FORSIDESØGNINGLISTE 2

Kronologisk liste 1 over store opdagelser i fysikkens historie frem til 1599


Årstal Fag Navn Beskrivelse
÷3300 Kemi Mesopotamisk kemi I Mesopotamien har man fundet specielt udfomede lerkar, som viser, at man kunne udføre destillation, sublimation (dvs fordampning af faste stoffer) og ekstraktion (dvs udvaskning af et eller flere stoffer fra en blanding ved hjælp af en væske). Ref Mere
÷3000 Mat Indisk matematik I Indusdalen fandtes der en blomstrende bronzealderkultur omkring -3000. Her benyttede man en billedskrift og havde et decimalt talsystem, dvs de benyttede 10 som grundtal. Ref
÷2128 Astr Hi og HoDe kinesiske astronomer, Hi og Ho, blev i dette år henrettet for ikke at have forudsagt den solformørkelse, der fandt sted den 13. oktober -2128. Dette viser, at man i Kina dengang kendte 18-årsperioden for solformørkelser Ref
÷2000 Kemi Ægyptisk kemi Ægypterne kendte metallerne guld, sølv, jern, kobber, tin og bly samt legeringerne elektron (af guld og sølv) og bronze. De kendte også glas Ref
÷2000 Astr Ægyptisk astronomi Ægypterne kendte planeternes direkte og retrograde bevægelser. Der kendes ingen systematiske formørkelsesobservationer. Ref
÷1900 Astr Babylonsk astronomi De babylonske astronomer nedskrev tabeller over planetobservationer og formørkelser. Bearbejdelsen af observationerne foregik ved hjælp af differensrækker. De havde i det første årtusind fvt en nøjagtighed, der var sammenlignelig med grækernes senere geometriske metoder.Ref
÷1800 Mat Babylonsk matematik I Babylon indførtes positionssystemet med grundtal 60. Vinkler måltes i grader, minutter og sekunder. De skrev med kileskrift på lertavler, de kendte de fire regningsarter og Pythagoras sætning Mere Ref
÷1500 Astr Kinesisk astronomiDe ældste kinesiske optegnelser om astronomi stammer fra ca. -1500. Disse optegnelser er af ringe værdi, og i det hele taget er der meget lidt kinesisk astronomi af værdi før år -400. Dog blev formørkelser og kometpassager optegnet i Kina fra -600-tallet. Disse optegnelser dækker også perioder, hvor der ikke foreligger optegnelser længere vestfra. Ref
÷1500 Mat Kinesisk matematik Under Shangdynastiet benyttedes et 60-talssystem. Dette bliver set som et tegn på indflydelse fra babylonsk kultur. Ref
÷1000 Mat VinkelmålVinkelmålet en grad er den ældste måleenhed, der stadig bruges. Her omtaler vi vinkelmål mere generelt. Der er ingen der ved, hvornår gradmålet blev indført; men det var i brug i Mesopotamien omkring år ÷1800. En radian er et andet vinkelmål. Vi ved ikke, hvem der først eksplicit har defineret begrebet; men det er så naturligt, at det må have ligget i luften allerede i oldtiden. Ved teoretiske overvejelser i fysik er det tit nødvendigt at bruge radianer i stedet for grader. Mere
÷750 Kemi Græsk kemi Hos digteren Homer nævnes af metaller guld, sølv, kobber, tin, jern samt legeringerne bronze og elektron (af guld og sølv). Homer beskriver også processerne smedning, støbning, pladearbejde og hærdning af stål Ref
÷580 Astr Anaximander fra Milet levede fra ÷610 - ÷540. Han indførte det simple men meget nyttige instrument en gnomon fra Babylonerne til Grækenland. En række basale astronomiske målinger kan foretages med en gnomon. Ref Mere
÷560 Astr Himmelkuglen I græsk oldtid og tidligere udvikledes de grundlæggende begreber om stjernehimlen og om planeternes bevægelser. Beskrivelsen var knyttet til den afbildning af stjernehimlen på en kugleflade, som kaldes himmelkuglen Mere
÷550 Astr Retrograd bevægelse Normalt bevæger f. eks. Jupiter sig langsomt i forhold til stjernerne i retning modsat stjernernes daglige bevægelse. Man taler om en direkte bevægelse. Men undertiden, med ca et års mellemrum, bevæger Jupiter sig den anden vej i en periode på nogle måneder. Dette kaldes en retrograd bevægelse. Mere
÷540 Astr Pythagoras Han udtaler, at Solen, Månen og Jorden er kugler, og han forklarer formørkelser. Da Jordens skygge på Månen er rund, må Jorden være en kugle Ref
÷530 Lyd Pythagoras De græske pythagoræere (dvs tilhængere af Pythagoras) opdagede, at en streng giver en tone, der er højere, jo kortere strengen er. "Den pythagoræiske toneskala" er en forløber for vores toneskala. Ref Mere
÷500KemiKinesiske tandplomber Ca. 500 år BC startede kineserne med at bruge sølvamalgam i tænderne. "amalgam" betyder kviksølvforbindelse med et andet metal Man har fundet sølvamalgam i gamle kranier. Det er et fantastisk matriale. Det har samme mekaniske egenskaber som tænderne (slidstyrke, elasticitet osv) og så er det undermættet mht kviksølv. Dvs at når der udskilles kviksølv fra en del af blandingen, bliver det med det samme optaget i en anden del. Det udskilles ikke til omgivelserne. Ref
÷470 Astr Anaxagoras Anaxagoras gav den rigtige forklaring på sol- og måneformørkelser: Der er måneformørkelse, når Månen befinder sig i Jordens helskygge. Der er solformørkelse, når Månens skygge rammer Jorden. Ref
÷450 Kemi De fire elementer Læren om de fire elementer går tilbage til Empedokles fra Arigent. Den holdt sig op i middelalderen, selv om det var sludder og vrøvl. Mere
÷430 Kemi Demokrit indfører ordet atom for de mindste stofdele; men det er rent gæt, han havde ingen argumenter, så han fortjener ingen kredit Ref Mere
