Giordano Bruno1548-1600 Giordano Bruno var en italiensk humanist og filosof, som oprindelig var dominikanermunk. I 1576 flygtede han fra inkvisitionen i Rom, og som omstrejfende filosof gik han i felten mod den officielle kirkelære, både den katolske og den protestantiske. Han var også modstander af Aristoteles. Derimod troede han på Kopernikus' nye verdensbillede, hvor Jorden ikke længere er i centrum for planetsystemet, og det skrev han om i 1584 i Askeonsdags Middag. Bruno var også tilhænger af Nicolaus Cusanus' (se 1450) ideer om, at verdensrummet er uendeligt, og derfor ikke har et centrum, og det skrev Bruno om i Dell' Infinito. Hans tredie kongstanke var stedbestemmelsens relativitet i rummet, dvs at himmellegemernes positioner kun kan angives i forhold til hinanden. I 1592 blev Bruno anklaget af inkvisitionen i Rom for at udbrede de ovenfor nævnte teorier, og i de næste 8 år blev han holdt i fængsel i Rom. I 1600 blev han dømt som "hårdnakket kætter" og brændt på bålet i Rom. Han regnes for den første "martyr for naturvidenskab". I 1889 blev der rejst en statue til hans minde i Rom. Galilei selv blev to gange (1616 og 1633) anklaget af inkvisitionen i Rom for ligeledes at være
kopernikaner; men han tog ved lære af Brunos' endeligt og afsværgede sig offentligt kopernikanismen.
Men han var ikke overbevist indeni.
|