Forside Søgning Liste

Galileis arbejde med astronomi


Da Galilei i 1608 eller 1609 hørte om "den hollandske kikkert", var han straks opmærksom på muligheden for at anvende kikkerten i astronomi. Den hollandske kikkert er den kikkerttype, som senere blev kaldt teaterkikkerten. Den har to linser: Okularet, nærmest øjet, er en spredelinse, og den anden linse, objektivet, er en samlelinse. Galilei konstruerede en forbedret version af kikkerten, og allerede i 1609-1610 gjorde han en række vigtige iagttagelser:

1. Månen

Billedet, som er af nyere dato, viser hvad Galilei så på Månen: Månen er en klode, dens beskaffenhed er omtrent som Jordens. Der er bjerge på Månen, og Galilei gjorde straks opmærksom på, at bjergenes højde kunne udregnes ved måling af skyggernes længder. Det betød et skub fremad for astronomien at erkende, at Jorden er en klode blandt andre. - Det store krater på midten af billedet hedder Copernicus.

2. Venus faser

Galilei så, at Venus har faseskift ligesom Månen. Det viser, at Venus ikke er selvlysende.

3. Jupiter

Den 7. januar 1609 opdagede Galilei tre Jupitermåner, dem som senere blev kaldet Jo ellet Io, Europa og Callisto, og den 11. januar fandt han endnu en måne, Ganymedes. Galilei bestemte omløbstiderne:

Jo Europa Ganymedes Callisto
1 døgn, 18 timer 3 døgn, 13 timer 7 døgn, 3 timer 16 døgn, 16 timer


Ovenfor har vi lavet en tegning, der omtrentligt viser, hvad Galilei så. De 4 måner bevæger sig frem og tilbage på en ret linie. Det viser, at månerne bevæger sig i ekliptikas plan. Når månerne bevæger sig til højre, går de foran Jupiter, og når de går til venstre, går de bag Jupiter. På billedet er en af månerne på vej hen foran Jupiter. Månerne går altså samme vej rundt om Jupiter, som Jorden og Jupiter går rundt om Solen. Det kan man se på figuren nedenfor, hvor rotationsretningerne er vist set fra ekliptikas nordpol. Læg mærke til, at når en jupitermånen går foran Jupiter, går den til højre - set heroppe nordfra.

På billedet nedenfor, som er af helt ny dato, ser man to af Jupiters måner på deres vej til højre foran planeten. Månen til venstre er på vej henover det område, der kaldes "den røde plet". Det er en hvirvelstorm, der bevæger sig rundt om Jupiter.

Det var en stærk støtte for det kopernikanske verdensbillede, at man her kunne iagttage et system af mindre legemer, der bevæger sig rundt om et centralt legeme.

I dag kender man 63 jupitermåner. Jupiter har også en ring, meget mindre lysstærk end Saturns.

4. Saturns ring

Galilei så også Saturns ring, dog ikke særlig tydeligt. Han beskrev den som en drabant på hver side, der undestøttede den gamle herre. Senere, da man fik bedre kikkerter, blev man klar over, at Saturn er omgivet af en opdelt ganske tynd ring. Nedenfor viser vi et moderne satellitbillede af Saturn og dens ringe.

5. Solpletter

Galilei opdagede også, at der er pletter på Solen. Selv om pletterne forandrede sig hele tiden og opstod og forsvandt, så nåede Galilei frem til den konklusion, at Solen drejer sig om en akse vinkelret på ekliptikas plan. Solen drejer samme vej rundt, som Jorden går. Temperaturen i en solplet er ca 1000 grader lavere end i den omliggende del af solens atmosfære. Nedenfor viser vi et moderne billede af en gruppe solpletter.

6. Stjernerne

Galilei opdagede også, at stjernerne ikke blev forstørrede, når man kiggede på dem i kikkert, de forblev punktformede. Dermed tilbageviste han Tycho Brahes argument mod det kopernikanske verdensbillede. Tycho Brahe mente nemlig, at han kunne iagttage, at visse kraftige stjerner havde en synlig udstrækning, og det førte ham frem til det tychoniske verdensbillede. Se nærmere herom under Tycho Brahe. Galilei opdagede også Andromedatågen.

7. Galileis betydning

Både Galileis arbejder med mekanisk fysik og hans astronomiske iagttagelser bidrog til at løsne fysikken fra fortidens fejltagelser og føre den i en frugtbar retning baseret på iagttagelser, eksperimenter og matematiske modeller. Galilei troede ikke på Keplers planetteori.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.