÷400 Fys Mohisterne i Kina Omkring år -400 var der i Kina to konkurrerende filosofiske retninger, kaldet mohister og logikere. Mohisterne gik ind for det synspunkt, at sanseerfaring var det sikreste fundament for viden, mens logikerne mente, at sanseerfaring var illusorisk, og at logiske argumenter var den eneste måde at nå til overensstemmende meninger. Omtrent samtidig fandt en tilsvarende diskussion sted i Grækenland. Ref Mere
÷380 Astr Platon Platon og Aristoteles regnes af filosoffer for oldtidens største filosoffer, og de er grundlæggerne af vestlig filosofi. Platons Akademi (fra ÷385 til +529) var det første "akademi" (se 1600 akademier og forskningsbiblioteker). Platons filosofi fik umådelig stor betydning for eftertiden, dog mest negativt set med en naturvidenskabspersons øjne. Han lavede ikke selv matematik eller astronomi; men han udnyttede sin store indflydelse til at fastlægge rammerne for matematisk og astronomisk forskning. Hans astronomiske forskningsprogram var, at man skulle beskrive planeternes baner så smukt som muligt, dvs ved hjælp af jævne cirkelbevægelser. Platon ville gøre astronomien til en del af matematikken; men hans elever foretog alligevel observationer for at få noget at regne på! Ref
÷360 Astr Heracleides fremhæver, at Venus' vinkelafstand fra Solen aldrig er mere end 50°. Heraf drager han den nærliggende konklusion, at Venus bevæger sig omkring Solen i en cirkel, som fra Jorden ses under en vinkel på 100°. Dette er den korrekte forklaring på det iagttagne fænomen. Sandsynligvis gjorde Heracleides tilsvarende slutning om Merkur. Heracleides lægger herved op til et delvist heliocentrisk system (et såkaldt geo-heliocentrisk system). Heracleides antog også Jordens daglige rotation, hvad der var ualmindeligt blandt astronomer til helt op i midten af middelalderen. Ref Mere
÷350 Astr Shih ShenDen mest berømte kinesiske astronom var Shih Shen. Han levede ca. -350. Han kortlagde ca. 800 stjernepositioner og kendte årsagerne til formørkelser. Ref
÷350 Alm Aristoteles Aristoteles og Platon regnes af filosoffer for oldtidens største filosoffer, og de er grundlæggerne af vestlig filosofi. Aristoteles var først elev i Platons Akademi; men i ÷334 grundlagde han sit eget akademi, Lykeion (gr.) eller Lyceum (lat.). I tilknytning til dette akademi oprettede Aristoteles den vestlige verdens første forskningsbibliotek, som blev model for senere forskningsbiblioteker, fx Biblioteket i Alexandria. (Se 1600 akademier og forskningsbiblioteker). Aristoteles fik en enorm betydning i middelalderen, dog mest negativ set med en naturvidenskabspersons øjne. Han var polyhistor, dvs han beskæftigede sig med alle oldtidens fag, som han bl.a. var med til at definere og klassificere. Men næsten alle hans konkrete anskuelser om fysik er senere blevet forkastet eller revideret! Det gælder fx hans teori for kastebevægelsen. Ref Mere
÷345 Mat Eudoxos Eudoxos var den største græske matematiker inden Archimedes. Euclids indflydelsesrige lærebogssystem om geometri Elementer bygger i høj grad på Eudoxos' resultater. Eudoxos skabte exhaustionsmetoden til beregning af bl.a. krumme figurers arealer og rumfang. Denne metode benyttede Archimedes med stor virtuositet, og det blev begyndelsen til Newtons og Leibniz' integralregning i slutningen af 1600-tallet. Ref
÷330 Astr Alexander den Store På Alexander den Stores tid (÷356 - ÷323) havde man i Babylon fra en periode på 1903 år optegnelser om 832 måneformørkelser og 373 solformørkelser. På sine erobringstogter var Alexander ledsaget af ingeniører, geografer og landmålere. Disse mænd kortlagde de erobrede lande og beskrev deres ressourcer. Derved blev der indsamlet en stor samling af observationer om naturhistorie og geografi. Ref
÷300 Mek Vakuum Vakuum var betegnelsen for tomt rum i oltidens Grækenland. På den tid troede man ikke, at der eksisterede et tomt rum Mere
÷300 Lyd Euclid Euclid er mest kendt som matematiker. Men han var også fysiker: Bl.a. hævdede han korrekt, at en tones højde er bestemt af antallet af svingninger, som luftpartiklerne udfører i en given tid. Hermed er begrebet frekvens indført i fysikken. Han skrev også korrekt, at frekvensen for en svingende streng er omvendt proportional med strenglængden. Mere Ref
÷300 Mat Euclid og den græske geometris karakter Euclids mest kendte værk er hans storværk om geometri Euclids Elementer. Heri grundlagde han den aksiomatisk-deduktive metode i matematik. Denne metode gør matematikken mere præcis; men den er ikke særlig velegnet, når man søger nye resultater. Her er den induktive metode mere frugtbar. Disse be1greber forklares i et essay, som man kan læse ved at klikke her til venstre. Skærpelsen af kravene til matematisk præcision ramte også andre områder af matematikken, især aritmetikken. Se nedenfor om den græske matematiks samfundsmæsige karakter. Ref
÷300 Mat Den græske matematiks samfundsmæssige karakter Grækernes opdagelse af, at √2 ikke er et (rationalt) tal, gav dem en mistro til tallene, og bl.a. derfor foretrak de geometri frem for aritmetik. Se også ovenfor under Euclid. Da de græske samfund var slavesamfund, hvor selv håndværkere og købmand var slaver, følte den intellektuelle overklasse det heller ikke så nødvendigt at kunne "regne". Ref
