Forside Søgning Liste

Thomas Aquinas var en italiensk filosof og teolog, én af Middelalderens betydeligste tænkere. Han var dominikanermunk og blev helgenkåret i 1313.

Han var en stor skolastiker, der kombinerede Aristoteles filosofi og logik med kristendommen, og dermed fik han stor indflydelse på den katolske tro.

Selv om Thomas Aquinas stadig troede på noget af det, Aristoteles havde lavet, var han meget selvstændig. Han forholdt sig især kritisk til Aristoteles dynamik, dvs læren om legemers bevægelse under påvirkning af kræfter. Han forbedrede den aristoteliske kraftlov; men hans løsning var heller ikke rigtig. Først med Newton blev kraftloven rigtig (Newtons 2. lov). Han var én af de første tilhængere af impetusteorien (se 1320 Jean Buridan). Impetusteorien betød et væsentligt fremskridt i forhold til Aristoteles tanker. Den hævder, at under et kast ved kontakt med hånden indplantes der en bevægende kraft (impetus) i legemet. Impetus minder om vores bevægelsesenergi, men begrebet er ikke så afklaret.

Han spillede en stor rolle for genindførelsen af erfaringsprincipet i naturfilosofien (dvs fysikken).

Thomas deltog i diskussionen om de astronomiske teoriers natur. (Med nutidens formulering: Var disse "fysiske" teorier eller matematiske modeller?) Thomas synspunkt var, at de daværende teorier var af hypotetisk natur. De kunne altså "redde fænomenerne" (dvs beregne dem); men man kunne ikke opfatte dem som en beskrivelse af universets fysiske natur.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.