| Ind til listen: |
Tycho Brahe og hans søster Sophie
Sophie Brahe | 
Uranienborg
|
 Portræt af Tycho Brahe som 40-årig |
1. Familien
Tycho og Sophie Brahe blev født i Skåne, der dengang var dansk. Deres forældre var rigsråd Otto Brahe (1518-1571) og Beate Bille (1526-1605). Begge forældre tilhørte rige, fornemme og magtfulde adelsslægter. Tycho og hans lillesøster Sophie var del af en søskendeflok på ti. Farbroderen, Jørgen Brahe (1515-1565) havde ingen børn selv, men det var vigtigt for ham at have en søn. Nogle kilder fortæller, at han nærmest bortførte Tycho for at få sin egen søn. I hvert fald voksede Tycho op hos denne farbror. Alt det, adelsslægter var interesseret i, var penge, magt og ære. Man kunne til nød have nogle kulturelle interesser, men man måtte ikke satse på dem. Tychos farbror var ingen undtagelse. I modsætning til den biologiske far ønskede han dog, at Tycho skulle have en boglig uddannelse som jurist. Formålet var at gøre det muligt for Tycho at få en magtfuld stilling hos kongen og dermed staten. For dengang var konge og stat næsten sammenfaldende.
2. Interesser
Men Tycho og hans lillesøster Sophie havde helt andre interesser. De ønskede at beskæftige sig med det, der interesserede dem, og det var ikke at være en nobel adelsmand og adelsfrue. Begge kom de til at interessere sig brændende for astronomi. Som mand havde Tycho trods alt større muligheder end Sophie for at få en uddannelse og en position som astronom. Men det var nødvendigt, at han vendte hele den fine familie ryggen, hvad der var svært nok. Men begrænsningerne var endnu større for Sophie som kvinde. Bl.a. mener man, at kun Tycho fik lov at lære latin, datidens internationale sprog. Det fik Sophie ikke engang lov til.
3. Tychos uddannelse
Der var kun én i familien, der støttede Tychos ønsker, nemlig hans morbroder Steen Bille (1527-1586). Men jeg ved ikke, om denne morbroder også støttede Sophies livsvalg. Tycho blev af sin farbroder sendt på Københavns Universitet allerede som 12-årig i 1559 for at lære det normale pensum, som kun rummede lidt astronomi.
Han blev også af sin farbroder sendt på sin første udenlandsrejse som ung, men for at studere jura. Rejsen startede i 1562 og gik til Leipzig. Selv om farbroderen gav ham en følgesvend med, der skulle kontrollere, at Tycho holdt sig til ordren, så fik Tycho alligevel arrangeret det sådan, at han brugte de fleste penge på astronomiske instrumenter og lærebøger. Og nætterne tilbragte han med astronomiske observationer. Så døde hans farbroder i 1565, og det gav Tycho mere frihed. I 1565 indledte ham sin anden udenlandsrejse. Den gik også til Tyskland. I årene 1569-70 arbejdede han som astronomisk assistent hos to brødre i Augsburg i Tyskland, borgmester Johann Baptist Hainzel og oldermand Paul Hainzel. Efter den biologiske fars død i 1571, boede Tycho en overgang hos sin morbror, Steen Bille, som jo støttede Tychos seriøse interesse for astronomi.
4. Tycho bliver professionel astronom
Men hvor kom Tychos interesse for astronomi egentlig fra, når adelsfolk ikke burde interessere sig seriøst for astronomi? Der skete to astronomiske fænomener i Tychos ungdom, som tændte ham:
Den først hændelse var en delvis solformørkelse i 1560 da Tycho var 14. Formørkelsen var forudsagt af astronomerne. Det imponerede Tycho meget, at man kunne forudsige sådanne fænomener. Men senere fandt han ud af, at de tilgængelige astronomiske observationsresultater i almindelighed ikke var præcise nok. Og han fik lokaliseret fejlen: Resultaterne var overleveret fra generation til generation uden væsentlige forbedringer. Det gav ham ideen til sit livsprojekt: Han ville begynde helt forfra og lave strengt systematiske og præcise observationer af himmellegemerne.
Den anden astronomiske hændelse, som sporede Tycho ind på en løbebane som selvstændig astronom,var da han under sit ophold hos morbroderen i 1572 opdagede en "ny" stjerne. Den befandt sig i
stjernebilledet Cassiopeia. Tycho var ikke den eneste, der opdagede den nye stjerne, men han var en af de første. Efter et stykke tid forsvandt den igen. På latin hedder "en ny stjerne" Stella nova.
