Forside Søgning Liste

Elisabetha og Johannes Hevelius

Astronomer


Johannes Hevelius og Elisabetha observerer sammen

Johannes Hevelius. Polsk: Jan Heweliusz
Født 28. januar 1611 i Gdansk (Danzig) i Polen. Polens førende astronom i 1600-tallet, og en af verdens førende astronomer i 1600-tallet.
I en årrække indehaver af verdensrekorden i astronomisk målenøjagtighed.
1663: Ægteskab med Elisabetha Koopman
Johannes Hevelius døde 28. januar 1687 i Gdansk, på sin 76-års fødselsdag.
Elisabetha Hevelius, født Koopman. Polsk: Elzbieta Heweliusz
Født 17. januar 1647 i Gdansk
En af verdens første kvindelige astronomer. Den første kvinde, der bliver anerkendt som astronom i egen ret.

1663: Ægteskab med Johannes Hevelius
Elisabetha Hevelius døde 23. december 1693 i Gdansk, 46 år gammel

Indledning

Byen Gdansk (Danzig) i Polen var i 1600-tallet en rig polsk-tysk købmandsby. Området omkring Gdansk hed Pommern, og det var en del af det dengang store Polsk-Litauiske Rige. Selve byen Gdansk var en del af de tyske Hansestæder. Dvs. det var et grænseområde for polsk og tysk indflydelse.

Både Johannes Hevelius og Elisabetha Koopman kom selv fra rige borgerfamilier. Johannes' familie ejede et bryggeri.

Elisabethas familie var så rige og frisindede, at de lod den videbegærlige unge pige få en god uddannelse. Det var udsædvanligt på den tid. Elisabetha lærte bl.a. latin, og hun blev dygtig til at skrive på latin. I ægteskabet udnyttede hun dette til at føre sin og ægtefællens udenlandske korrespondance. Dengang var latin de lærdes internationale sprog, lige som engelsk i vore dage er blevet et universalsprog.

I ægteskabet lavede hun også mange matematiske beregninger, som er en vigtig del af astronomien. I dag ved man ikke, om hun havde lært matematik hjemmefra, men det kunne ligne hende.

Kvinders chancer som astronomer o. lign.

Indtil ca. år 1900 havde selv de dygtigste og mest engagerede kvinder ikke mange chancer for at beskæftige sig med andet end de almindelige kvindesysler. I rige familier "måtte" kvinder gerne lære at læse mere end Bibelen, og de "måtte" også gerne lære lidt musik og maling. Men de måtte ikke overskride grænsen til professionel.

Specielt fysik og astronomi var ikke velsete som kvindelige specialer. Elisabetha var "heldig", at hun "fik lov" til at lære latin og til at kaste sig over sin store interesse: astronomi.

Lad os f.eks. sammenligne med vores danske Sophie Brahe, født 1556 eller 1559, død 1643. Hun var søster til Tycho Brahe, og hun var også interesseret i astronomi. Hun hjalp ham med at observere på Hven. Men man mener i dag, at hun ikke engang måtte lære latin. Det gjorde hendes videnskabelige studier og arbejde meget besværlige, jfr. bemærkningen ovenfor om latin.

Når Sophie alligevel endte som Nordens første kvindelige astronom, så skyldtes det, at hun og Tycho (1546-1601) var perlevenner, så han hjalp og udfordrede hende. Næsten alle de andre i deres højadelige familie var på nakken af dem. Adelsfolk M/K skulle ikke interessere sig for astronomi, de skulle være fine, rige og magtfulde. Men Sophie fik alligevel chancen for at blive astronom takket være sin storebroder Tycho. Han havde imidlertid selvfølgelig "fået lov" til at lære latin - han var jo en mand.

Det er et mønster, der går igen op til 1900-tallet: Kvinder kunne kun blive f.eks. astronomer, hvis de var slægtninge til mandlige astronomer.

Når Elisabetha Koopman som purung 16-årig pige giftede sig med Polens førende astronom, den 36 år ældre Johannes Hevelius, så bekræfter dette tilsyneladende mønstret med, at kvinder måtte gifte sig ind i et fag som astronomi, eller på anden måde være "heldige" med deres slægtskabsforhold.

