Forside Søgning Liste

Akademiernes historie:

1.Oldtiden

Platon   ÷427 - ÷347

Ordet akademi stammer fra Platons Akademi i Oldtidens Athen. Det fungerede i perioden ÷385 - +529. Det næste akademi var Aristoteles Lykeion (gr.) eller Lyceum (lat.) med bibliotek (÷334). Begrebet akademi er siden Middelalderen blevet brugt om forskellige sammenslutninger af lærde, forskere eller kunstnere. Her på vores hjemmeside om fysik, beskæftiger vi os med naturvidenskabelige akademier.

Aristoteles  ÷384 - ÷322

2.Middelalderen

I Middelalderen opstod der nye akademier, fordi universiteterne med deres tilknytning til Kirken og med deres skolastik ikke kunne opfylde behovet for ny viden, fx inden for fysik og astronomi. Det hæmmede udviklingen, at tilknytningen mellem videnskab og håndværk (praktiske anvendelser) var meget dårlig indtil Renæssancen, fordi videnskab var knyttet til overklassen, mens håndværk var tilknyttet underklassen, dvs i Antikken slaverne.

I Middelalderen opstod der akademier i Frankrig og Italien, bl.a. 1323 i Toulouse.

3. Renæssancen I Renæssancen oprettedes flere matematisk-naturvidenskabelige akademier i Italien, særlig i Firenze af Medicislægten. Medicislægten havde magten i Firenze og Toscana i perioden 1434-1737, og de var meget interesserede i kunst, videnskab og anden kultur. De støttede bl.a. Leonardo da Vinci, som ikke bare var én af verdenshistoriens største malere, men som også var naturvidenskabsmand og ingeniør. Medicierne begyndte at oprette akademier allerede i 1400-tallet.
Accademia dei Lincei i Rom blev oprettet i 1603 og havde Galilei som medlem. Dette akademi udgav en del af hans banebrydende skrifter.
Galilei skrev som bekendt (se 1600 Galilei) på italiensk, nærmere betegnet toscansk, i stedet for på universalsproget latin, som kun de lærde beherskede. Galilei var nemlig interesseret i at få sin fysik og astronomi ud til folket. Medicierne i Firenze støttede også filologiske akademier, som bidrog til at gøre bl.a. Machiavellis og Galileis sprog til det moderne italienske nationalsprog.

4. Accademia del Cimento
Medicierne støttede også det eksperimentelle Accademia del Cimento i Firenze, som på trods af en kort levetid (1657-67) udøvede væsentlig, eksperimentbaseret forskning i fysik af bl.a. Galileis sidste elever. Akademiets navn betyder "forsøgsakademiet". Det erklærede formål med Akademia Cimentos arbejde var baseret på eksperimenter. Både før og efter dette akademi var der fysikere, der brugte tid på ørkesløse spekulationer, hvis resultater ikke var baseret på eksperimenter eller iagttagelser. Dette gjaldt så kendte forskere som Aristoteles og Descartes. Medlemmerne af Accademia del Cimento publicerede deres resultater i fællesskab, men her præsenterer vi en række af akademiets resultater uner vore omtale af de enkelte medlemmer. -Der var 9 medlemmer, inspireret af at der var 9 muser. Akademiet blev opløst allerede 10 år efter dets grundlæggelse, på grund af interne stridigheder og på grund af Kirkens irritation. En senere udgiver af Akademiets skrifter skrev i 1841, at Akademiet døde som en ulykkelig mor, efter at have født sit første barn.