Dens fremkomst modbeviste de gamle filosofiske teorier fra Aristoteles og hans tid (384- 322 f.v.t.). Aristoteles havde nemlig postuleret, at stjernehimlen er uforanderlig. I vore dage har man fundet ud af,
at det drejer sig om en såkaldt "supernova", dvs en eksploderende stjerne. I 1573 publicerede Tycho en bog med titlen "De Stella Nova" om den nye stjerne.
5. Sophies tidlige interesse for astronomi
Tychos bog om den nye stjerne er også en interessant kilde til Sophie Brahes gryende interesse for astronomi. I en håndskrevet tilføjelse til bogen beskriver Tycho, hvordan Sophie i 1573, da hun var ca 14 år gammel og endnu ugift, hjalp ham med at observere en måneformørkelse den 8. december. Det var specielt tilfredsstillende for ham, fordi han selv havde forudsagt formørkelsen i sin bog.
Nedenunder vil jeg bringe Tychos bemærkning om Sophie med hans egne ord, først i den latinske original, derefter i dansk oversættelse. Citatet er fra Tycho Brahes "Opera Omnia" (samlede værker), bind 1, s.131. Citatet og oversættelsen står også i Peter Zeebergs bog om Tycho Brahe og Sophie Brahe fra 1994. Det håndskrevne er imidlertid nok først nok nedskrevet af Tycho, efter at Sophie var blevet enke i 1588. Det er et supplement til De Nova Stella vedrørende måneformørkelsen i 1573.
|
ANNOTATIO AUTORIS Hanc ego Eclipsin in curiâ meâ Knusdorpianâ diligenter observavi. Erat enim cælum satis serenum. Aderat veró tunc dilecta mihi soror Sophia Brahe, tunc temporis virgo annorum circiter 14, quæ, cum naturâ talibus delectaretur, libenter attendebat, & ea, quæ poterat, subministrabat. [...] |
FORFATTERENS ANMÆRKNING Denne formørkelse observerede jeg omhyggeligt på mit slot Knudstrup. Det var nemlig tilstrækkeligt skyfrit. Ved denne lejlighed deltog min elskede søster, Sophie Brahe, som på det tidspunkt var en ung pige på ca. 14 år. Da hun af natur holdt meget af disse sager, deltog hun ivrigt og hjalp til, hvor hun kunne. [...] |
6. Mere om måneformørkelsen den 8. december 1573
Om sin egen oplevelse ved at observere denne formørkelse skrev Tycho:
"Jeg kunne ikke undgå at blive meget overrasket over at jeg, selv i denne ungdommelige alder af 26 år, var i stand til at få så præcise resultater." (Dette citat er fundet på Wikipedia.)
7. Sophies første ægteskab
Vi starter med at beskrive, hvad der skete med Sophie i de år, hvor Tycho blev professionel astronom.
Sophie blev som ung, i 1579, bortgiftet til en rig og magtfuld adelsmand, Otto Thott (1543-1588), som boede på Erichsholm slot i Skåne, så også i Danmark har vi haft arrangerede ægteskaber. Ægteparret fik en søn, Tage, i 1580. Tage Thott blev senere selv en stor mand, han blev rigsråd og døde i 1658. Der var hele livet en varm relation mellem Sophie og hendes søn, men vi ved ikke om der overhovedet var nogen kærlighed mellem Sophie og hendes mand Otto.
Da Otto Thott døde i 1588, fik Sophie imidlertid en langt større frihed som enke. Sådan har det desværre været dengang. Først som enke kunne en kvinde få frihed. Men det var kun de kvinder, der havde penge, som kunne udnytte den.
Sophie bestyrede godset for sønnen, indtil han blev myndig, og hun var god til det. Blandt andet anlagde hun en fantastisk havn. I dag eksisterer Erichsholm ikke længere. Bygningerne brændte i 1678,
men blev senere genopbygget. I dag kaldes den herregård, som ligger der, Trolleholm - og Skåne er jo i dag svensk.
8. Tychos berømmelse
 Frederik 2. |
I 1576 havde Tycho fået Hven som len, og det var en meget stor indtægtskilde. Kongen, Frederik 2.,
som regerede 1559-1588, var en stor beundrer af Tycho som astronom. Udover Hven fik Tycho også andre
ansvarsområder, kongegravene i Roskilde, Kullen fyr mm., samt en stor personlig løn. Prisen var, at Tycho skulle levere
astronomiske almanakker samt horoskoper til hoffet. Selv om Tycho ikke selv troede på astrologien, så
var denne betaling for Hven alligevel så lille, at Tycho leverede varen. Tychos officielle titel
var "kongelig hofmatematikus".
