Johann Schweiggers opfindelse af galvanometret

1. Indledning

Den 21. juli 1820 sendte H.C. Ørsted sin artikel om elektromagnetismen til en lang række europæiske fysikere. Det satte straks en livlig aktivitet i gang rundt omkring i Europa. I september måned 1820 beskrev Johann Schweigger et instrument, som kunne måle langt svagere strømme end Ørsted kunne. Han kaldte instrumentet et galvanometer, til ære for Galvani, som var den første, der beskæftigede sig med elektrisk strøm. Schweigger beskrev sit arbejde i en artikel fra 26.september 1820. Her citerer vi indledningen til Schweiggers artikel:

"Ørsteds forsøg er det mest interessante om magnetisme i mere end tusinde år. Da han til sine forsøg skulle bruge en kraftig voltaisk søjle, så gentog jeg forsøget i mine fysikforelæsninger med en voltasøjle som var så stærk, at den 2 eller 3 dage senere kunne udskille kalk. Dog så jeg straks, at den elektromagnetiske virkning ikke kom fra voltasøjlen, men fra den enkelte ledning gennem hvilken forsøget senere kunne udføres med større virkning. · · · "

Ovenstående er en oversættelse af den første af artiklens 6 sider. I artiklens næste afsnit beskriver Schweigger, hvordan man kan få en større virkning ved ikke at nøjes med at holde en enkelt ledning over eller under magnetnålen, men ved i stedet at lade magnetnålen være påvirket af et stort antal ledninger, sådan som vi beskriver nedenfor.

I en stor del af artiklen beskæftiger Schweigger sig med effektiviteten af den voltaiske konstruktion af en kilde til elektrisk strøm. Dette spørgsmål vil vi ikke komme nærmere ind på her

2. Indretningen af galvanometret

Vi viser Schweiggers eget galvanometer på billedet til venstre. I midten er der en kasse af træ med et firkantet hul igennem. Rundt om kassen er der viklet en ledning med tyk isolering om. - Det er vist første gang, at nogen har lavet en isoleret ledning til elektrisk strøm. De to ender af ledningen er fastgjort lidt længere nede. Her er det meningen, at man kan forlænge ledningerne og forbinde dem med et voltaisk batteri eller en anden elektricitetskilde. Lige over kassen hænger der en magnetnål, der automatisk drejer sig til retning nord - syd. Når man skal til at bruge galvanometret, drejer man hele apparatet så de vandrette tråde for oven i kassen får samme retning som magnetnålen. Den afgørende forskel på dette apparat og Ørsteds er, at Ørsted holdt en enkelt ledning over eller under magnetnålen, mens Schweigger har en masse parallelle ledninger under magnetnålen. Man kan sige, at i forhold til Ørsteds forsøg multiplicerer Schweiggers følsomheden med antallet af vindinger rundt om kassen. Derfor kaldes apparatet undertiden Schweiggers "multiplikator". På billedet til højre er de to ender af ledningen forbundet til enderne af en spole, dvs. en spiralsnoet ledning. Der går altså ingen strøm, men hvis man bevæger en magnet nær ved eller inde i spolen, opstår der en strøm i den. Jeg har ikke kunnet finde ud af, om Schweigger opdagede dette fænomen.

Schweigger udførte også et forsøg med en elektricermaskine. Han forbandt med en ledning den opladede del af elektricermaskinen med jorden, og undersøgte og undersøgte om strømmen påvirkede en magnetnål. Ideen er god nok, men strømmen i ledningen er kortvarig, så der kunne ikke iagttages nogen virkning

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.