Det interessante i Elisabethas tilfælde er imidlertid, at hun ikke giftede sig ind i astronomien. Hun var begyndt at brænde for astronomien, allerede da hun var en lille pige. Faktisk havde hun af sig selv opsøgt Johannes, allerede da hun var barn. Dengang havde han lovet hende, at han ville lære hende mere astronomi, end hun havde kunnet ved selvstudier - men hun måtte vente, indtil hun blev ældre. Resten af historien om Elisabetha og Johannes ægteskab og faglige samarbejde følger nedenfor.

Hvis vi imidlertid går et skridt op i tid, så var der i England en anden, dygtig kvindelig astronom, Margaret Flamsteed (ca. 1670-1730). Hun var også hustru og medarbejder til en astronom, nemlig John Flamsteed (1646-1719). Han var den første direktør for det nyåbnede Greenwich Observatorium. På engelsk kaldte man det "astronomer royal". Som vi skal se senere i artiklen her om Elisabetha Hevelius, så fik begge disse kvindelige astronomer ekstra stor betydning, da de var blevet enker. De redigerede og udgav nemlig deres ægtefællers og deres eget upublicerede materiale. Det gjaldt specielt de store stjernekataloger, som de og deres ægtefæller havde arbejdet på.

Johannes Hevelius


Portræt af Johannes Hevelius som 66-årig, 1677
Maleri af Daniel Schultz

Jeg vil nu vende tilbage til Elisabethas mand, Johannes Hevelius. Fra 1639-1663 havde han arbejdet succesfuldt med astronomi og ved hjælp af mandlige medarbejdere. I 1663 blev Elisabetha og Johannes så gift. Han var født i 1611 og var dermed 36 år ældre end Elisabetha, som blev hans anden hustru.

Johannes var selv startet med astronomien som ganske ung, og han blev kendt som Polens førende astronom i 1600-tallet. Her skal det lige indskydes, at Kopernikus også var polak. Johannes blev anset som den førende astronom i Europa i en lang periode i 1600-tallet. Han var pga. af sine astronomiske specialer en efterfølger til Tycho Brahe. Johannes var den første astronom efter Tycho, der overgik Tycho, dels mht. observationsnøjagtighed, dels i antallet af stjerner, som han (og senere Elisabetha) beskrev.

Johannes' (og senere Elisabethas) hjemby, Gdansk (Danzig), var i 1600-tallet en rig og mægtig handelsby, og en blandet landhandel, sprogligt og politisk. Når Johannes allerede fra ungdommen af havde råd til at dyrke sin astronomi, så skyldtes det to faktorer: Han var født ind i en rig og indflydelsesrig familie, som bl.a. ejede et bryggeri.

Den anden faktor kom i spil, da han i 1635 giftede sig med sin første hustru, Katarina. Hun kom også fra en rig og indflydelsesrig familie, og hun ejede de to nabohuse til Hevelius' hus. Det kom senere til at spille en stor rolle, fordi det gav Johannes mulighed for at bygge et observatorium oven på taget af de tre sammenhængende huse. Desuden var hun en stærk og praktisk kvinde, og for at lette Johannes' arbejde med astronomien, overtog hun ledelsen og driften af familiebryggeriet.

Det har nok heller ikke skadet Johannes' ambitioner, at han selv var en politisk aktiv borger i Gdansk, og at han på et tidspunkt var borgmester.

I 1630, da han var 19 år gammel, foretog han sin første studietur i Vesteuropa. Han studerede i Leiden i Holland (men mest jura), og rejste senere i England og Frankrig. Han blev bekendt med mange af datidens førende intellektuelle. Det har garanteret heller ikke skadet ham i hans senere arbejde med astronomi.

Fra 1639 og frem blev astronomien Johannes' hovedinteresse. I 1641 stod hans første observatorium færdigbygget. Det blev kaldt "Sternenburg" (Stjerneborg). Det var som nævnt bygget på taget af ægteparret Hevelius' tre huse. Han udstyrede det med fine instrumenter, som han selv havde konstrueret mange af. Lige som Tycho.

