Planeternes tilsyneladende bevægelse mellem stjernerne er kompliceret. Det er den, fordi vi kigger på en planet fra Jorden, og både planeten og Jorden bevæger sig. På figuren kigger vi på stjernehimlen, og vi har indtegnet ekliptika, der er Solens bane mellem stjernerne. Med rødt viser vi, hvordan Mars bevægede sig mellem stjernerne i en bestemt periode på ca 2 år. Det er lidt mere end den tid (et marsår = 1,9 år), som Mars er om at gå rundt om Solen. Den vej, Mars bevæger sig det meste af tiden, kaldes direkte, men i en kort periode ca hvert andet år bevæger Mars sig den anden vej på himlen. Man siger, at Mars udfører en retrograd bevægelse. Forklaringen på denne mærkelige bevægelse kommer her:

Animationen viser Jorden (grøn) og Mars (rød) i deres baner om Solen. -Vi har sat et marsår til to jordår. Selv hvis de to planeter bevæger sig i jævne cirkelbevægelser, kan man se, at sigtelinien fra Jorden til Mars ikke drejer sig samme vej hele tiden. I en kort periode, når Jorden overhaler Mars indenom, ændrer sigtelinien bevægelsesretning.

Lad os et øjeblik antage, at den røde planet på animationen er Jorden, og at den grønne er Venus. Så viser animationen, at også Venus har retrograd bevægelse. Faktisk har alle planeterne retrograd bevægelse.

Opgave 17 Er det et tilfælde, at alle planeter har en retrograd bevægelse, eller kunne der godt have været en planet uden retrograd bevægelse? Vi overlader besvarelsen af dette spørgsmål til læseren som en opgave.