Alfonso Borelli 1608 - 1679

Borelli var en af stifterne af Accademia del Cimento. Han arbejdede først og fremmest med biomekanik og prøvede at beskrive dyrs bevægelser mekanisk. Borelli arbejdede også med både med astronomi, fysik og matematik. Han foreslog (som den første?) at planeternes bevægelser skyldtes en gensidig tiltrækning og at der fandtes både parabolske og elliptiske planetbaner. Det var dog langtfra alle Borellis teorier, der var baseret på iagttagelser. F.eks. mente han ifølge en af vores kilder at planeterne bevæger sig under påvirkning af tre kræfter: Den første var planeternes tendens til at nærme sig Solen. Den anden var, at solstrålerne ved at skubbe til planeterne fik dem til at rotere. Den tredie kraft skyldes Solens rotation, den fik planeterne til at bevæge sig. Borellis iagttagelser af Jupiters måner bliver nævnt i Newtons Principia. Borelli svækkede samarbejdet i Accademia del Cimento ved at nægte at publicere hans bog om himmellegemernes bevægelser i akademiets navn. Han var besværlig for sine kolleger, og han var medskyldig i akademiets opløsning.

Viviani var født ind i en fornem florentinsk slægt. Allerede som dreng viste han usædvanlige evner for naturvidenskab og matematik. F.eks. læste han Euklids Elementer. Som 17 - årig, i 1639 rejste han hen til den 75 - årige Galilei, der modtog ham som en søn og underviste ham. Han forskede i de følgende år, mest i matematik, men han bidrog i hvert fald to gange til nye resultater i fysik Omkring 1644 hjalp Viviani Torricelli med de arbejder, der førte frem til konstruktionen af det første barometer. Der var meget betydningsfuldt, især fordi det førte frem til den erkendelse, at verdensrummet ikke er fyldt med luft, men at atmosfæren er et tyndt luftdække, der følger med i Jordens bevægelser. I 1660 bestemte Viviani og Borelli en fornuftig værdi af lydens hastighed. De gjorde det på den måde, at de iagttog glimtet fra affyringen af en kanon, der stod langt væk, og så målte, hvor mange sekunder der gik før de hørte lyden fra kanonskuddet. De fandt, at lydens hastighed er 350 meter i sekundet. I dag ved vi, at lydens hastighed er 340 m/sek, så Vivianis og Borellis resultat var fornuftigt.

Vicenzo Viviani 1622 - 1703

1600- og 1700-tallets akademier:

The Royal Society of London for the Improvement of Natural Knowledge, kort kaldet Royal Society, blev grundlagt af bl.a. Robert Boyle i 1660-1663 efter inspiration fra Francis Bacons The New Atlantis, 1627. Formålet med Royal Society var at udføre naturvidenskabelige eksperimenter. Royal Society er det ældste naturvidenskabelige akademi, som stadig fungerer. Fysikeren Robert Hooke blev udnævnt til forsøgsleder i 1662; men han og Newton blev hurtigt uvenner. Den store, hollandske fysiker Christiaan Huygens blev udenlandsk medlem af Royal Society. Newton var præsident for Royal Society fra 1703 til sin død i 1727. Han var imidlertid på den tid ikke længere særlig kreativ fagligt, og hans ledelse af Royal Society var meget konservativ og præget af hans egne magtambitioner og af hans mange prioritetsstridigheder, bl.a. med Leibniz.

Royal Society´s tidsskrift, Philosophical Transactions of the Royal Society, kort kaldet Philosophical Transactions, blev skabt af selskabets første sekretær, Henry Oldenburg, i 1665 som ét af verdens første tidsskrifter. Han "opfandt" også det i dag almindeligt benyttede "peer review", hvor en ny artikel bliver sendt til fagfolk til kritik og kommentar inden publicering. Desuden havde Oldenburg en stor korrespondance med forskerne, bl.a. Newton, der ellers ikke var meget for at publicere sine resultater, fordi han var så konfliktsky, at han var bange for kritik. Royal Society var i starten en privat sammenslutning med støtte fra det engelske kongehus. De færreste af dens medlemmer var lønnede, i modsætning til medlemmerne af akademier i flere andre lande. I nyere tid har Royal Society som så mange andre akademier fået flere statslige opgaver.