På Hven indrettede Tycho et observatorium i to bygninger, Uranienborg (1580) og Stjerneborg (1584), hvor han havde mange medarbejdere, herunder Sophie og to andre kvinder. Sophie hjalp sin bror med at observere, og han havde høj respekt for hendes evner. Desuden havde det meste af deres familie vendt dem ryggen, fordi de ikke ville leve, som rigtige adelige dengang skulle leve. Men de havde hinanden hele livet og var hinandens største støtter. Familiens fjendskab varede Tychos liv ud og det meste af Sophies liv. Tychos eneste støtte ud over Sophie var som nævnt morbroderen Steen Bille, som døde i 1586. Sophies eneste kendte støtte i familien ud over Tycho, var hendes egen søn, Tage Thott, som dog ikke kunne redde hende fra økonomisk ruin. |
9. Familiens utilfredshed
Der var imidlertid mange ting, som familien var utilfreds med hos både Tycho og Sophie: Tycho var ganske vist religiøs, men han brød sig ikke om kirken eller det kirkelige ægteskab. Han levede papirløst med en ikke-adelig kvinde, Kirstine Jørgensdatter, som han fik ni børn med. Han betragtede hende som sin hustru, og han elskede hende og børnene, men Kirstine ville nok have foretrukket færre børn. Sådan levede adelige mænd bare ikke dengang, i hvert fald ikke officielt. Adelsfolk skulle gifte sig med adelsfolk, som kom af mindst lige så rige og magtfulde slægter, som dem selv. Desuden brugte Tycho alle sine penge på astronomien, den store stab af medarbejdere, instrumenter, egen papirmølle, eget trykkeri og eget bogbinderi. Han var en elendig lensmand, som ikke passede de forpligtelser, som fulgte med lenet Hven og de andre opgaver. Men det var jo især alt dette, som sikrede ham alle pengene. Tycho fik mellem 1 og 2 % af statens indtægter, og det var en kolossal sum, så det er den vestlige verdens første forskningsinstitution med "big science".
Tycho forlangte, at bønderne arbejdede gratis for ham. Det hed hoveri, og det var almindeligt i det meste af Danmark, men ikke på Hven. Tycho behandlede bønderne meget hensynsløst, så de blev rasende og klagede til kongen. Men Tycho var ligeglad.
10. Sophies kærlighed
Hvad lavede Sophie i mellemtiden? Hun blev alt for lærd af en kvinde at være dengang, og det brød hendes højadelige familie sig bestemt ikke om. I nogle adelsfamilier var det på denne tid blevet tilladt for kvinder at være lærde, men ikke i Sophies familie. Desuden blev hun håbløst forelsket i en adelsmand, Erik Lange (1553-1613), som sad i gæld til op over begge ører pga. sin interesse for alkymi. Selv om alkymi kan siges at være forløberen for vore dages videnskab kemi, så gik en stor del af alkymisternes bestræbelser ud på at blive rige ved at skabe guld ud fra andre kemiske stoffer ved hjælp af kemiske processer. Det var en umulig opgave, så i stedet for at blive rige, brugte de først deres formue, og siden stiftede de kæmpegæld. Så Sophies penge fik hurtigt ben at gå på.
Familien var af disse grunde sure på de to søskende. Derfor var det en kæmpetrøst for Tycho og Sophie, at de altid havde hinanden.