Observatoriet Sternenburg

Pga. Johannes' store evner som astronom og hans intellektuelle netværk i Europa, blev han som en af de første udlændinge valgt ind som medlem af det berømte, engelske videnskabelige akademi, Royal Society. Det skete i 1673, ca. 10 år efter akademiets dannelse. Han førte også en stor korrespondance på latin med kolleger i hele Europa. Senere, efter hans ægteskab med kollegaen Elisabetha Koopman, overtog hun en stor del af korrespondancen. Man sagde, at hun faktisk skrev bedre end ham.

Ud over egen rigdom og politisk indflydelse, blev han også støttet af de polske konger og dronninger. Ligeledes blev han støttet af den franske "Solkonge", Louis 14. I Paris havde man nogenlunde samtidig med England, dvs. i starten af 1660-erne, skabt et videnskabernes akademi i Frankrig, l'Académie des Sciences. I de samme år havde man bygget et stort observatorium, også i Paris. Louis 14. tilbød Johannes Hevelius posten som den første direktør for det franske observatorium, men han afslog. Imidlertid fortæller disse ting, at Johannes var meget velanskrevet i Europa.

Det faglige ægteskab

Som 15-årig kom Elisabetha Koopman igen til Johannes Hevelius og bad ham om at opfylde det løfte, han havde givet hende, da hun var barn: At lære hende mere astronomi, herunder at give hende mulighed for at observerer nattehimlen vha. hans instrumenter i hans observatorium. Uden observationer, ingen astronomi. På det tidspunkt var Johannes' første kone, Katharina, netop død. Johannes opdagede hurtigt den unge piges evner og engagement i astronomi, og året efter (i 1663) blev de gift. Det har sikkert heller ikke skadet Elisabetha, at hun også var smuk og havde store sociale evner. (Hvorfor skal man blive ved med at påstå, at smukke kvinder er dumme, mens kloge kvinder er grimme??)

Elisabetha var altså 16 år, da de blev gift. Det blev starten på et meget frugtbart samarbejde om astronomi, hvor Elisabethas indsats spillede en stor rolle. Selv om hun også havde funktionen som hustru med børnefødsler mm, så lykkedes det hende altså at arbejde som astronom.

At være astronom indebar forskellige ting:

1. Observationer af himmelen fra deres observatorium

2. Matematiske beregninger af de indsamlede astronomiske data

3. Korrespondance med andre astronomer i Europa. (Se senere om den engelske astronom Edmund Halleys besøg i Gdansk i 1679).

Elisabetha deltog aktivt i disse tre aktiviteter. En fjerde astronomisk aktivitet var rollen som instrumentmager. Johannes og Tycho før ham samt vores anden store danske astronom, Ole Rømer (1644-1710), konstruerede selv mange af deres instrumenter. De samarbejdede alle tre med de bedste håndværkere i branchen. For Johannes' vedkommende drejede det sig bl.a. om sigteinstrumenter og senere kikkerter, men det gjaldt også ure. Johannes Hevelius og hollænderen Christiaan Huygens (1629-1695) var blandt de første, der brugte pendulure med høj præcision. Når man observerer nattehimmelen, så skifter den jo hele tiden, og derfor er tidspunkterne for observationerne så vigtige.

Jeg har ikke fundet nogen data om Elisabethas eventuelle interesse for instrumentudvikling.

Billedet øverst i denne biografi er fra 1673 og viser ægtefællerne stå og observere fra hver sin side af et stort astronomisk sigteinstrument. Billedet er blevet meget berømt og bruges i mange sammenhænge. Som man kan se, viser billedet ikke instrumentet i et korrekt perspektiv. Vi kan derfor ikke afgøre, om det viser en kvadrant (retvinklet, dvs. 90 grader) eller en sekstant (60 grader).

Men vi ved, at Elisabetha deltog selvstændigt i en femte astronomisk aktivitet: Nemlig publiceringen af deres data og resultater. Efter Johannes' død som 76-årig i 1687, redigerede og udgav hun deres hovedværk i 1690. Det består af tre bøger og har titlen "Prodromus astronomiae". Det er latin, og "prodromus" betyder noget i retning af "fremadskriden". Jeg skriver mere om indholdet af værket i slutningen af denne biografi.