÷270 Astr Aristarchos udtaler, at Jorden drejer en gang i et døgn og bevæger sig i en skrå kreds om solen i et år. Månens afstand angives til 56 jordradier, det korrekte tal er 60,5. Solen er meget større end Jorden, og stjerner er så langt væk, at parallaksen ikke kan ses. Ref Mere
÷250 Mek Kastebevægelsen Den bane, som et legeme beskriver, når det kastes skråt op i luften, var genstand for spekulationer fra oldtiden og frem til Galilei, som fandt ud af, at det bliver en parabel. Mere
÷250 Mek Archimedes Archimedes var den største matematiker og fysiker i oldtiden, og han er også én af alle tiders mest betydelige matematikere og fysikere. Som fysiker arbejdede han især med vægtstangen, tyngdepunkter og svømmende legemers ligevægt. Han opdagede "Archimedes' lov" for svømmende legemer. Han var også en fantasifuld tekniker, og han opfandt bl.a. skruen, taljen og hulspejlet. I forbindelse med sin omtale af vægtstænger, erklærede han ifølge Pappos: "Giv mig et fast punkt, og jeg vil bevæge Jorden." Som matematiker opfandt han sammen med Eudoxos en forløber for Leibniz' og Newtons integralregning fra slutningen af 1600-tallet. Archimedes skabte den matematiske fysik samt mekanik og hydromekanik. Han fik bl.a. betydning for Stevin og Galilei omkring den naturvidenskabelige revolution i Renæssancen. Ref Mere
÷250 Mek Masse og vægt Et legemes vægt afhænger af legemets omgivelser. F.eks. aftager et legemes vægt, når det nedsænkes i vand. Og hvis man tager legemet med op på Månen, så vejer det kun 1/6 af, hvad det vejer på Jorden. Begrebet masse minder om begrebet vægt, men massen af et legeme er uafhængig af omgivelserne. Mere
÷250 Tek Ktesibios Ktesibios fra Alexandria var en af Oldtidens største opfindere og forfatter til et tabt skrift om pneumatik, dvs læren om luftens egenskaber. Han opfandt bl.a. et forbedret vandur, et vandorgel, og en trykpumpe. Hans trykpumpe blev forløberen for den romerske trykpumpe. Ref Mere
÷245 Lyd Chrysippos Chrysippos havde, så vidt vides som den første, en klar og korrekt opfattelse af lyden som bølgebevægelse. Han skriver: "Vi hører, fordi luften mellem den talende og den hørende anslås og udvider sig i kugleformede bølger, akkurat som bølgerne i en dam udbreder sig i cirkler, når man kaster en sten i den." Ref
÷240 Astr Eratosthenes målte Jordens omkreds til at være 50 gange afstanden mellem de ægyptiske byer Alexandria og Syene. Nøjagtigheden er høj, det rigtige tal er 45 gange. Læs om Eratosthenes metode i vores Mere. Ref
÷230 Astr Apollonius brugte epicykler som forklaringsmodel til planetbevægelserne. Denne teori blev videreudviklet af Ptolemæus. Apollonius betragtede Jorden som fast, på nær den daglige omdrejning. Apollonius var først og fremmest matematiker. Hans væsentligste bidrag inden for matematik var læren om keglesnit, som Apollonius udviklede til fuldkommenhed. Ref
÷230 Mat Keglesnit Keglesnit er de kurver, der fremkommer, når man skærer en kegleflade med en plan. Mange af keglesnittenes egenskaber blev fundet af Apollonius omkring -230. Mere
÷230 Mat Epicykel En gruppe af matematisk definerede kurver, som fra ca -230 og frem til Kopernikus tid blev brugt ved forudberegning af planetpositioner. Mere
÷150 Astr Præcessionen Mens stjernehimlen set fra Jorden ser uforanderlig ud gennem årtusinder, så flytter himlens nordpol sig sig rundt i en cirkel blandt stjernerne på 26000 år. Så de gamle ægyptere havde en anden polarstjerne, end vi har. Denne bevægelse af Jordens omdrejningsakse kaldes præcessionen. Den blev først erkendt af Hipparchos. Mere
÷150 Astr Hipparchos øgede målenøjagtigheden, og fandt at Månens diameter er 3/11 af Jordens. (3/11=0,2772, den korrekte faktor er 0,2725). Han angav Månens afstand til 59 jordradier. Han bestemte årets længde med en nøjagtighed på 6 minutter. Han lavede en tabel over 850 fixstjernepositioner angivet ved deres koordinater (længde og bredde) i forhold til Ekliptika. Han opdagede, at Solen ikke går lige hurtigt hele tiden, og han opdagede præcessionen, dvs bevægelsen af himlens nordpol rundt mellem stjernerne på 26000 år. Ref Mere
÷150 Geo Hipparchos indførte længde og bredde som koordinater på Jorden. Betegnelserne stammer fra formen på Middelhavet. Ref
÷125 Tek Antikythera mekanismen I 1901 fandt man et skibsvrag nær den lille græske ø Antikythera. Det rummede bl.a. en meget mærkelig mekanisme: en slags planetarium eller himmelregnemaskine, som man senere, især i 2006, har dateret til ca. ÷150 - ÷100. Man har skriftlige kilder, der skriver, at Archimedes fra Syrakus havde konstrueret planetmaskiner; men hans maskiner er ikke bevarede. Teknikken i Antikythera mekanismen er forbavsende avanceret. Tidligere havde man troet, at sådanne mekanismer ikke var blevet opfundet før 1000 år senere. I 2008 fandt man ud af, at en hovedfunktion for instrumentet sandsynligvis var at lave kalenderberegninger for placeringen af de Olympiske Lege. Ref
÷100 El Kompas På denne tid fandt kineserne magneters evne til at udpege retningen nord-syd. Ref
÷100 Tek Romersk teknik Romerne gjorde ingen nævneværdige fremskridt i matematik, astronomi eller fysik. Derimod var de nogle dygtige ingeniører. Ref Mere
÷100 Mat Kinesisk matematik Det abstrakte begreb "negative tal" kendes allerede fra Kina år -100. Ref
÷50 Tek Vitruvius var en romerske arkitekt og ingeniør. Han skrev et 10-binds værk, De Architechture, om alle datidens ingeniørfag, og dette værk er den vigtigste kilde til romersk teknik. Ref
