Forside Søgning Liste

Springvandet ved Versailles og Marlymaskineriet

Springvandet ved Versailles

Vi går her over til at beskrive hvordan vandet fra Seinen førtes op til et reservoir nær Versailles, men højere oppe end slottet.

Billedet fra Google Earth viser en omegn af Paris, ca 15 km vest for Notre Dame. Der er ca. 8 km fra den røde pilespids ned til Versailles. Pilen peger på en bugtning af Seinen. Ved pilen ligger der en langstrakt ø i Seinen. Øen er i dag ca 10 km lang. Her er der altså 2 grene af Seinen. I 1680 blev der bygget en dæmning over den sydligste gren, så sejladsen måtte foregå ad den nordlige gren. Den røde pil viser, hvor maleren stod, da han malede billedet nedenfor. Billedet er malet af Pierre-Denis Martin, der levede fra 1663 til 1743.

Lige til venstre for hestene ser man den sejlbare gren af Seinen. Der står faktisk en mand i en lille båd og stager sig fremad mod strømmen. Bag ved båden ser man den smalle ø, og bag ved den igen kommer den opdæmmede gren af Seinen. Vandstandsforskellen på de to sider af dæmningen ser ud til at være omkring en meter. Bag ved den høje mur ser man en kæmpestor konstruktion. Den bliv færdig i 1685. Det er Marlymaskineriet, den største maskinkonstruktion, der var lavet indtil dette tidspunkt. Man kan ane det øverste af nogle store vandhjul på billedet. Ialt er der 14 vandhjul med en diameter på 12 meter, ja 12 meter. Vandhjulene driver 64 pumper, der gennem vandrør af bly presser vand op ad skråningen bagved. Først til to pumpestationer midtvejs, hvor der står 79 pumper. Pumpestationerne ligger 104 meter højere end Seinen. Vandet pumpes videre til foden af akvadukten, der ses for oven. Akvædukten ligger 163 meter højere end floden, og den er 680 meter lang. Pumperne midtvejs og helt oppe drives af et kompliceret system af stænger, der fører kraft fra vandhjulene opad. Hvert vandhjul bidrager med ét par stænger. Der går 4 par op til huset til venstre og 10 par til huset til højre. Fra huset til højre fører der 10 par stænger op på toppen af skråningen. Ialt driver de 78 pumper, der fører vandet op på akvædukten. (Det hedder en viadukt, når der er en vej ovenpå, og en akvædukt, når der løber vand ovenpå.) Der er 221 pumper i alt. Fra akvædukten løber vandet ca 7 km sydpå i en kanal til et højtliggende reservoir.

På dette billede viser vi tekniske detaljer fra maskineriets konstruktion. Billedet er en gengivelse af en side i den store franske encyklopædi, der udkom i 1751 - 1772. (Det var i øvrigt oplysningstidens største bogudgivelse.) Øverst ses et af vandhjulene ovenfra. Akslen har en krumtap på begge sider. Lige til højre for vandhjulet driver krumtappene 2 vippearme. De driver både 6 pumper og et par af trækstænger, der fører bevægelsen videre op ad skråningen. Midt på billedet ser man den øverste ende af sådan et par trækstænger. Stængerne er mørke med knudrede samlinger. De lyse, skrå, næsten lodrette stænger vipper frem og tilbage. Det er en fejl, at man ikke kan se, at de på midten er fastgjort til stangen 7 med aksler. Fire af trækstangsparrene driver pumper midtvejs oppe af skråningen, og 10 andre driver dels pumper midtvejs, og dels fører de bevægelsen helt op til foden af akvædukten. Øverst driver disse stænger de 78 pumper, der fører vandet op på akvædukten. Nederst på billedet kan man se konstruktionen af pumperne. I midten er det en af de pumper, der står oppe på skråningen, og ude til højre ser man, hvordan vandet fra 6 pumper samles i ét rør. Jeg gætter på, at det, man ser til venstre, er en pumpe, der henter vand op fra Seinen.

Vi har haft en opgave her, hvor man skulle forklare hvordan pumpen til venstre virker. Vi fik følgende løsning:

"Pumpen er den indvendige del med bøjning foroven og indløbstragt forneden. De sorte stænger udenom er trækstænger, og stemplet er i øverste position. Ideen er at undgå en spindelpakning i toppen af pumpen. Men bøjningen øverst i pumpen skal vende vinkelret på trækstængerne."

Løsningen er korrekt, men kortfattet, så vi beholder en opgave:

Opgave 14 Hvilke ventiler er der i pumpen, og hvor sidder de?

Hele maskineriet er opført efter ordre fra Kong Ludvig 14. Den danske astronom og fysiker Ole Rømer var en af dem, der hjalp med planlægningen, han dimensionerede rørene og han hjalp med at udmåle højdeforskelle.