Den historiske baggrund for jernudvinding i Danmark
Udgangspunktet for vores viden om jernudvindingen i Danmark er fundet af de såkaldte slaggeblokke. De kan være 75 cm i tværmål, og
består bl.a. af jernilter og jernsilikater. Da slaggeblokkene findes i jorden, lige under pløjelaget, har landmænd altid vidst, at de er der,
men en datering blev først mulig, da kulstof 14-metoden blev kendt omkring 1950. I slaggegruberne, som blokkene findes i, er der nemlig tit
også forkullet halm, og det kan dateres med kulstof 14-metoden.
På billedet til højre ser man en række slaggegruber. Til venstre for den gullige grøft ser man blokkenes overside i niveau med pløjelagets underside.
Til venstre i den gule grøft er den højre side af slaggeblokkene frilagt. Man kan levende forestille sig, at landmændene kunne blive irriterede når
ploven stødte på en slaggeblok. Derfor er mange slaggeblokke gravet op, og derfor haster det med at få kortlagt beliggenheden af de mange slaggeblokke,
så man kan få et indtryk af den samfundsmæssige betydning.
| |
Række af slaggegruber fra Snorup, Vestjylland |
Den første arkæologiske udgravning af et større antal slaggegruber fandt sted i 1960 - erne i Drengsted i Sønderjylland. Det var Olfert Voss fra Nationalmuseet, der stod for udgravningen.
Der blev udgravet næsten 250
slaggegruber, og de kunne kulstof 14-dateres til perioden 400 - 600 e.Kr. Senere har man fundet ud af, at der i Danmark blev udvundet jern af myremalm i en 2000 - årig
periode fra ca. 800 f.Kr. til 1200 e.Kr.
På baggrund af fundene i Drengsted blev der etableret et samarbejde mellem arkæologer og metallurger om at
finde ud af, hvordan metaludvindingen fandt sted. Det har vi forklaret i vores "Mere". Resultatet var, at man af 300 kg ristet myremalm og 1 kubikmeter
trækul i én brænding kunne producere 50 kg jern.
| |
Tatyana Smekalova med magnetometer | Kirkedige med meterstore slaggeblokke |
I 1992 tog men en ny undersøgelsesmetode i brug. Tatyana Smekalova kunne med magnetometer lokalisere slaggeblokke uden
overhovedet at grave i jorden. Derved blev det muligt hurtigt og sikkert at kortlægge slaggegruber i store arealer, og først nu kunne man vurdere den samfundsmæssige
betydning af jernudvindingen.
Det er et resultat af disse undersøgelser, at jernproduktionen i Danmark i perioden fra 200 e.Kr. til 600 e.Kr. var så stor, at man kunne karakterisere jernudvindingen som
"den vigtigste erhvervskulturelle begivenhed i Danmarks forhistorie siden indførelsen af agerbruget".
|
Det største fund af slaggegruber, der indtil nu er opmålt, stammer fra Snorup nord for Varde. Billedet ovenfor viser en mark i Snorup. Hver enkelt lille rød cirkel er en slaggegrube;
de gule områder er udgravede, og uden for dem er slaggegruberne lokaliseret med magnetometer. Jernudviklingspladsen i Snorup dækkede et areal på 25 hektar, der er ca 5000
slaggegruber, og i perioden fra 200 e.Kr. til 600 e.Kr. har man her hvert år kunnet producere 500 kg jern. Det har bestemt områdets økonomi i denne periode, landbruget har spillet en mindre rolle.
|
Her kan output fra magnetometret sammenlignes med en kontroludgravning
|
|
Arkæologerne mener, at det er sydfra indvandrede mennesker, der har bragt jernproduktionen til Danmark. Alle pladserne ligger i Jylland og syd for en linje mellem Lemvig og Randers.
Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.
|
|