Forside Søgning Liste

Leonardo arbejdede kun i begrænset udstrækning som fysiker, og han fandt vist ingen nye resutater inden for fysikken. Men mange af hans notater og tegninger viser stor interesse for fysik og illustrerer hans formidable iagttagelsesevne. Indenfor teknologi arbejdede Leonardo mere konkret, og nogle af hans tegninger har inspireret efterfølgeres konstruktioner.

Leonardos arbejde med fysik

Hulspejlet. Leonardo interesserede sig for hulspejle af form som en del af en kugle. På tegningen nedenfor har han vist, hvordan et parallelbundt af lys tibagekastes fra et hulspejl.

Leonardo er tydeligvis klar over, at de tilbagekastede lysstråler ikke går gennem et brændpunkt, men at de alle er tangenter til en kurve, der har en spids i brændpunktet, der ligger midt mellem spejlet og dets centrum. Denne "kaustiske kurve" har vi beskrevet under 1005 Ibn al-Haitham (Alhazen), men vi ved ikke, hvem der opdagede, at kurven er en epicykel. I denne sammenhæng tegnede Leonardo følgende maskine til slibning af hulspejle:

En maskine af denne type fandt senere udstrakt anvendelse til slibning af hulspejle til spejlteleskoper. Den lodrette slibesten drejes med håndsvinget til højre. Spejlet ligger vandret forneden, båret af en kort, lodret aksel. Via tandhjulsudvekslingen drejes spejlet om akslen. Spejlet får derfor form som en del af en kugleflade.

Lys og skygge. Billedet nedenfor viser en kugle, der kun belyses af lysstråler, der kommer gennem et hul i loftet over kuglen. Man skal forestille sig en diffus lyskilde over loftet, så lyset kommer ind i alle retninger:

Det er tydeligt, at Leonardo har prøvet at finde ud af, hvordan belysningen af kuglens øverste del aftager nedefter.

Kastebevægelsen. Leonardo har tegnet en række skitser, der viser, hvordan et legeme, der kastes skråt op i luften, bevæger sig. Det fremgår, at Leonardo havde en bedre forestilling om banens form end sine forgængere, men noget forsøg på at finde banens form gør han ikke.

Linser og øjet. Leonardo studerer øjets bygning, forklarer betydningen af iris og af øjets linse. Han er klar over, at vores evne til at vurdere afstande hænger sammen med, at vi har to øjne, og han parallelliserer øjet med camera obscura (se 1005 Ibn al-Haitham (Alhazen)).

Bølgebevægelse. Leonardo observerede bølger på havet, og han ved, at selv om bølgerne bevæger sig fremad, så følger de enkelte vandpartikler ikke med. Han ved også, at to vandbølger kan krydse hinanden uden at forstyrre hinanden, og han betragter lyden og lyset som bølgebevægelser.

Leonardos teknologiske arbejder

Flyvning. Leonardo arbejdede meget med flyvningens problemer, og han tegnede adskillige luftfartøjer, bl.a. en helikopter med en skrueformet rotor i stedet for den nu kendte. Her er en af hans flyvemaskiner:

Flyets motor er pilotens muskler. Han ligger (på ryggen?) under de to buer og bevæger de to vægtstænger, der er hængslede i punktet M, op og ned. Det er en optimistisk fantasi, inspireret af fuglene.

Vandforsyning.

Der kommer en bæk ned fra bjergene. Bækken driver et vandhjul, der igen driver en archimedesskrue, der transporterer vand op i en beholder på toppen af et tårn. Heroppe sidder der et tandhjul på den første archimedesskrue. Det driver en archimedesskrue til, der løfter vandet op i en beholder på et endnu højere tårn. Og så har man et vandtårn, der kan være udgangspunkt for en vandforsyning. En archimedesskrue er et rør med en roterende spiral inden i, ligesom i en kødmaskine. Sådan en skrue brugte man allerede i oldtiden til at løfte vand fra et vandløb op i et højere niveau.

Krumtappen. Leonardo studerede også krumtappen, der allerede var kendt i 1300-tallet. Den blev brugt når man skulle have et vandhjul til at trække en blæsebælg ved jernværkerne. Senere blev krumtappen brugt i dampmaskiner og eksplosionsmotorer. Absurd nok fik James Watt patent på krumtappen i slutningen af 1700-tallet; derved skete der en forsinkelse af dampmaskinens udvikling og anvendelse.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.