÷45 Astr Romernes kalender I Rom indførtes en kalender med 365 dage i et år og skudår hvert fjerde år, den julianske kalender Ref
31 Tek Vandmølle Et kinesisk manuskript fra år 31 beskriver en mekanisme, hvor et vandret vandhjul trækker en blæsebælg med henblik på fremstilling af støbejern. I året 290 fremkom det lodrette vandhjul i Kina. Det drev støderen i en morter. Ref
50 Lys Cleomedes iagttager lysts bøjning, både i atmosfæren og i en vandoverflade Ref Mere
60 Varme Heron Heron fra Alexandria var matematiker, fysiker og opfinder. Han blev bl.a. kendt for sin dampkugle, en tidlig forløber for dampturbinen. Han beskrev også forskellige typer af hæverter.Ref Mere
60 Lys Heron fandt loven for lysets tilbagekastning fra et plant spejl. Ref Mere
60 Mek Heron Heron generaliserede Archimedes' vægtstangsregel, se Mere. Heron beskrev også tandhjulsmekanismer. Dem anvendte man f.eks. i astrolabier. De blev også brugt i Middelalderens mekaniske urværk. Ref
88 Tek Romersk akvadukt På kejser Domitians tid byggede romerne en stor akvadukt i den spanske by Segovia. Læs om den i vores Mere. Ref
98 Tek Sextus Julius Frontinus var en romersk vandbygningsingeniør. Han levede ca. fra år 35 til år 105 e.Kr. Han var i en periode ansvarlig for Roms vandforsyning, og om den skrev han en frenragende bog, som nu er oversat til dansk. Mere Ref
105 Tek Papir Papiret blev opfundet af Tshai Lun fra Kina i året 105. De ældste bevarede kinesiske papirdokumenter er fra år 150. Den første europæiske papirmølle blev oprettet i Spanien i 1100-tallet. Ref
130 Astr Ptolemæus udgav omkring år 130 værket Almagest, hvor han bl.a. beskriver det Ptolemæiske Verdensbillede. Jorden er i centrum. Hver planet (og Solen og Månen) bevæger sig jævnt på en cirkel, hvis centrum bevæger sig på en cirkel, hvis centrum bevæger sig på en cirkel, ..., hvis centrum er i Jordens midtpunkt eller lidt forskudt derfra. Banerne kaldes epicykler. Ptolemæus´ beregninger stemte godt med Hipparchs observationer, de stemte med en nøjagtighed på ca. 2 bueminutter. Ptolemæus gav ikke nogen fysisk "forklaring", han var tilfreds med at "redde" fænomenerne, dvs. med at kunne forudberegne dem. Ref Mere
150 Geo Ptolemæus udgav omkring år 150 værket Geographia, hvor han beskrev tre kortprojektioner, herunder stereografisk projektion, og tegnede kort over den dengang kendte verden. Han gav koordinater til over 8000 lokaliteter. Geographia fik stor betydning for kartografiens historie. Stereografisk projektion er en kortprojektion, som benyttes både til stjernekort og til almindelige landkort. Projektionen er første gang beskrevet af Ptolemæus. Ref Mere
150 Lys Ptolemæus I Ptolemæus' værk, Optik, findes det første eksperimentelle bevis for tilbagekastningsloven for lysets reflektion Ref Mere
150 Kemi Jødinden Maria omtaler ret højt udviklede apparater til destillation og sublimation (dvs fordampning af faste stoffer) Ref Mere
336 Astr Hu Hsi Den kinesiske astronom Hu Hsi opdagede i år 336 præcessionen. Han angav dens værdi til 1° på 50 år, hvor det nutidige resultat er 0,7° på 50 år. Ref
340 Mek Pappos Pappos fra Alexandria var en græsk-hellenistisk matematiker og fysiker, der i sit 8-bindsværk "Synagoge" (Matematisk Samling) har refereret næsten hele den græske matematik, hvoraf en stor del ellers var gået tabt. Pappos var også interesseret i mekanik. Hans definition af tyngdepunkter er den ældste bevarede, og selv om den sandsynligvis bygger på en tekst af Archimedes, som ikke er bevaret, er der nu nok også originale bidrag i Pappos' tyngdepunktsteori. Ref Mere
500 Tek Jern i Danmark Det er en forholdsvis ny erkendelse, at Danmark var selvforsynende med jern i en 2000-årig periode i oldtid og tidlig middelalder. I det røde link fortæller vi lidt om den historiske baggrund og i Mere bekriver vi nogle detaljer om teknologien. Ref
500 Mat Aryabhatas To indiske videnskabsmænd, begge med navnet Aryabhatas, indførte omkring år 500 sinusfunktionen til erstatning for grækernes kordetabeller. På den tid kendte man i Indien grækernes epicykelteori for planeterne. Man indførte aflange epicykler for at få bedre overensstemmelse med observationerne. Ref
510 Mat Anthemius Anthemius var en byzantinsk matematiker og arkitekt. Han skrev om brændglas (en linse) og keglesnitslæren. Han angav konstruktion af en parabel ved ledelinie og brændpunkt, og konstruktion af en ellipse, der bygger på, at summen af brændstrålerne til det løbende punkt er konstant. Ref
621 Tek Thangdynastiet i Kina I år 621 havde den kinesiske porcelænsproduktion nået et højt kvalitetsniveau, og der blev oprettet et kejserligt kontrolbureau for porcelænsproduktionen. Ref
704 Tek Papir Under slaget ved Samarkand i år 704 tog muslimerne nogle kinesiske papirmagere til fange. De lærte muslimerne kunsten at fremstille papir. I 793 blev deroprettet en papirmølle i Bagdad, og herfra spredte kunsten sig til Ægypten omkring år 900 og videre til det mauriske Spanien omkring år 1100. Ref
770 Kemi Geber (Jabir Ibn Hayyan) fremstillede stoffer ved destillation, sublimation (fordampning af faste stoffer) og krystallisation. Geber troede på alkymi. Ref
