Forside Søgning Liste

En gnomon er simpelthen en lodret stang, der står på en plan flade, sådan at beliggenheden af stangens skygge kan iagttages. Selv om en gnomon er et meget enkelt instrument, kan den bruges til måling af en række astronomiske forhold.

Vi starter med at betragte det tilfælde, hvor vi iagttager beliggenheden af gnomonens skygge ved middagstid ved sommersolhverv og vintersolhverv. Denne observation kan bruges til måling af ekliptikas hældning (i forhold til himlens ækvator). På disse tidspunkter er Solen nemlig længst væk fra ækvator, og afstanden fra Solen til ækvator er lig med ekliptikas hældning i forhold til ækvator. Den grønne vinkel på figuren er altså dobbelt så stor som ekliptikas hældning i forhold til ækvator.

Hvis man ønsker at få at vide, hvilken dag det er jævndøgn, kan man også få svaret ved at iagttage middagssolen. Ved jævndøgn befinder Solen sig nemlig på himlens ækvator. Når det er jævndøgn, vil middagssolskyggen nå til endepunktet af den punkterede vinkelhalveringslinie på figuren.

Man kan også bruge gnomonen til bestemmelse af nord-syd linien gennem gnomonens fodpunkt. Det gør man på den måde, at man tegner en passende cirkel i græsset med centrum i gnomonens fodpunkt. På figuren viser den røde kurve skyggenspidsens vandring i løbet af dagen. Så vil skyggens spids på to tidspunkter af dagen passere cirklen, og nordlinien indeholder da midtpunktet af det liniestykke, der forbinder passagepunkterne. Hermed er meridianens plan også bestemt.

Man kan vise, at den røde kurve er en hyperbelgren. Se beviset under keglesnit.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.