Robert Boyle

1627 - 1691

Robert Boyle var født i Irland. Han uddannede sig i Frankrig og Italien. Han arvede sin fars gods, men da det var hans ønske at arbejde videnskabeligt, flyttede han i 1654 til Oxford. Her boede han til 1688. I dette år flyttede han til sin søster i London, hvor han døde 3 år senere.

Boyle arbejdede både med fysik og kemi. Hans vigtigste resultat inden for fysik var den lov, som nu kaldes Boyle - Mariottes lov. I samarbejde med Hooke forbedrede Boyle Guerickes sugepumpe, og på baggrund af forsøg med pumpen fandt Boyle loven. Loven handler om en luftmængde i en beholder, hvis rumfang kan varieres, f.eks. en cylinder med et stempel. Hvis rumfanget (f.eks. målt i liter) er v, og hvis trykket er p (f.eks. målt i cm kviksølv), siger loven, at produktet p·v har samme værdi uanset stemplets stilling, hvis man ellers sørger for, at temperaturen er konstant.

Boyle offentliggjorde loven i 1660, og uafhængigt heraf fandt Mariotte loven i 1676.

Boyles kemiske arbejder var betydningsfulde. Af mange regnes han for den moderne kemis grundlægger. Til at begynde med arbejdede han med, hvad man dengang kaldte alkymi, men det udviklede sig i Boyles karriere til grundlæggende kemiske spørgsmål. Boyle havde et venskabeligt forhold til Newton. Det var usædvanligt. Newton havde stridigheder med mange af sine samtidige.

Boyle fremhævede ivrigt, at grundlaget for sikker videnskabelig viden er omhyggelige iagttagelser af den virkelige verden. Men han udstrakte ikke dette princip til også at gælde religion. F.eks. testamenterede Boyle penge til at forsvare den kristne religion imod dem, som Boyle betragtede som "berygtede vantro, nemlig ateister, deister, hedninge, jøder og muslimer" med den ekstra bestemmelse, at uenigheder mellem kristne ikke skulle nævnes.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.