11. Tychos senere skæbne
|
Men i 1588 døde kong Frederik 2. og blev efterfulgt af sin søn, Christian 4. Da Christian 4. kun var 11 år gammel, gav man ham formyndere til at styre riget. Da nogle af formynderne var adelsmænd, som var venner med Tycho, blev Tychos bevillinger foreløbig ikke ændret. Som ung besøgte den ny konge også Hven, hvor han blev meget imponeret over Tychos astronomi. Men fra 1593 gik det galt. Kongen blev mere og mere irriteret på den storsnudede Tycho, og derfor ville han beskære Tychos bevillinger. Christian 4. blev især meget vred over, at Tycho i den grad misligholdt sine forpligtelser som lensherre. Det gjaldt Tychos ligegyldighed med menneskeliv, når han ikke vedligeholdt fyret på Kullen, så de søfarende gik på grund og måske mistede livet. Det gjaldt hans hensynsløshed over for bønderne. Det gjaldt specielt, når Tycho misligholdt Hellig Trekongers Kapellet i Roskilde, hvor kongerne lå begravede. Ved en personlig inspektion opdagede Christian 4. således, at hans egen fars gravsted var misligholdt. Det endte med, at kongen tog bevillingerne fra Tycho i 1597. Specielt mistede Tycho Hven, hvor han jo havde sit observatorium og hele sin forskningsinstitution, og hvor han havde arbejdet uhyre intensivt og produktivt i 21 år. Dels syntes Christian 4. altså, og ikke uden grund, at Tycho havde fået rigeligt med penge, dels interesserede Christian 4. sig slet ikke selv for astronomi eller videnskab. Det havde hans far gjort. Men Christian 4. havde også sine egne planer om at bruge en masse af statens penge til sine egne projekter: Slotte, krige i Tyskland og meget andet. Ved Tychos afrejse fra Danmark fandt der en meget barsk og uvenlig korrespondance sted mellem Tycho og Christian 4. Dele af brevene kan ses under "1597 Brev fra Tycho til Christian 4. og Kongens svar", der er link for oven. Det var ego mod ego, men da Christian 4. sad på både pengene og magten, så tabte Tycho. Tycho måtte nu emigrere for at få en ny sponsor. Patron kaldte man det dengang. Tycho brød op i 1597 og endte i Prag i 1599 hos den tysk-romerske kejser, Rudolf 2. |  Christian den 4.
|
12. Kepler
 |
Heldigvis fik Tycho i Prag i 1600 en assistent, som kunne udnytte hans fantastisk omfattende og præcise observationsmateriale, nemlig Johannes Kepler (1571-1630). Kepler var i modsætning til Tycho tilhænger af Kopernikus' nye teori om, at det ikke er Solen, der går rundt om Jorden, men Jorden, der går rundt om Solen. Det var imidlertid ikke Tychos fejl, at hans observationer ikke bekræftede Kopernikus teori. Det skyldtes, at man dengang ikke havde nogen anelse om, hvor langt stjernerne er væk fra Jorden. Se vores artikel om Tychos astronomi, der er link for oven. Kepler forenede ved hjælp af et stort regnearbejde Kopernikus' teori med Tychos observationer, og det førte til et meget stort fremskridt for astronomien, for vores verdensbillede og for tiltroen til naturvidenskab. |
13. Sophies skæbne
Sophie blev derimod en meget gammel dame. Man sagde dengang, at efter at hun endelig i 1602 var blevet gift med sin store kærlighed, Erik Lange, i Eckernförde i Tyskland, flakkede hun om og levede i den yderste fattigdom. Hvorom alting er, så endte hun sine dage i Helsingør, hvor hun må have fået hjælp fra en eller flere slægtninge, som forbarmede sig over hende. Måske var det som sædvanlig sønnen Tage Thott, måske havde også et par andre familiemedlemmer fået større forståelse for hende og hendes evner nu. Men hun kunne godt skrive meget barske og alligevel humoristiske breve til familien, som hun følte var skyld i hendes ulykke. Hun dyrkede nu slægtsforskning i stor skala og anden forskning, herunder stadig naturvidenskab og medicin. Hun havde en stor korrespondance og skrev altså godt, barsk og humoristisk. Hun regnes i dag for en af Danmarks første kvindelige forskere og forfattere. Hun døde i 1643 og blev altså 87 eller 84 år gammel, alt efter hvornår man sætter hendes fødselsår. Det var en meget høj alder for datiden.
Sophie havde et smukt hus i Helsingør. Det er ikke længere bevaret, men der, hvor det lå, er der en mindeplade for hende, og gaden er i dag opkaldt efter hende: Sophie Brahes Gade.
 |  |
14. Konklusion
Hele livet udtrykte Tycho stor beundring for Sophies evner, viljestyrke og hendes følelsesmæssige styrke. Han skrev om hendes "animus invictus" dvs "uovervindelige sind". Disse karaktertræk mindede meget om Tychos egne. Hun var en lige så stor beundrer af ham. Inspirationen mellem Sophie og Tycho gik begge veje. Sophie var Tychos "Urania", dvs. hans astronomiske muse. På den måde fik hun indirekte betydning for videnskabshistorien. Og det var der også mange andre kvinder, der fik, også inden kvinder selv fik adgang til en højere uddannelse!
15. Links
Vælg og klik på "Liste" foroven i denne artikel og se forskellige valgmuligheder, bl.a. alle vores artikler om Tycho og Sophie
og til sidst vores artikel om det nye verdensbillede. Når man træffer et valg for oven, kommer man ind på en liste, og dér er der adgang til et blåt link "merer" og et grønt link "ref", der betyder referencer.
| Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet. |