Benjamin Franklin
(1706-1790)

1. Baggrund

Benjamin Franklin blev født i Boston, Massachusetts, som barn nr. 15 af en søskendeflok på 17. Hans far var sæbesyder, og hjemmet var ret fattigt, men alligevel med kulturelle interesser. Som dreng blev Franklin sendt til sin storebror for at arbejde i broderens trykkeri, og den unge Franklin blev meget optaget af bogtrykkerkunsten, og der blev også tid til at læse mange bøger. Franklin - i midten - i broderens bogtrykkeri Franklin fik ikke en høj skolegang, men alligevel nåede han via sin begavelse at blive en af Oplysningstidens universalgenier. Han foretog talrige, langvarige rejser til Europa, og han boede især i London og Paris.

2. Virke

Franklin beskæftigede sig bl.a. med fysik og andre naturvidenskaber, bogtrykkeri, tidsskriftsudgivelse, journalistik, folkeoplysning, diplomati og statsmandskunst. Han var også opfinder og forfatter. Han startede først med fysikken, da han var omkring de 40 år gammel. Senere blev han en vigtig diplomat og statsmand, der byggede bro mellem de amerikanske kolonier og England, da 13 amerikanske kolonier i Nordamerika rev sig løs og startede Den Amerikanske Revolution i 1775. Se senere i afsnit 7.

Han kunne godt lide at gå i almindeligt tøj og ikke i fint tøj, og det provokerede hofferne og overklassen i England og Frankrig. Derfor blev han kaldt den første amerikaner.

3. Elektricitetslære

Når vi skriver om Franklin på denne hjemmeside om fysikkens historie, skyldes det især hans pionerarbejde inden for den gryende elektricitetslære. Han var den første, der forklarede lyn som en elektrisk udladning, og det førte ham til opfindelsen af lynaflederen. Vi skriver mere om hans elektricitetslære i vores blå link Mere, som du finder ved at gå op øverst på denne biografiske artikel og klikke på den kronologiske liste, hvor Franklin står under 1747, det år hvor han fik publiceret sine første, banebrydende artikler i det prestigefyldte tidsskrift Transactions of the Royal Society. Et af de væsentligste spørgsmål, som optog fysikerne dengang, var elektricitetens natur. Hvad er elektricitet? Er der en eller to slags elektricitet? Man havde noget, man kaldte glaselektricitet og noget, man kaldte lakelektricitet. Franklin og andre indførte betegnelserne pluselektricitet og minuselektricitet, men mente alle fysikerne det samme?

Dette er et billede fra 1816, hvor kunstneren fabulerer over Franklins undersøgelser af lynet.

Allerede Charles Dufay mente i 1734, at der er to slags elektricitet, og han dokumenterede det på en overbevisende måde. Specielt fandt han, at to hyldemarvskugler, der var ladet med samme slags elektricitet, frastødte hinanden. Franklin mente, at der kun var én slags elektricitet, og han forsøgte at forklare Dufays opdagelse ved at hævde, at når man gned en stang af glas, så strømmede der elektricitet fra det, man gned med, og over på glasstangen. Den kaldte han så positivt opladet, betegnet med plus. Når man gned en lakstang, hævder Franklin, at der strømmede elektricitet fra lakstangen og over på gnidetøjet. Lakstangen kommer altså til at mangle elektricitet. Det kaldte han negativt og betegnede med minus.

Det var en afgørende svaghed ved Franklins teori, at det virker ulogisk, at to legemer, der begge mangler elektricitet, frastøder hinanden.

Selv om der var svagheder ved Franklins model, var hans samlede arbejde med elektricitet banebrydende, se vores faglige artikel om ham i den kronologiske liste under 1747. Det førte til et medlemskab af Royal Society i 1756. Han blev en af de få amerikanere i 1700-tallet, som blev medlem af dette fornemme selskab.

4. Ekaterina Dashkova

Ekaterina Dashkova

Senere var han selv én af grundlæggerne af American Philosophical Society, og han blev selskabets 1. præsident. Da han var i Paris i 1781, traf han en meget bemærkelsesværdig russisk fyrstinde, Ekaterina Dashkova (1743-1810). Hun havde stor indflydelse kulturelt og politisk, og Katerina den Store, herskeren over Rusland, udnævnte hende til præsident for Det Russiske Kejserlige Akademi i Skt. Petersborg. Franklin og Dashkova respekterede hinanden så meget, at hun gjorde ham til det russiske akademis første amerikanske medlem, mens han gjorde hende til det første kvindelige medlem af det amerikanske akademi. Hun blev den eneste kvinde her i de næste 80 år.