Arbejdsresultater

Ægteparret Hevelius' vigtigste bedrift var en kortlægning (kartografi) af Månen, kaldet "selenografi" efter Månens gudinde, som hed Selene på græsk. Det svarer til, at man kalder kortlægning af Jorden for geografi, hvor Geo betyder Jorden. Johannes havde allerede arbejdet med dette projekt siden sin ungdom, og i 1647 udgav han sin første bog om månekartografi. Den blev selvfølgelig kaldt "Selenographia". Nedenfor bringer vi et af hans fremragende billeder af Månen. Det er forbløffende godt, også målt med vore dages resultater.

Hevelius´ kort over månen
Men ægteparret lavede også mange andre ting, bl.a. det største stjernekatalog indtil da. Det var endda større end Tychos og mindst lige så pålideligt. Det blev udgivet af Elisabetha efter Johannes' død i den ovenfor omtalte publikation "Prodromus astronomiae" fra 1690.

Da denne artikel er historisk-biografisk, vil vi ikke gå i detaljer med ægteparrets astronomifaglige arbejde og resultater her. Hvis læseren bliver interesseret i de tekniske detaljer om ægteparret Hevelius' arbejdsresultater, så har vi også en artikel om dette på hjemmesiden. Klik på "Liste" for oven i denne biografi, så kommer man ind på vores "listeindførsel". Her er der tre links: Det røde er biografien, det blå, som vi kalder en "Mere", er den fagligt-tekniske beskrivelse, og det grønne link, som hedder "Ref", er referencer til både biografi og faglig artikel. I "Mere" sammenligner vi også Hevelius´ månekort med moderne billeder.

Der er dog et emne, som vi også vil skrive lidt mere om her i biografien:

Kikkerter

Kikkerten blev opfundet af hollandske brillemagere i 1608. Galilei (1564-1642) genopfandt kikkerten og var den første, der brugte kikkert til astronomiske observationer. Det var i 1609.

Inden da havde det været meget svært at opnå en god præcision med de bare øjne, selv om snedige astronomer og instrumentmagere, som f.eks. Tycho Brahe, kunne udrette mirakler. Da Tycho døde i 1601, var kikkerten simpelt hen ikke opfundet endnu.

Anderledes forholdt det sig med Johannes Hevelius. Han var født i 1611, dvs. efter kikkertens opfindelse. Men han så det i mange år som en sport at forbedre sine sigteinstrumenter uden brug af linser, så han fortsatte med at observere med de nøgne øjne. Her skal der dog siges, at Johannes havde et fantastisk godt syn. Han blev altså en ny Tycho Brahe mht. at observere uden brug af linser.

Alligevel var arbejdet uden kikkert blevet gammeldags på Hevelius' tid. Men der var en særlig grund til, at Hevelius i mange år undgik linsekikkerter: På det tidspunkt havde man ikke løst en systematisk fejlkilde, som opstår, når man bruger linser: Den kaldes den "sfæriske aberration". Aberration betyder "afvigelse". Det drejer sig om en afbildningsfejl. Se under vores blå link "Mere" i listeindførslen for Hevelius ægteparret. (Man skal gå op i starten af denne biografi og klikke på "Liste").

Johannes Hevelius var jo så betydningsfuld en astronom, at han som en af de første udlændinge var blevet medlem af det engelske akademi Royal Society. Det var i 1673. Der opstod imidlertid en ophedet diskussion mellem Hevelius og de engelske astronomer, netop om brugen af kikkert: Hooke (1635-1703), Flamsteed (1646-1719) (ham med astronomhustruen Margaret) og Halley (1656-1742). (Halley var i øvrigt Newtons bannerfører). Englænderne sagde, at det var nødvendigt at bruge kikkert, nu hvor den var blevet opfundet. Ellers, sagde de, ville præcisionen blive for lille i forhold til observationer med kikkert.

Da man ikke kunne blive enige via korrespondance, blev Halley i maj 1679 sendt til Gdansk for at besøge ægteparret Hevelius. Hans opgave var at overbevise Hevelius'erne om, at det var nødvendigt at bruge kikkert. Halley tog en moderne kikkert med, som ud over fine linser indeholdt fine sigte- og måleinstrumenter. Men Johannes vandt konkurrencen! Alligevel gik han kort tid efter over til at bruge kikkert som standard.

Som en lille krølle på dette historiske forløb, må vi her nævne, at den ovenfor nævnte afbildningsfejl ved linser er et problem, der ikke er helt løst i dag. Men man bruger i dag andre linseformer, end dem man startede med i 1600-tallet.

