Forside Søgning Liste

Om springvand i parken ved Versailles

Springvand i parken ved Versailles

Omkring 1675 besluttede Solkongen, Ludvig den 14., at der, til glæde for dronningen og for at imponere fornemme gæster, skulle være springvand i parken ved kongens slot Versailles. Det var ingen simpel sag, der var ikke vand nok i nærheden af Versailles, og man havde ingen motor, der kunne trække en pumpe. Billedet neden for viser den løsning, man valgte. Billederne er fra ca. år 1700.

Vandhjul trukket af strømmen i Seinen pumper vand fra floden op ad skråningen i baggrunden og videre op på akvædukten, der ses øverst. Oppe fra akvædukten kunne vandet selv løbe ned til Versailles. Maskineriet satte verdensrekord i maskinstørrelse. Det kaldes Marlymaskineriet.

De tekniske detaljer i maskineriet kan man få oplysning om ved at vælge liste foroven, og så i øverste linje klikke på det blå link Mere.

Blandt dem der deltog i planlægningen af springvandene var Ole Rømer, der på dette tidspunkt arbejdede ved observatoriet og ved det videnskabelige akademi i Paris. Rømer stod for den vigtige opmåling af højdeforskelle, og han fastlagde dimensionerne af de rør af bly, som vandet blev pumpet op igennem.

Besøg ved Marlymaskineriet

Vi to forfattere af denne hjemmeside, Else Høyrup og Frank Nielsen, tog en tur til Paris, for at se om der den dag i dag kan ses rester af det store Marlymaskineri. Og det kan der, akvædukten er bevaret, men nok kraftigt istandsat:

Her står Else Høyrup i sin røde trøje ved foden af en af buerne.
Man får et godt indtryk af hvor stort et bygningsværk akvædukten er.
Den er 680 meter lang, og den førte vandet over en dal

Vi kom ud til akvædukten ved at tage et lokaltog fra banegården Saint Lazare i Paris til stationen Louveciennes og så gå i vestlig retning ca. en kilometer.

Stationen i Louveciennes ses længst til højre, og akvædukten starter præcis i nederste venstre hjørne og strækker sig op til billedets overkant. På billedet kan man se 26 af akvæduktens buer. Adgangen sker ad vejen midt på det synlige stykke af akvædukten. Billedet er fra Google Earth

Efter at vi havde set akvædukten ville vi nordøstpå til Seinen, et par km, for at se om der også dernede er spor efter Maskineriet. Vi fandt derned, først ad veje og til sidst ad en meget charmerende smal stejl sti. Her viser vi ruten:

Og her er udsigten fra stien ned mod Seinen og videre ud over Paris:

Og jo, nede ved Seinen var der spor efter Marlymaskineriet:

Seinen er stadig opdæmmet på samme sted som i 1680, men selve dæmningen er ny. Træerne i baggrunden står på den lange smalle ø i Seinen, som også kan ses på det næstøverste billede, der er set fra den anden side af Seinen. Dengang var der kun små buske på øen

-Der kører busser nede ved Seinen.