5.Biblioteker

Med hensyn til Franklins virke som folkeoplyser og organisator, så reformerede han det amerikanske postvæsen og skabte i 1731 landets (og verdens) første moderne udlånsbibliotek, hvor medlemmerne skabte en pulje af fælles midler, så der blev råd til at købe flere bøger, end man kunne som enkeltperson. Franklin ansatte også den første amerikanske bibliotekar.

Som ung var Franklin flyttet fra sin fødeby Boston til Philadelphia i Pennsylvania, og her boede han resten af livet, når han ikke var i Europa. Han skabte forløberen for University of Pennsylvania.

6. Familieliv

Som ung havde Franklin friet til en ung kvinde, Deborah Read, men moderen så ham som et dårligt parti og ville ikke lade dem gifte sig. Derefter tog han til Europa, mens moderen valgte en anden frier. Desværre for Deborah og Benjamin ødelagde det deres chancer for at blive lovformeligt gift. Den anden mand var en døgenigt, der stak af. Da Franklin kom hjem og opdagede det, genoptog han forholdet til Deborah, men hun kunne ikke gifte sig med ham pga. af lovene mod bigami. Men de levede herefter som mand og kone i et papirløst ægteskab, og de fik to børn sammen.

William Franklin var søn af Franklin, men ikke af Franklins hustru

Når Franklin rejste til Europa, ønskede han, at hans kone rejste med, men hun turde ikke, fordi hun var bange for de farefulde sørejser. Men hun savnede ham meget, når han var væk i årevis. På sine sørejser opdagede han og navngav Golfstrømmen. Han havde nemlig undret sig over, at rejser til Europa og fra Europa tog forskellig tid, idet der kunne være en forskel på 14 dage.

7. Politik

Nu vil vi til sidst beskrive Franklins diplomatiske og politiske arbejde, som nok er det, der har gjort ham mest berømt.

I 1775 rev 13 nordamerikanske kolonier sig løs fra England og startede Den Amerikanske Revolution. Amerikanerne var utilfredse med englændernes dominans over kolonierne, specielt i skattesager. Løsrivelsen fulgtes af en blodig krig med England, som kaldes Den Nordamerikanske Frihedskrig eller Uafhængighedskrigen.

The "Declaration of Independence" blev vedtaget den 4. juli 1776. Franklin er en af de stående mænd.

I 1776 skrev Thomas Jefferson sammen med Benjamin Franklin og andre Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, som blev vedtaget den 4. juli 1776. Denne dag, den 4. juli, er siden blevet USA’s nationaldag.

I perioden 1776 - 1785 opholdt Franklin sig meget i Europa, især Frankrig, som gesandt (dvs. ambassadør). Han ledede forhandlingerne med England. Efter en militær sejr til amerikanerne i et slag ledet af general George Washington og med hjælp af franske styrker, lykkedes Franklins diplomatiske arbejde. Det førte til Parisfreden i 1783.

Franklin blev også udnævnt til medlem af den kommission, der, igen under Thomas Jeffersons ledelse, skulle skrive en ny forfatning for sammenslutningen af de 13 nordamerikanske delstater. Forfatningen blev vedtaget i 1787.

Franklins diplomatiske og politiske arbejde som demokrat blev en inspirationskilde for Den Franske Revolution, som brød ud i 1789.

Thomas Jefferson, Benjamin Franklin og George Washington kaldes Amerikas ”founding fathers”. Washington blev den første præsident for de forenede nordamerikanske stater.

Franklin døde I 1790, 84 år gammel, i Philadelphia, Pennsylvania.

8. Andre opfindelser

Ifølge en af vores pålidelige kilder var Franklin også opfinder af gyngestolen og af bifokale briller. Han foreslog også indførelse af sommertid, men det blev først almindeligt i 1900 - tallet. Herudover konstruerede han den ovn, som er vist på billedet til venstre. Pointen er, at røgen undervejs til skorstenen afleverede meget mere varme til opholdsrummet end de enklere ovne gjorde. Læs selv forklaringen på billedet. Det vigtige bogstav D kan være svært at få øje på. Det står med hvidt ca 2 cm under K. Man kan forestille sig Franklin som gammel sidde i sin gyngestol i kakkelovnskrogen og læse sin artikel om Golfstrømmen med sine gode briller.

9. Afslutning

Franklins virksomhed var så omfattende, at man kan undre sig over, at han kunne overkomme så meget, endda på så mange forskellige områder.

Han var i sandhed én af det unge Amerikas store mænd.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.