Académie des Sciences:

Colbert præsenterer et medlem af Akademiet for Solkongen

Solkongen Louis 14.´s finansminister, den dynamiske Jean-Baptiste Colbert (1619-1683), skabte det franske Académie Royale des Sciences i Paris i 1666. Colbert skabte også Paris Observatorium i 1667, som den italiensk-franske astronom, Giovanni Domenico Cassini (Jean-Dominique Cassini), blev den første direktør for. Hollænderen Huygens, tyskeren Leibniz og danskeren Ole Rømer mødte hinanden i Paris, hvor de alle tre blev udenlandske medlemmer af Académie des Sciences - og venner for livet. Ole Rømer arbejdede som Cassinis assistent på Paris Observatoriet. Colberts ide med akademiet var at skabe et statsligt organ, der både kunne glorificere den enevældige konge og staten og udvikle brugbar anvendt videnskab og teknik. Det franske videnskabsakademi lønnede i modsætning til fx Royal Society sine medlemmer godt. Akademiets tidsskrift, Journal de Scavans, som udkom første gang i 1665, er formodentlig verdens første tidsskrift. Ole Rømers banebrydende opdagelse i 1676 af lysets endelige hastighed ("lysets tøven") - den første universelle naturkonstant - blev første gang publiceret i netop Journal de Scavans. Her var det imidlertid en referent fra akademiet (selskabets sekretær), som skrev artiklen, og han havde ikke rigtig forstået Rømers argumenter! Dette til forskel fra det næsten samtidige Philosophical Transactions of the Royal Society, hvor Oldenburg jo havde indført "peer reviews".

Efter at Frankrig havde været plaget af religionskrige mellem katolikker og protestanter, indførte kong Henrik 4. i 1598 Nantesediktet, som gav protestanterne/huguenotterne religionsfrihed og en række "sikkerhedsbyer". Colbert indså fordelen for staten ved den religiøse tolerance, og først omkring hans død i 1683 ændrede Ludvig 14. holdning, så politikken igen blev mere fjendtlig over for protestanter. Det fik bl.a. Huygens og Rømer til at vende tilbage til deres hjemlande i 1681. I 1685 blev Nantesediktet endelig ophævet af Louis 14., så det var klogt nok af Huygens og Rømer at rejse hjem, for efter den tid blev protestanter igen forfulgt i Frankrig.

Kong Henry 4. -som indførte Nantesedictet

Under Den Franske Revolution blev Académie des Sciences lukket i perioden 1793-1795, fordi de nye magthavere mistænkte mange af dets medlemmer for at være "reaktionære". Ved genåbningen ændredes de forskellige, franske akademier, så de passede bedre til revolutionen. Én af akademiets store anvendt-videnskabelige opgaver var indførelsen af metersystemet, som erstattede en håbløs samling forældede mål. I dag bruger langt de fleste lande metersystemet; men det har været en lang vej. Selv om USA har indført metersystemet til videnskabelig-teknisk-militært brug, bruger amerikanerne stadig deres gamle systemer i dagligdagen! USA, Liberia og Myanmar er i dag (i følge et populærhistorisk tidsskrift) de eneste lande, der ikke har metersystemet som officielt målesystem!

Deutsche Akademie der Wissenschaften:

Leibniz grundlagde det tyske Deutsche Akademie der Wissenschaften i Berlin i 1700, og han blev dets første præsident. Han udnævnte straks sin ven Rømer til udenlandsk medlem.

Akademija Nauk Rossii:

Akademija Nauk Rossii, Ruslands Videnskabernes Akademi, blev grundlagt 1724-25 i Skt. Petersborg af zar Peter den Store som Det Kejserlige Videnskabernes Akademi. Det russiske akademi inviterede mange europæiske forskere, bl.a. den schweiziske matematiker og fysiker Leonhard Euler til Skt. Petersborg. Ved det russiske videnskabsakademi har forskerne altid været godt lønnet, så de har kunne lave forskning uden undervisning.

