Forside Søgning Brugsanvisning
Ind til listen:


Thales fra Milet
ca.624 f.Kr. - ca. 546 f.Kr.

Biografi af Thales fra Milet

Det vigtigste arbejde, som Thales udførte, var hans forudberegning af datoen for en solformørkelse, der fandt sted den 28. maj år -585, altså ca. 600 år før Kristi Fødsel. Vi beskriver Thales videnskabelige arbejder i vores mere, der er link for oven.

Her beskriver vi andre sider af Thales liv.

Først og fremmest er det vigtigt at fortælle at der intet er bevaret af det, som Thales selv skrev. Det meste af den viden vi har om Thales, stammer fra den græske historiker Herodot, der levede fra år -480 til år -420. Herodot kan betragtes som den, der byggede bro mellem Thales og den senere græske kultur.

Thales far hed Examyas og hans mor hed Cleobulina og de boede i byen Milet i den sydøstlige del af Tyrkiet. Familien var højt respekteret. Thales besøgte Ægypten, hvor han studerede geometri.

Thales betragtede vand som det vigtigste stof, og han antog, at Jorden er en stor ø, der flyder på vand.

Herodot fortæller at Thales beskrev hvordan stjernebilledet "Lille Bjørn" bevæger sig på himlen, og han anbefalede sømænd at bruge bevægelsen til at navigere til søs.

B.L.Van der Waerden var en fremtrædende matematiker i 1900-tallet. Van der Waerden gør opmærksom på at Thales selv skabte begrebet "bevis for en geometrisk sætning", et begreb der senere viste sig at være af afgørende betydning for matematikkens udvikling.

Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.