En måde at omgå problemet med den sfæriske aberration, er at bruge kæmpelange kikkertrør, for så er linsernes brændvidde stor. Det formindsker linsefejlen. Faktisk begyndte Johannes Hevelius at bygge teleskoper, der var enormt lange, allerede inden Halleys besøg. Man bruger betegnelsen "teleskop" for lange kikkerter. Hevelius førte an i konkurrencen om de længste teleskoprør. Hans eget længste var 45 meter langt!


Teleskopet på billedet er 45 meter langt.

Ulykken

Den 26. september 1679, efter at Halley var rejst hjem til England igen, brændte ægteparret Hevelius' store, velforsynede observatorium, Sternenburg, ulykkeligvis helt ned til grunden. Alt var jo af træ dengang, så der var altid en enorm brandfare. Heldigvis var der ingen mennesker til stede. Men alligevel var det jo et chok for Johannes at opleve sit livsværk brænde. Han mistede ikke bare bygningen, men også de fleste af sine instrumenter og mange af sine bøger. Bl.a. var der en bog, som ægteparret havde skrevet, hvor næsten hele oplaget lå på observatoriet og derfor forsvandt ved branden.

Johannes døde ganske vist ikke af chokket lige efter, og han påbegyndte opførelsen af et nyt observatorium. Men han kom sig aldrig helt over tabet. Han døde i 1687, på sin 76-års fødselsdag. (Dengang var 76 år faktisk en høj alder).

Kjolen

I England gik rygtet, at Johannes var død ved ulykken. Den smukke Elisabetha havde forinden bedt Halley købe en kjole til hende i England. I oktober 1679 sendte Halley en flot og farverig kjole til en sekretær i Gdansk. Halley skrev, at det måske ville være mere passende at sende en sort enkekjole. Men kun hvis Johannes virkelig var død. Hvis rygtet ikke talte sandt, og Johannes ikke var død, ville Halley imidlertid finde det meget upassende at sende en sort kjole. Så han var endt med at sende en flot silkekjole. Han skrev, hvor meget det havde kostet ham, men han bad ikke om penge. I stedet bad han Elisabetha sende ham tre kopier af Hevelius'ernes egne bøger - smart og moderne.

Afslutning

Johannes skrev alle steder efter deres bryllup i 1663, at alle observationer derefter var tre personers arbejde og fortjeneste: Hans eget arbejde, en mandlig assistents - og hans "allerkæreste hustrus". Så han var hele livet glad og stolt over Elisabethas interesser og evner.

Johannes døde den 28. januar 1687, på sin 76-års fødselsdag. Elisabetha døde den 23. december 1693, kun 46 år gammel.

Da ægteparret Hevelius var specialister i Månens kortlægning (kartografi) kaldes Johannes for "månekartografiens grundlægger", mens Elisabetha kaldes for "månekartografiens moder".

Men Elisabetha var ikke bare medfølgende kone, hun var astronom i egen ret, og som sådan den første kvinde, der blev anerkendt for sit eget astronomiske arbejde. Planetoiden "12625 Koopman" er opkaldt efter Elisabetha, født Koopman. Ligeledes krateret "Corpman" på Venus. (Hendes pigenavn betyder "købmand").

I 1690, tre år efter gemalens død, lavede Elisabetha en af sine største bedrifter: Hun redigerede og udgav deres største skriftlige arbejde, ud fra de ufuldstændige manuskripter og upublicerede data. Det fyldte tre bøger, og deres latinske titel er: "Prodromus astronomiae". "Prodromus" betyder noget i retning af "fremadskriden". De tre bøger indeholder følgende:

Bog 1: Forord og upublicerede observationer

Bog 2: Stjernekatalog, dateret 1687. Det var det indtil da største af slagsen med 1564 stjerner. Det var endda større end Tychos fremragende stjernekatalog

Bog 3: Et atlas over stjernebilleder, dateret 1687. Det rummer 56 ark og svarer til stjernekatalogets oplysninger

Hevelius´ stjernekort

Man kan få en beskrivende analyse af dette flotte stjernekort ved at klikke på "Liste" for oven her på siden og dernæst klikke på det blå link "Mere" i første linje på skærmen.





Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.