800 Kemi Alkymi I årene 800-1700 brugtes ordet alkymi, dels om kemi i almindelighed, og dels om en ”tanke”retning om stoffers omdannelse, som var forkert. Ikke desto mindre førte den til stor praktisk dygtighed inden for kemi. Mere
810 Mat Trigonometri Ordet trigonometri betyder trekantsberegning. De trigonometriske funktioner kan anvendes både til beregning i plane trekanter og i trekanter på en kugleflade, sfæriske trekanter. Siderne i en sfærisk trekant er storcirkelbuer. Trigonometri stammer fra Oldtidens Byzants og fra Indien. Herfra blev den videreudviklet af araberne for så at komme til Vesteuropa med Regiomontanus. Trigonometri er uundværlig i mange af fysikkens dicipliner. Ref Mere
810 Mat Al-Khwarizmi Al-Khwarizmi var den mest betydningsfulde mellemøstlige matematiker. Ordet "algoritme" er afledt af hans navn, og ordet "algebra" (dvs bogstavregning) kommer fra arabisk al-jabr (dvs genforeningen); "al-jabr wa-al-muquabala" er titlen på den første arabiske bog om algebra, som Al-Khwarizmi skrev i Bagdad ca.825. Han indførte også fra Indien sinusfunktionen som erstatning af Hipparchs kordetabeller. Han medvirkede ved Al-Mamuns gradmåling omkring 825. Ref
813 Geo Al-Mamun var kalif i Bagdad fra 813 til 833. Han var en så stor ynder af videnskaberne, at han efter at have overvundet den byzantinske kejser, ved fredsslutningen forlangte, at kejseren skulle levere afskrift af alle græske værker til Al-Mamun. Al-Mamun lod udføre en gradmåling i Mesopotamien idet én ekspedition udmålte en grad mod syd og en anden en grad mod nord. Vi kan ikke vurdere resultatets nøjagtighed, da vi ikke kender den benyttede enheds længde. Ref
828 Alm Det Arabiske Rige Omkring år 700 erobrede araberne et stort rige. Det strakte sig til Kina mod øst, til Grækenland mod nord, over Ægypten og Nordafrika til Spanien mod vest. Erobrerne var ikke alle etnisk arabere, men fælles for dem var, at de var arabisksprogede og muslimer. Erobrerne var oprindeligt nomadefolk, men de blev senere påvirket af de erobrede landes kultur. F.eks. blev der i ca. 828 oprettet et "Visdommens Hus" i Bagdad, hvor der bl.a. var et astronomisk observatorium og et stort bibliotek. Ref
868 Tek Bogtryk Den første bogtrykte bog kom i Kina i 868. Bogen hed "Diamond Sutra". Der var tale om bloktryk, hver tekstside var udskåret i én træblok. Løse typer af brændt ler blev opfundet af Pi Cheng i 1040-erne. Støbte metaltyper kendes fra 1403 fra Korea, og de første bøger, trykt med løse typer, udkom i 1409 i Kina. Ref
876 Mat Talsystem i Indien Den første utvivlsomme anvendelse af et tegn for nul, findes på et monument i Gwalior i Indien, hvor tallet 270 i år 876 blev indhugget i et monument. Tallet blev skrevet præcis, som det bliver skrevet i dag. Ref
900 Tek Thangdynastiet i Kina Ved Thangdynastiets afslutning omkring år 900 var krudtet opfundet i Kina. Skydevåben fremkom først i Kina omkring år 1200. Muligvis førte mongolerne kendskabet til skydevåben vestpå. Ref
900 Alm Thangdynastiet i Kina Af de 22 kejsere i Thangdynastiet døde 7 af en overdosis af såkaldte udødelighedspiller. Sådan kan det gå, når man ikke baserer sin viden på erfaring. Men der skulle jo laang erfaring til, når det handler om udødelighedspiller! Ref
900 Kultur Arabernes videnskab Store dele af den græske videnskabelige litteratur er kun bevaret til vore dage gennem oversættelser til arabisk. Araberne bevarede også kendskabet til de videnskabelige og tekniske erfaringer fra tidligere kulturer i Ægypten, Babylon, Kina og Indien. Araberne opnåede også selvstændige resultater, som dog ikke var på højde med grækernes. Også inden for den praktiske teknik var araberne bindeled mellem f.eks. Kina og Vesteuropa. Ref
900 Astr Al-Battani Al-Battani var en arabisk astronom. Han stammede fra Harran i Mesopotamien og levede fra ca. 858 til 929. Han opnåede værdier for Ekliptikas hældning og den årlige præcession, som var mere nøjagtige end Ptolemæus' værdier. Ref
970 Mat Abu´l Wafa var en arabisk matematiker. Han levede i perioden 940 - 997 og var født i Buzjan i Quhistan. Han arbejdede i Bagdad og kaldtes også Abu´l-Wefa. Han indførte tangensfunktionen. Ref
975 Mat Ibn Yunus (940-1009) var en arabisk astronom og matematiker, der indførte cosinus og cotangens. Som astronom udarbejdede han de vigtige Hakemitiske tabeller, der indeholdt observationer af formørkelser, samt en beskrivelse af Al-Mamuns geodætiske målinger. Ref
980 Mat Palisaden i Jelling har en samlet længde på ca 1,5 km, og den har været ca 3 meter høj. Den er bygget i sidste halvdel af 900-tallet. Overraskende nok er et specialtilfælde af Pythagoras sætning benyttet ved planlægningen af palisaden. Mere Ref
1000 Astr Gerbert fra Aurillac blev pave i 999 under navnet Sylvester 2. Han var også astronom, og han blev et vigtigt bindeled mellem arabisk og vesteuropæisk astronomi i Middelalderen. Han skriver bl.a. om astrolabiet (se 1040 Hermann fra Reichenau) og abacusen, som er et regnebræt eller en kugleramme, der blev benyttet helt op til vor tid til praktiske beregninger. Han er også den første kristne, der beskriver hindu-arabertallene, men uden nullet. Ref
1010 Mat Al-Biruni Arabisk matematiker og fysiker. Han oversatte skrifter fra sanskrit til arabisk og overførte "arabertallene", og dermed også nullet, fra inderne til den arabiske kultur. Inderne havde også de negative tal, men Al-Biruni overtog dem ikke. Han arbejdede også med trigonometri, og fandt nye egenskaber ved sinusfunktionen. Ref
