Billedet ovenfor er fra 1580. Det viser en kornmølle, der blev drevet af en enkelt mand. Møllen knuser korn til mel eller lignende. Nederst til højre er der en lodret aksel med en krumtap. Manden skiftevis hiver i eller skubber til krumtappen for at få akslen til at rotere. Der er to "døde punkter", hvor krumtappen peger hen mod eller væk fra manden. I disse punkter kan manden ikke bidrage til at opretholde rotationen. Derfor har man sat det tunge hjul D på aksen. Når først D er kommet i rotation kan dets "bevægelsesenergi" bringe rotationen forbi de døde punkter. Manden kan så hive i eller skubbe til krumtappen på andre tidspunkter og derved opretkolde rotationen. Jeg har sat ordet bevægelsesenergi i anførselstegn, fordi begrebet energi ikke var veldefineret i 1500 - tallet. Men selvfølgelig har man vidst, at en stor, tung skive som D kunne bidrage til at akslen udfører en næsten jævn rotation, selv om kraften fra Manden vil være stærkt varierende. Billedet dokumenterer, at krumtappen var kendt og brugt allerede i 1500 - tallet. Det kan derfor synes noget upassende, at en engelsk mekaniker omkring år 1780 fik patent på krumtappen. Det forhindrede i nogle år James Watt i at bruge krumtappen i sine nykonstruerede dampmaskiner. Akslens rotation får tandhjulet A til at rotere, og det får igen tandhjulet B til at rotere tre gange så hurtigt. B driver den ene af de to møllesten foroven, og så knuses det korn, der kommer ned fra tragten øverst. Jeg forstår ikke funktionen af C. Hvis møllestenen er svær at dreje rundt bliver det tre gange så svært for manden at opretholde rotationen af krumtaksakslen. Derfor må man have haft en mulighed for at øge afstanden mellem de to møllesten en lille bitte smule. Så kunne man opnå at mandens energi blev brugt til at knuse korn, og ikke til at overvinde gnidningsmodstandeb mellem de to møllesten. Møller var vigtige. I lange perioder af Europas historie var befolkningstætheden i et område bestemt af ydeevnen af områdets møller. Romerne brugte krumtappen i deres møller og savværker i hvert fald fra ca. år 200 efter Kristi fødsel. Som 11 - årig var jeg i 1944 i blæsevejr med en landmand med hestevogn på besøg ved en vindmølle, for at få malet 3 sække korn.
|