Forside Søgning Liste

Mere om mikroskopet

Vi skal her kun kort beskrive selve princippet i et optisk mikroskop. Moderne optiske mikroskoper er meget kompliceret opbygget, men en beskrivelse af det ligger uden for rammerne her.

Figuren til venstre illustrerer, hvordan et mikroskop er indrettet. Der er to samlelinser. Okularet foroven er nærmest øjet. Det har brændvidde f1. Det nederste brændpunkt er markeret med en lille sort prik. Forneden har vi objektivet, en lille stærkt krummet linse. Den har en kort brændvidde f2. Begge objektivets brændpunkter er markeret med sorte prikker.

Lige neden for objektivets nederste brændpunkt er der anbragt en rød genstand. Den er g cm lang. Objektivet danner et billede af denne genstand. Det er det røde billede oppe i hullet i blænderen. Det er b cm langt. Det yderste punkt P af genstanden er konstrueret omhyggeligt. Det ligger sådan, at alt det lys fra P, som passerer objektivet, går videre gennem okularet. Sådan ville det ikke være, hvis man rykkede P selv det mindste til venstre. Den sorte blænder foroven stopper altså alt lys fra punkter, der ligger til venstre for P, og som alligevel ikke kunne ses med fuld belysning. Den røde og den grønne genstand strækker sig altså tværs over synsfeltet. Okularet virker som en lup. Dets nederste brændpunkt ligger på det røde billede. Gennem luppen iagttager man objektivets billede af genstanden. Okularringen, som er vist på figuren, er okularets billede af objektivet. Når man bruger mikroskopet skal pupillen anbringes i okularringen. Her passerer alt det lys, som kommer ud fra mikroskopet.

Vi går nu over til at beregne mikroskopets forstørring F. Først bemærker vi, at objektivets forstørring er F1 = b/g. Da de to grå trekanter en ensvinklede fås heraf, at F1 = b/g = Δ/f2. Fra siden om lupen ved vi, at lupens forstørring er F2 = 25/f1. Mikroskopets samlede forstørring F bliver produktet af disse to forstørringer, altså

Man får altså stor forstørring ved at vælge små brændvidder og stort Δ. Men der er nu andre hensyn at tage. Der skal være et passende synsfelt. Det ses af figuren, at hvis man gør f2 mindre, så bliver synsfeltet også mindre. Belysningen af nethindebilledet skal også være tilstrækkelig. Det opnår man i praksis ved at anvende meget tynde præparater, i vore dage ned i nærheden af 0,01 mm. Belysningen af genstanden sker så nedefra fra et skråstillet spejl.

Billedet ovenfor viser, hvordan et mikroskop kunne se ud i gamle dage. Man ser det skrå spejl forneden, hvorfra lys sendes op mod mikroskopet. Så vidt jeg kan se, er der også et par linser, der kan skydes ind i strålegangen under objektet for at koncentrere lyset der. På moderne mikroskoper er især objektivet kompliceret. Det er sammensat af flere linser af forskellige glassorter. Derved opnår man en bedre billeddannelse. Billedet ovenfor viser et objektiv fra 1950-erne. Det består af 10 linser.




Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.