1010 Mek Al-Biruni Al-Biruni bestemte vægtfylden for en række ædelsten og metaller. Herved ydede han et vigtigt bidrag til den kvantitative fysiks udvikling. Han udførte også astronomiske målinger og bestemte Jordens størrelse med god nøjagtighed. Mere Ref
1021 Lys Ibn al-Haitham Ibn al-Haitham (på latin Alhazen) skrev en bog om optik i 1021. Han undersøgte lysets tilbagekastning fra hulspejle, både eksperimentelt og teoretisk. Han opdagede den sfæriske aberration. Han formodede, at lyset bevæger sig med endelig hastighed og prøvede at forklare brydningen ved opløsning af hastigheden i komposanter langs grænsefladen og vinkelret derpå. Men brydningsloven fandt han ikke. Derimod lykkedes det ham at opfinde forløberen til fotoapparatet, det såkaldte camera obscura! Hans eksperimenter med forstørrelsesglas førte ham tæt på den moderne teori om samlelinser. Ref Mere
1040 Astr Hermann fra Reichenau er den første vesteuropæer, der skrev afhandlinger om astrolabiet, som er et astronomisk instrument, der var kendt fra grækerne og araberne. Hermann skrev både om dets konstruktion og dets brug. Ref Mere
1060 Astr Al-Zarkali var en spansk arabisk astronom. Han konstruerede nye måle- og regneinstrumenter. Han redigerede de astronomiske Toledo Tabeller. Ref Mere
1086 Tek Kompas Kompasset blev opfundet i Kina i 1086 af Shen Kua. I 1150 var kompasset i almindelig brug i Kina, og misvisningen var kendt. Ref
1100 Tek Arabernes teknik Araberne var dygtige ingeniører. De skrev bl.a. om vindmøller (som måske er deres egen opfindelse), vandmøller, vandure og meget andet. Forløberen for kompasset, en magnetnål, kom tilsyneladende fra Kina. Kompasset selv stammer nok fra araberne, som brugte det til navigation i det Indiske Ocean. Først i 1200-tallet kom det til Vesteuropa. Ref
1100 Tek Middelalderens teknik I (den europæiske) Middelalder blev der ikke udviklet væsentlig ny fysik; men i dag ved vi, at Middelalderen alligevel ikke var så mørk, som man tidligere har troet. Der fremkom en lang række af væsentlige, nye tekniske opfindelser, nogle overtaget fra Østen, andre fra Europa selv. Det medførte store materielle forbedringer for befolkningen, som igen skabte grobund for byernes udvikling og fx for universiteterne. Det skabte også mulighederne for ny fysik i perioden efter Middelalderen, fx Galileis arbejder. Klik på det røde link til venstre, så får du mere at vide om middelalderens teknik. Ref
1202 Mat Fibonacci = Leonardo af Pisa Fibonacci, som egentlig hed Leonardo af Pisa, var en italiensk matematiker. Hans hovedinsats var som en af de første vesteuropæere at indføre hindu-arabertallene som talnotation (se biografien). Han brugte både nullet og negative tal (som han så på som gæld). Det er imidlertid først i moderne tid, at de negative tal er blevet fuldt accepteret blandt matematikere. Ref
1210 Lys Robert Grosseteste Robert Grosseteste var en middelalderlig, engelsk filosof og optiker. Han arbejdede med linser og forudså en række optiske instrumenter, selv om de endnu var langt fra deres opfyldelse. Ref Mere
1220 Mek Jordanus Nemorarius og hans skole Jordanus Nemorarius var en middelalderlig matematiker og fysiker, som man i dag ikke ved ret meget om. De forskellige manuskripter, der tilskrives ham, menes i dag at være skrevet ikke bare af ham selv, men også af forskellige af hans disciple. Jordanus arbejdede bl.a. med statik, som er en underafdeling af mekanik, og som drejer sig om legemers ligevægt under indvirkning af givne kræfter. Jordanus løser bl.a. skråplansproblemet korrekt. Begrebet "arbejde" i betydningen kraft gange vej anes for første gang hos Jordanus i hans "Jordanus' aksiom". Jordanus benyttede tænkte (virtuelle) bevægelser i ligevægtslæren. Ref Mere
1230 Astr Johannes Sacrobosco Først i anden halvdel af 1100-tallet blev Oldtidens klassiske hovedværk om astronomi, Ptolemæus' Almagest fra 130, oversat til latin. Men det blev ikke dette værk, der kom til at præge universitetsundervisningen i Middelalderen. Det blev i stedet bl.a. Johannes Sacroboscos lærebogssystem "Textus de Sphaera" fra ca. 1230. Dette værk indeholder ikke noget astrologi, og det har for størstedelen en sådan form, at det helt op til 1960'erne ville have kunnet bruges som begynderbog i astronomi og astronomisk geografi Ref Mere
1247 Mat Chin Kui Shao I 1247 benyttede den kinesiske matematiker Chin Kui Shao et positionstalsystem, og han indførte tallet 0. Ref
1250 Alm Europæiske universiteter og skolastikkenI Vesteuropa var der i 1200-tallet blevet oprettet universiteter, hvor al højere undervisning kom til at foregå. Det skete i Italien, Frankrig, England og Spanien. København fik sit universitet i 1479. Universiteterne var ofte tæt knyttet til kirken, og teologi var det vigtigste fag. I universitetsstudiernes grundlag kom der dog også til at indgå en del eksakt naturvidenskab (dvs matematik, astronomi, fysik og kemi samt musik). Men det blev ikke til ret meget mere end kritikløs efterplapring af Aristoteles, - hvis man skal tro på næste epokes mænd i renæssancen. Det var i renæssancen, man kaldte middelalderens filosofi skolastik (det betyder skolelærdom). Skolastikkens grundpiller var dels Aristoteles, dels Bibelen og kirkefædrene.
