejen igennem. Bogtrykkerkunsten var meget avanceret allerede i Gutenbergbiblen fra 1453-1455

4. Konsekvenserne af indførelsen af trykte bøger

Indførelsen af trykte bøger gør det meget lettere at fremstille bøger, og sammen med den udbredte anvendelse af papir i Europa fra omkring 1300 (se 1300 papir) fører det til, at bøger faldt i pris og steg i antal. Bogtrykkerkunsten blev dermed ét af de vigtigste fremskridt i Renæssancens Europa, hvad der også fik stor betydning for fysikkens udvikling.

I den første tid tjente bogtrykkerkunsten i høj grad naturvidenskabernes interesser. Blandt inkunablerne var der over 3.000 udgaver af ca.1.000 naturvidenskabelige eller tekniske værker af i alt 650 forskellige forfattere. Allerede i 1300-tallet bidrog den billige masseproduktion af papir til bøgernes store udbredelse, også uden for Kirkens områder. Der dukkede nu også bøger op på nationalsprogene, hvor størstedelen af bøgerne tidligere havde været på latin.

Her i Renæssancen blev mange af de græske klassikere trykt, og der begyndte at komme trykte lærebøger om bl.a. astronomi, matematik, fysik og teknik. Alt dette bevirkede, at forskerne i Renæssancen ikke længere var så afhængige af universiteterne. Her var Middelalderens skolastiske filosofi, der støttede sig på Aristoteles og biblen, stadig i højsædet. Vi finder i denne periode adskillige forskere og opfindere, som ikke levede af at være universitetslærere, i hvert fald ikke hele tiden. Eksempler: Leonardo da Vinci, som ellers mest er kendt som maler, var selvlært inden for naturvidenskab og teknik, og han levede mest af at være krigsingeniør hos forskellige italienske fyrster. Giordano Bruno startede som dominikanermunk, men blev en omstrejfende filosof, der i 1600 blev brændt på bålet for sine astronomiske synspunkter. Galilei var i mange år "fri" forsker i matematik, mekanik og astronomi hos de mediceiske fyrster i Firenze. - Også almindelige borgere kunne nu anskaffe sig deres eget bibliotek.

Kommunikationen mellem forskerne gik også hurtigere og blev mere omfattende i Renæssancen. Både inden for kunst og naturvidenskab, herunder astronomi og fysik, var der grøde. Papiret og bogtrykkerkunsten var med til at bevirke en stor opblomstring af kulturen i Europa.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.