Forside Søgning Liste

Vi bruger her ordet vakuum om det tomme rum, altså et rum uden atomer. Ordet blev brugt fra den græske oldtid og frem til arbejder af Torricelli (kviksølvbarometret, 1644) og von Guericke (sugepumpen, 1647). Selv om man brugte ordet, troede man ikke på, at der fandtes et vakuum. For de førsokratiske filosoffer var noget eksisterende altid materielt. Et vakuum var på den tid et meningsløst begreb. Ifølge Aristoteles bevægelsesteori ville en endelig kraft give et legeme i vakuum en uendelig hastighed, hvilket var umuligt. I 11-hundredetallet indførte man begrebet "horror vacui", "angsten for det tomme rum", som forklaring på en række fysiske fænomener. Dette er et interessant eksempel på en fejl, ved hjælp af hvilken man faktisk kunne forudsige resultatet af en række fysiske eksperimenter.

Lad os tage et eksempel: Vi tager et meterlangt glasrør, der er lukket i den ene ende. Det fylder vi med vand, holder fingeren for den åbne ende, og stikker hånden ned i et kar med vand, så bunden af glasrøret vender opad. Hvad mon der sker, hvis vi fjerner fingeren. Hvis vandet sank nedad i røret, ville der være vakuum foroven i røret. Men på grund af horror vacui vil dette ikke ske. Og hvis vi fjerner fingeren, ser man da også, at alt vandet bliver oppe i røret. Torricelli opdagede fejlen: Han erstattede vand med kviksølv, sådan som det er vist på figuren til højre. Nu var der ikke nogen horror vacui. Der dannedes et tomt rum oppe over kviksølvet. Torricelli gav også den rigtige forklaring: Det er atmosfærens tryk på væskeoverfladen i skålen, der holder væsken oppe i røret.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.