Videnskabernes Selskab:

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i København blev grundlagt i 1742. Videnskabshistorikeren Olaf Pedersen har skrevet selskabets historie.

Forskningsbibliotekernes historie:

Nutidens biblioteker har deres oprindelse i Ægypten og Mesopotamien. Også grækerne lagde megen vægt på biblioteker. Aristoteles grundlagde i ÷334 Vesteuropas første egentlige forskningsbibliotek ved sit akademi i Athen. Det blev model for senere forsknings- og universitetsbiblioteker.

Det Alexandrinske Bibliotek (÷290), blev skabt af Ptolemaios 2. Soter (græsk-ægyptisk hersker (÷323 - ÷285) efter Alexander den Store). Det blev oprettet i tilknytning til Ptolemaios Museum, og Alexandria kom dermed til at blive én af Oldtidens vigtigste lærdomsbyer. Det anslås, at biblioteket har rummet ca. 500.000 bogruller; men desværre brændte det i ÷47 ifølge Plutarch. Det blev dog forholdsvis hurtigt delvist genoprettet, bl.a. fordi der eksisterede et stort fjernlager, som ikke brændte.

Biblioteket i Alexandria Tegning fra 1800 - tallet

I 828 oprettedes det arabiske bibliotek i Visdommens Hus i Bagdad.

Fyrstehuset Medici i Firenze grundlagde skoler og biblioteker fra 2. halvdel af 1500-tallet, samtidig med at de også (som ovenfor omtalt) grundlagde akademier og generelt støttede kultur og kunst.

Universitetsbiblioteket i Leiden i 1694

Fra slutningen af 1500-tallet til ind i 1700-tallet var der betydningsfuld fysisk forskning i Holland. Stevin var den første, der beskæftigede sig med kræfternes parallellogram, og han fandt også et teoretisk resultat vedrørende sluseporte (!), som vi dag ville sige kræver differential - og integralregning. I 1600-tallet arbejdede den meget betydningsfulde hollandske fysiker Christiaan Huygens. Han arbejdede bl.a. sammen med Ole Rømer. Midt i 1700-tallet blev leydnerflasken opfundet hele to gange i Holland. Dels af Georg von Kleist og samtidig af Pieter van Musschenbroek. Leydnerflasken betød et afgørende fremskridt i elektricitetslæren.

Også i Rusland var der i 1700- tallet videnskabelig forskning. Blandt andet arbejdede den schweizisk-tyske matematiker Leonhard Euler i Sankt Petersborg fra 1727 til han døde i 1783. Euler var en uhyre produktiv matematiker, men han beskæftigede sig også lidt med tilgrænsende emner. Her på siden skriver vi lidt om hans bidrag til lyslæren og vi beskriver hans teknisk meget betydningsfulde arbejde med formen på tænderne i et tandhjul. På billedet til højre viser vi den bygning, der i 1714 blev bygget til det russiske videnskabelige akademis bibliotek. Teksten øverst til højre på bygningen betyder:" Bibliotek for det russiske videnskabelige akademi".

Ole Rømer (1644 - 1710) var ikke blot astronom, han var også en effektiv tekniker og administrator for enevælden, dels i Frankrig, dels i København. Ét af hans job i København var at være professor i astronomi. I tilknytnig hertil var han i en periode rektor ved Københavns Universitet, og han var sågar en overgang universitetsbibliotekar.
Universitetsbiblioteket i København blev skabt i 1482; men det fik først national betydning i 1600-tallet. Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Nationalbibliotek, i København, blev grundlagt af Frederik 3. i 1650'erne.

Til venstre viser vi hvordan bøgerne var placeret i Det Kongelige Bibliotek i København i midten af 1800-tallet. Bygningen til højre står der endnu, i Fiolstræde. Den rummede Det Kongelige bibliotek fra slutningen af 1800-tallet.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.