Forside Søgning Liste

Platon

÷427 - ÷347

Romersk marmorkopi efter et græsk originalportræt

Platon var en græsk filosof fra Athen, elev af Sokrates (÷470 - ÷399), og lærer for Aristoteles. Platon og Aristoteles regnes af filosoffer for Oldtidens største filosoffer, og de er grundlæggerne af vestlig filosofi. Man ved ikke meget om Platons tidlige liv. Han stammer fra en velhavende athensk familie med interesser for politik. Efter Sokrates' henrettelse i ÷399 rejste Platon i nogle år rundt i den lærde verden: Ægypten, Italien og Sicilien. Da han vendte tilbage til Athen, skabte han i ÷385 verdens første og mest berømte forskningsinstitution, Platons Akademi, hvor han bl.a. havde Aristoteles som elev. (Se 1600 akademier og forskningsbiblioteker).

Platon har skrevet mange vægtige værker, og i modsætning til mange andre græske forskere, er de fleste af hans værker bevarede. Mange af dem er udformet som dialoger mellem Sokrates og andre.

Platon mente, at ideerne og de ideale former, som bl.a. findes i matematik (f.eks. punkt, linie, cirkel, plan etc.) er vigtigere end deres fremtrædelser. Han troede på noget absolut, som er evigt, uforanderligt og fuldkomment. Det var dette, han mente med sine "ideer". Selv om Platon ikke selv lavede matematik eller matematisk astronomi, så han disse videnskaber som mønstre for al viden. Han mente fx, ligesom Aristoteles, at stjernehimlen var et sådant eksempel på en "ide", nemlig at den var evig, uforanderlig og perfekt.

Platons astronomiske forskningsprogram var, at man skulle beskrive planeternes baner så smukt som muligt, dvs ved hjælp af jævne cirkelbevægelser. Passede dette ikke med observationerne, kunne man "redde" fænomenerne ved hjælp af yderligere udbygning af cirkelmodellerne. Dengang sagde man "redde" i stedet for "beskrive". Onde tunger har senere påstået, at Platon, da han blev forelagt, at cirkelmodellerne ikke passede med observationerne af fx Saturns bane, skal have sagt, at det var synd for Saturn - ikke for model(byggerne)!

Platons forskningsprogram, som har sin plads i matematikkens verden, viste sig at blokere for fremskridt inden for astronomi og fysik. I matematikken har det dannet oprindelsen til den "rene matematik" (i modsætning til den "anvendte matematik").

Platons filosofi fik umådelig stor betydning for eftertiden, ligesom Aristoteles' filosofi. Dog var deres betydning mest negativ, set med en naturvidenskabspersons øjne. Man taler bl.a. om nyplatonisme (200 - 500), som påvirkede kristen teologi, f.eks. Augustin (354 - 430). Platons filosofiske påvirkning strakte sig videre til både Renæssancen og romantikken.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.