Leonardo da Vinci:1452 - 1519 IndledningLeonardo da Vinci var en uhyre alsidig mand: Han var maler, billedhugger, arkitekt, opfinder, ingeniør, krigsingeniør, fysiker, anatom,
botaniker m.m. Han var italiener, født i Vinci nær Firenze. Han var født uden for ægteskab som søn af en sagfører og en bondekvinde; men
han voksede op i sin fars hjem. Han fik en uddannelse som maler og billedhugger; men som videnskabsmand og tekniker var han selvlært.
LevnedsløbHan blev tidligt sat i lære i Firenze i maleren Verrochios værksted, hvor hans store evner hurtigt viste sig. Da han blev selvstændig, arbejdede han først i Firenze hos fyrst Lorenzo de' Medici (il Magnifico), som sendte ham videre til Ludovico Sforza (il Moro), hertug af Milano. I sit præsentationsbrev til Ludovico anførte Leonardo først og fremmest sine evner som krigsingeniør. Selv om vi i dag regner ham for én af verdenshistoriens største malere, måtte han sælge sig til forskellige fyrster og konger, som dels havde militære, dels kunstneriske ambitioner. Det var ikke fordi han brød sig om krig; men han havde ingen skrupler ved at sælge sig til sejrherrene. - Italien var dengang ikke et samlet rige, det bestod af Pavestaten og en række fyrste-og kongedømmer samt republikker. I 1502 blev Leonardo ansat som militæringeniør hos Cesare Borgia, hertug af Romagna, og Leonardo rejste rundt med ham. Denne fyrste, som var søn af paven(!), siges at være model for Machiavellis idealfyrste i skriftet Fyrsten, en realpolitisk analyse af, hvordan man kan skabe en stærk stat. En overgang arbejdede både Leonardo og Machiavelli i Firenze, hvor de blev bekendte. Sine sidste år tilbragte Leonardo hos den franske konge Frans 1., hvor han arbejdede som maler, arkitekt og mester i mekanik.
MalerierneLeonardo er indbegrebet af højrenæssance. Sammen med de to andre store, italienske malere, Michelangelo og Rafael, udgør disse tre én af toppene i verdenshistoriens malerkunst. Men Leonardo selv var altid i gang med mange, nye projekter og rejste videre, inden de tidligere arbejder var færdige, så man kender kun ca. 12 malerier, som man er sikker på er af ham, og kun ganske få af hans malerier er færdiggjorte. Desuden eksperimenterede han med farvernes og bindemidlernes kemi, og derfor er flere af hans malerier dårligt bevarede, fx ét af hans hovedværker, det store vægmaleri Den Sidste Nadver (1495-98) i spisesalen i et kloster i Milano. I et andet hovedværk, portrættet Mona Lisa (1503-07), bruger han en teknik, som han selv har opfundet, de bløde overgange mellem lys og skygge, sfumato (skumringslys), der dels gør malerierne poetiske, dels flertydige, som Mona Lisas smil. Leonardo har malet flere kvindeportrætter, mest Jomfru Maria; men han havde tilsyneladende kun én kvindelig ven, Isabella d'Este,
og man har derfor spekuleret på, om han var homoseksuel.
Videnskab og teknikI starten var Leonardo kun kendt som maler, billedhugger, arkitekt og krigsingeniør; men i 1800-tallet opdagede man hans enorme mængde notater om bl.a. naturvidenskab og teknik, som rummede masser af tegninger. Nogle kilder siger, at der er ca. 3.500 håndskrevne sider, andre taler om 13.000 sider. De er spredt ud over mange arkiver, biblioteker og museer rundt om i Europa. Mange studier af Leonardos manuskripter bygger på 6-binds værket Codex Atlanticus, en facsimileudgave med transkription, udgivet i Milano 1894-1906. Han skrev sine notater med spejlskrift, måske blot fordi han var venstrehåndet. Hans videnskabelige ideer var ofte knyttet til hans kunstneriske og tekniske interesser, og de var ofte beskrevet i tegninger. Han lavede måske ingen store fysiske opdagelser eller opfindelser; men han havde mange visionære ideer, fx beskrivelser af øjet og lys, vandbølger og hydromekanik, tegninger af flyvemaskiner, kanoner etc. Han må i dag betragtes som én af den eksperimentelle metodes grundlæggere, selv om hans videnskabelige og tekniske arbejde først blev offentlig kendt i 1800-tallet. Hans maskinprojekter blev som regel ikke gennemført i praksis, og mange var uigennemførlige på hans tid, fx flyvemaskinen. I dag har man forsøgt at lave 3-D (3-dimensionale) computerbilleder af hans maskinideer ud fra hans meget detalierede tegninger. Resultatet kan man se i bogen Leonardo's Machines, 2005. Selv om en opfindelse først bliver til noget, når den realiseres i praksis, og her kneb det tit for Leonardo at blive færdig, så
havde han en forståelse af teknologi og maskiner, som var forud for hans tid.
AfslutningSelv om Leonardo ikke var fysikforsker, som vi opfatter det i dag, havde han et mangesidigt virke, også inden for fysik og
teknologi. Han bliver tit kaldt et universalgeni.
|