Det ser ud til, at grækerne allerede på Aristoteles tid kendte tilbagekastningsloven. Loven handler om en lysstråle, der tilbagekastes fra et plant spejl. Lad n være normalen til spejlet i det punkt, hvor lysstrålen rammer spejlet. Vinklen mellem den indfaldende stråle og n kaldes indfaldsvinklen, og vinklen mellen den tilbagekastede stråle og n kaldes udfaldsvinklen. Tilbagekastningsloven siger så, at indfaldsvinklen er lig med udfaldsvinklen. Der var tidlige forsøg på at bevise sætningen formelt, men det var Ptolemæus, der først gav et eksperimentelt bevis for loven.

På figuren viser vi Ptolemæus apparat. Spejlet ligger på et bord. På billedet ses det blåt fra kanten. Lodret op på bordet står der en halvrund kobberskive med gradinddeling langs kanten. Til venstre fastgør man et smalt rør, som man kan se spejlets centrum igennem. Langs gradskalaen til højre bevæger man så en lille genstand, indtil den kan ses gennem røret. Så aflæser man de to gradskalaer og ser, at de to vinkler er ens.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.