Albert fra Sachsen (Saxen), (Albertus de Saxonia)Ca.1316 - 1390 Albert fra Sachsen var en tysk filosof og fysiker. Han blev magister ved Sorbonne Universitet i Paris og underviste der i 10-årsperioden 1351 - 1361. Albert, Buridan og Oresme var blandt de mest betydningsfulde Pariserfysikere i 1300-tallet. I 1365 blev Albert udpeget som den første rektor for Wien Universitet, og i 1366 blev han biskop af Halberstadt. I logikken var han påvirket af William fra Ockham, i dynamikken af Jean Buridan. Han beskæftigede sig også med geologi og matematik. Hans værker fik stor betydning for 1300-tallets fysik, både i Mellemeuropa og i Italien.
|