Forside Søgning Liste

Cusanus er kardinal, han er præget af religionen og han er forfatter af mange værker med religiøs eller filosofisk baggrund. Men han er samtidig en af dem, der inden for de eksakte videnskaber driver udviklingen væk fra de religiøse og filosofiske dogmer, som mange middelalderfysikere stadig var hæmmet af.

Begrebet vægtfylde var kendt fra Archimedes arbejder, men begrebets betydning blev undervurderet. Cusanus var klar over, at hvert stof har en karakteristisk vægtfylde, som kunne bestemmes ved målinger og som kunne give oplysninger om stoffets sammensætning. Han skriver:"Dette vil i høj grad tjene til at vise, ... hvor langt alkymisterne er fjernede fra sandheden."

Magneters styrke har vist ikke været målt tidligere, men Cusanus angiver hvordan en magnets styrke kan bestemmes ved vejning.

Luftens indhold af fugtighed kan også måles ved vejning, og Cusanus angiver en metode.

Faldtider foreslår Cusanus, at man måler med et vandur. Det var den metode, som Galilei senere anvendte ved sine forsøg med skråplaner.

Inertiens lov tilhører endnu på Cusanus tid en fjern fremtid. Cusanus benytter impetusteorien, men han skriver også, at en fuldkommen rund kugle "aldrig af sig selv vil kunne standse sin bevægelse, idet den ikke kan påvirke sin egen opførsel". Hermed har Cusanus bevæget sig et solidt skridt hen i retning af inertiens lov, som dog først blev anerkendt efter Galileis og Newtons indsats mere end 150 år senere.

Jorden som verdens ubevægelige centrum tror Cusanus ikke på. Han skriver, at iagttagere på Månen, Solen , Mars eller en stjerne ville finde, at verden tilsyneladende drejede sig om dem, selv om de ville finde andre himmelpoler.

Tyngdeloven ligger også langt ude i fremtiden. Men når der nu ikke findes et verdenscentrum, kan tyngden ikke forklares som en "higen" mod dette. Cusanus forklarer derfor tyngden som en "higen mod noget andet ligesådan". Han anser tyngden for et lokalt fænomen i universet, hver enkelt stjerne ligesom Jorden er et tiltrækningscentrum, der holder sammen på sine omgivelser. Liv uden for Jorden accepterede Cusanus også som en mulighed. Han anså altså de andre himmellegemer for at være sammensat af samme stoffer som vores.

Kort sagt, med Cusanus begynder verdensbilledet for alvor at ligne virkeligheden!

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.