Universiteterne var ikke nyskabende, hverken i middelalderen, renæssancen eller på Newtons tid (i 2. halvdel af 1600-tallet). Newton gik på Cambridge University og blev senere professor i matematik her. Men universitetet fungerede ikke godt på denne tid, - Newton studerede og arbejdede for sig selv. Ref
1255 Mek Thomas fra Aquino var én af Middelalderens største tænkere. Han var en stor skolastiker, der kombinerede Aristoteles filosofi og logik med kristendommen, og dermed fik han stor indflydelse på den katolske tro. Han var også interesseret i naturfilosofi, dvs fysik; men han forholdt sig kritisk til arven fra Aristoteles. Han forbedrede bl.a. den aristoteliske kraftlov, selv om hans løsning heller ikke var rigtig, og han var én af de første tilhængere af impetusteorien. Han skrev også om astronomi. Ref
1260 Filos Roger Bacon (ca. 1215-1292) var en engelsk filosof, munk og fysiker, der levede i Paris en stor del af sit liv. Han lavede et forskningsprogram for naturvidenskaberne, som blev videreført af hans navnefælle, Francis Bacon, i 1620. De gik ind for sanseerfaringer, eksperimenter og matematiske beregninger i naturvidenskaberne, dvs væk fra Oldtidens og den skolastiske Middelalders (filosofisk retning) golde tankespekulationer. Krudt nævnes første gang i Europa i et brev, som Roger Bacon skrev i 1249, få år efter den mongolske invasion i Europa. Ref
1267 Lys Roger Bacon (ca. 1215-1292) var en engelsk filosof og fysiker, elev af Robert Grosseteste. Af Bacons "Opus Majus" fra 1267 fremgår det, at Bacon i modsætning til Grosseteste har arbejdet med virkelige linser, ikke bare en vandfyldt flaske. Specielt studerede Bacon plankonvekse linser og fremsatte ideen om at bygge en kikkert med dem. Ligeledes i modsætning til Grosseteste kendte Bacon den arabiske optiker Alhazens (Ibn al-Haitham) optik. Bacons vigtigste opdagelse er hans redegørelse for øjet som optisk instrument, hvorved han blev grundlæggeren af den fysiologiske optik i Europa. Ref
1267 Lys Roger Bacon Roger Bacon interesserede sig også for regnbuen, og han var vist den første, der målte dens størrelse. Mere Ref
1269 Magn Petrus Peregrinus Petrus Peregrinus (Pierre de Maricourt fra Maricourt) levede omkring 1270. Han var en fransk fysiker, der med nogen ret kan siges at have grundlagt læren om magnetisme med sin bog, "Epistola de Magnete", fra 1269. Bogen omhandler både eksperimenter, teori og praksis (især kompasset, der er en kinesisk-arabisk opfindelse). Peregrinus redegør også for, hvordan magnetisme kan induceres i blødt jern. Peregrinus bog betragtes som en af eksperimentalfysikkens klassikere og vedblev med at være den bedste afhandling om magnetisme indtil Gilberts "De Magnete" fra 1600. Peregrinus lavede en kugle af magnetjernsten og undersøgte dens magnetiske egenskaber. Han vidste, at der er to slags magnetisme, nord og syd, og at en nordpol og en sydpol tiltrækker hinanden, mens ens poler frastøder hinanden. Ref
1270 Lys Vitello var en polsk fysiker og filosof. Hans hovedværk, "Perspectiva", fra 1270 var en fuldstændig lærebog om den da kendte optik, som fik stor betydning. Han beskriver bl.a. Middelalderens første egentlige laboratorieinstrument i Europa. Den beskrivelse, vi har tilgængelig, gør det ikke muligt at forstå instrumentet i detaljer. I mangel på kendskab til brydningsloven udarbejdede Vitello tabeller over sammenhørende værdier af indfaldsvinkel og brydningsvinkel ved stråleovergangene luft-vand, vand-glas og luft-glas. Ref
1274 Tek Mongolerne Under mongolernes invasion af Japan i 1274-1281 brugte mongolerne jernkanoner med kugler af jern. Den ældste europæiske kanon er dateret til 1380. Ref
1284 Lys Alessandro della Spina (død 1313) var en italiensk dominikanermunk. Han arbejdede med optik og boede i Pisa. I følge klostrets krønike var han en af de første, der lavede briller, selv om venetianske gildeskråer (dvs. laugsvedtægter) synes at omtale dem allerede i 1284. Ref Mere
1300 Kemi Middelalderens kemi I et manuskript fra ca. år 1300 nævnes svovlsyre og salpetersyre. Manuskriptet bærer Gebers navn; men det er ikke forfattet af ham. Han levede i 700-tallet. Det er et af flere eksempler på, at middelalderlige forfattere gav deres arbejder autoritet ved at bruge Gebers navn. Ref
1300 Tek Papir De første europæiske papirmøller blev lavet i 1300-tallet. Ref Mere
1304 Lys Dietrich Dietrich fra Freiberg var Middelalderens største optiker. Hans største bedrift var redegørelsen for det lysstråleforløb, der skaber regnbuen og biregnbuen. Da han ikke kendte brydningsloven, kunne han ikke beregne regnbuernes vinkeldiametre. Ref Mere
1320 Astr Levi ben Gerson var en provencalsk jødisk filosof og astronom. Han blev især kendt for sin opfindelse af jakobsstaven, et simpelt instrument til måling af vinkler på himmelkuglen. Det blev brugt til navigation i flere århundreder. Han arbejdede også med "camera obscura", dvs den første spæde begyndelse til fotoapparatet, opfundet af Ibn al-Haitham (=Alhazen), se 1005. Ref Mere
1320 Mek Jean Buridan var en fransk fysiker. Hans vigtigste bidrag i fysik er impetusteorien, som han kan kaldes den egentlige grundlægger af. Hvis man f.eks. kaster en sten, overføres under kastet en impetus til stenen. Denne impetus får stenen til at fortsætte bevægelsen. Aristoteles hævdede, at luftens tryk bag stenen var årsagen til, at stenen fortsatte sin bevægelse. Buridan fandt et godt argument, der viste, at Aristoteles ikke havde ret. Buridan tænkte på en snurretop, der jo fortsætter sin bevægelse, uden at der er mulighed for, at luften vedligeholder den. Hvis vi sætter Buridans impetus = vægt · hastighed, bliver impetus lig med vores bevægelsesmængde (impuls); men begrebet impetus var ikke så afklaret dengang. Han anvendte sin impetusteori på kastebevægelsen. Dette fik stor betydning ved løsningen af problemet med projektilbaner (f.eks. ved kanoner). Ref Mere
1325 Tek Kanon Kanoner nævnes første gang i Europa i 1325. Ref Mere
