Forside Søgning Liste

Forgængerne

Den betydeligste europæiske urmager før 1600-tallet var Giovanni da Dondi (1364). Regulatoren i hans ure var en vandret svingende vægtstang. Svingningstiden for en sådan vægtstang er ikke særlig konstant. Man ved ikke, hvor nøjagtige Dondis ure var, men vi gætter på at de tit - måske en gang i døgnet - måtte stilles for at passe med Solen, eller måske med stjernerne, for nogle af Dondis ure var til astronomisk brug. Det første kendte eksempel på et ur med minutviser er fra 1475. Det beskrives i Almanus-manuskriptet af Brother Paul. Dondis reguleringsmekanisme var et godt udgangspunkt, da man i 1600-tallet fik sat gang i udviklingen af mere præcise ure. I 1585 kontruerede Jost Burgi ure, der gik nøjagtigere, end man tidligere havde kendt. De benyttede en skaldt krydsslagsgang. Tycho Brahes ure var lavet af Jost Burgi.

Galilei

Det, der satte gang i udviklingen i 1600-tallet, var en af Galileis vigtige opdagelser. Han fandt nemlig ud af, at svingningstiden for et pendul er uafhængig af udsvingets størrelse, pendulet svinger ligetidigt. Det gælder under forudsætning af, at udsvingene v er så små, at man kan sætte v = sinv. Se radian. Vi opfordrer læseren til at synes, at denne opdagelse var meget overraskende. Opdagelsen gav Galilei den ide, at man måtte kunne bruge et svingende pendul til at styre et urs gang. Men der skulle to ting til for at få det til at virke i praksis. For det første skulle pendulet have små stød for at blive holdt varigt i gang. Og for det andet skulle pendulet styre en udløsningsmekanisme, der for hver svingning af pendulet tillod et tandhjul i uret at dreje sig en tand. Begge disse funktioner varetages af et såkaldt hæmværk.

Tegningen her ved siden af skyldes Galilei. Den viser hans forslag til konstruktion af et pendulur. På Galileis tegning sidder hæmværket foroven, og det tandhjul, det regulerer, er en lodret krans med en regelmæssig ring af 12 stifter, der sidder vinkelret på kransens overflade. Man kan vist ikke se på figuren, hvordan hæmværket virker. Galilei fik ikke bygget noget pendulur.

Huygens

I 1656 byggede Huygens det første pendulur. Han fik patent på penduluret i 1657. Huygens benyttede ikke det hæmværk, som vises på Galileis tegning. Herunder viser vi en snittegning af Huygens´ ur.

På tegningen ses hæmværket øverst oppe. Det fremgår, at Huygens ikke benyttede det hæmværk, som findes på Galileis tegning. I stedet brugte Huygens den såkaldte spindelgang, som allerede Dondi benyttede i 1364. Det afgørende fremskridt var, at Huygens lod et pendul styre svingningerne, mens Dondi benyttede en vandret vægtstang, der ikke har ligetidige svingninger. Spindelgangen krævede store penduludsving, omkring 90°. Senere konstruerede Huygens præcisionsure, der gik efter stjernetid, fordi det var bedst ved astronomiske observationer. De tabte eller vandt få sekunder i døgnet. Læs mere om Huygens ur under Huygens (1657).

Hooke

Der gik imidlertid ikke længe, før man skiftede til det såkaldte ankerhæmværk, som vises på figuren her. Ankerhæmværket er muligvis opfundet af Hooke i 1660 eller ifølge andre kilder i 1671 af William Clement. Ankeret har to spidser. En af spidserne er altid inde mellem tandhjulets tænder, så tandhjulet kan ikke dreje ret langt ad gangen, selv om loddet prøver på at få tandhjulet til at dreje. Ankerhæmværket krævede kun små penduludsving mellem 3° og 6°. Det gjorde, at man kunne benytte meget lange penduler som i "Grandfathers Clock" (Bornholmeruret).

Her viser vi, hvordan ankergangen virker. På animationen kan man se hvordan ankerets to spidser forhindrer tandhjulet i at dreje mere end én tand for hver hel pendulsvingning frem og tilbage. Man kan også se, at ankerspidserne under det meste af bevægelsen skubber til pendulet i den rigtige retning og derved vedligeholder bevægelsen. Det er en ulempe ved ankerhæmværket, at ankerets spidser under en del af bevægelsen trykker tandhjulet baglæns. På engelsk hedder det "recoil escapement". Derved løftes loddet en smule, så energien går ikke helt tabt, men det skaber dog en vis uønsket gnidning.

Grahamsgang

Ankerhæmværket blev anvendt helt op i vor tid, men allerede i 1676 opfandt Richard Townely det såkaldte deadbeathæmværk. Deadbeathemværket var en forbedring af ankerhemværket. Det blev første gang konstrueret af Thomas Tompion efter et design af Towneley in 1675. Det tilskrives ofte George Graham, som gjorde det alment kendt i 1715, og det kaldes derfor i reglen en grahamsgang. Med deadbeathemværket fjernes den nævnte ulempe ved ankerhæmværket. Pointen er vist på figuren til venstre. Oversiden af den venstre ankerspids og undersiden af den højre ankerspids er formet som cirkelbuer med centre i pendulets ophængningspunkt.

Pointen ved de cirkelbueformede ankersider er let at se på animationen herunder: Ankerhæmværkets tilbagegående tandhjulsbevægelser er afløst af perioder, hvor tandhjulet står stille. Deadbeathæmværket blev især brugt i præcisionsure. Læg også mærke til de skråt afskårne ankerspidser. På figuren kan man se, at når tandhjulet glider langs denne skrå flade, da får pendulet et lille skub, der vedligeholder bevægelsen.

Det ur, der nu står oppe i Ribe Domkirkes tårn, er fra 1696, det står foroven på uret. Foroven på en af urets hjørnestolper står der: "Marten Iversen Lygum-Kloster me fecit 1696". Uret er altså lavet af en urmager fra Løgumkloster. Det er imidlertid kun urets ydre ramme, der stammer fra dengang. Der har været talrige reparationer i årenes løb. Mange af de udskiftede tandhjul er imidlertid bevaret, og fra Haderslev domkirke stammer et komplet urværk, som også er fremstillet af Marten Iversen. På den baggrund kan det oprindelige urs konstruktion rekonstrueres, og det kan fastslås, at det har været reguleret af et pendul. Det er det tidligst daterede pendulur fra Danmark. Det vides ikke, hvornår det fik deadbeathæmværk.

Ribe Domkirkes ur. Billedet antyder, at der ikke er tale om et lommeur. Uret er ved flere lejligheder blevet istandsat, men den grundlæggende konstruktion er uændret.	Af billedet her fremgår det tydeligt, at uret nu styres af et deadbeathemværk.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.