1325 Mek William fra Ockham hører til midelalderens største tænkere. William fra Ockham var en stærk kritiker af Aristoteles, og hans bevægelseslære forudsatte ikke nødvendigheden af en bevægende kraft, og i den forbindelse henviste han til, at en magnet kunne påvirke et stykke jern, uden at de to genstande var i fysisk kontakt. På dette punkt var han forud for sin tid, idet andre fysikere ikke kunne løsrive sig nok fra Aristoteles. Han arbejdede også med kastebevægelsen og projektilbaner (f.eks. ved kanoner). Ref
1326 Astr Richard af Wallingford var en engelsk astronom, instrumentmager og matematiker, som konstruerede måle-og regneinstrumenter til astronomi, herunder ure. Middelalderens store interesse for astronomiske regnemaskiner skyldes, at det var meget besværligt at bestemme planetbanerne ved hjælp af tabeller og regning i hånden. Middelalderens mekaniske regnemaskiner var forløbere for regnestokken fra 1620, som byggede på opfindelsen af logaritmerne i 1614 og 1620. Regnestokken var et meget populært regneinstrument indtil lommeregnerne kom i 1970'erne. Ref
1330 Mek Merton College Ved Merton College på Oxford Universitet blev der i 1300-tallet arbejdet med kinematik (dvs studiet af bevægelser uden hensyn til kræfter). De skabte begreberne "jævn hastighed" og "jævn acceleration" uden brug af differentialregning. Deres mest kendte resultat er "middelhastighedssætningen": Den siger, at hvis et legeme accelereres jævnt fra hastigheden vo til v1 i tidsrummet T, da er den tilbagelagte vejlængde s=½T·(vo+v1). Sætningen illustreres som bevægelse i Mere Ref
1330 Astr Ibn al-Shatir Ibn al-Shatir (1304-1376) var en arabisk astronom, der arbejdede i Damaskus. Han er ikke særlig kendt; men han udviklede faktisk 200 år inden Kopernikus (se 1543) en planetteori, der matematisk set minder meget om Kopernikus'. Dog havde Ibn al-Shatir ikke Solen i centrum, men stadig Jorden, dvs han var stadig tilhænger af det geocentriske verdenssystem (geo betyder Jord). Men Kopernikus havde nok ikke kendskab til Ibn al-Shatirs planetteorier, fordi de ikke blev oversat fra arabisk til latin. Ref
1335 Mek William Heytesbury var et betydningsfuldt medlem af Mertonskolen. Han prøvede at definere hastighed og acceleration, som hidtil havde været uklart definerede. Ref Mere
1350 Tek Arabernes ure Omkring 1350 konstruerede araberne solure til bestemmelse af retningen til Mekka. Ref Mere
1350 Mek Nicole Oresme var en middelalderlig matematiker og fysiker, som opnåede væsentlige fremskridt inden for kinematikken, dvs læren om bevægelser uden hensyn til de påvirkende kræfter. Han udviklede en grafisk metode til beskrivelse af bevægelser, som er en forløber for koordinatsystemet, funktionsbegrebet, analytisk geometri og differential- og integralregning. På hans tid havde man imidlertid stadig hverken præcise definitioner eller målinger af hastighed, acceleration og kraft. Først med Renæssancens nye eksperimenterekunst begyndte fysikken at få fast grund under fødderne. Nicole Oresme var også optaget af astronomi. Oresme forklarede stjernernes daglige tilsyneladende bevægelse med, at Jorden drejer sig om sin akse én gang i løbet af et døgn. Jordens omdrejning vil fortsætte, fordi der ikke var nogen modstand, der kunne stoppe den. Ref Mere
1364 Tek Giovanni da Dondi Det mekaniske ur har en lang forhistorie. Det kendtes allerede af grækerne, se 60 Heron; men i sin middelalderlige form stammer urværket nok fra Kina. Et mekanisk ur nævnes første gang i Europa i 1232. En af 1300-tallets berømteste urmagere var italieneren Giovanni da Dondi. Hans ur-mesterværk er fra 1364. Hans ure var fortrinsvis astronomiske ure. Middelalderens urværk gik imidlertid ikke særlig præcist, men fik dog en stor indflydelse på dagligdagen, fordi man begyndte at anvende klokkeslet. I 1600-tallet opfandt Huygens efter forslag fra Galilei penduluret, som var mere nøjagtigt. Ref Mere
1366 Mek Albert fra Sachsen var en tysk filosof og fysiker, medlem af Pariserfysikernes kreds. Han anvendte Buridans impetusbegreb til en forbedret teori for kastebevægelsen, og dermed for projektilbevægelsen, dvs ballistik. (Ballistik er teorien for projektilbaner). Ref
1401 Tek Danmarks første urI 1401 opstilledes Danmarks første mekaniske ur i Ribe Domkirke. Det havde kun én viser, timeviseren, "den lille viser". Man ved intet om den tekniske indretning; men det har sandsynligvis været bygget som Dondis ure (se under 1364). Under 1656 Urets historie har vi to billeder af, hvordan uret i Ribe Domkirke ser ud i dag. Ref
1420 Astr Ulug BegDen sidste triumf for middelalderlig muslimsk videnskab kom i 1420, da mongolfyrsten Ulug Beg oprettede et astronomisk observatorium i Samarkand i Usbekistan. Her begyndte man forfra med at måle stjernepositioner, og disse observationer var de mest præcise før Tycho Brahe. Ref
1450 Fys Nicolaus Cusanus Nicolaus Cusanus (Nikolaus fra Kues, Nicolas af Cusa) var en tysk filosof, teolog, matematiker, fysiker og astronom, kort sagt en polyhistor. Han blev kardinal i 1448. Han var den betydeligste skikkelse inden for filosofien i overgangen mellem Middelalderen og Renæssancen. Han byggede på tidligere tiders naturfilosofi; men han tilføjede meget nyt, som pegede frem mod vigtige udviklinger inden for fysikken (inertiens lov hos Galilei og Newton) og astronomien. Cusanus var tilhænger af Middelalderens impetusteori, som var en forløber for inertibegrebet. Han brugte den bl.a. i astronomi. Med Cusanus begynder verdensbilledet for alvor at ligne det moderne. Gennem Giordano Bruno (se 1600) kom Nicolaus Cusanus til at øve indflydelse helt op i 1600-tallet. Ref Mere
1453 Tek Johann Gutenberg Bogtrykkerkunsten har en lang historie fra 800-tallets Kina til 1400-tallets Europa. Man regner sædvanligvis Johann Gutenberg for opfinderen af bogtrykket i Europa, forstået som masseproduktion af bøger o.lign. med løse metaltyper. Opfindelsen er nok i virkeligheden kollektiv, sådan som mange andre opfindelser. Bøgerne faldt i pris og steg i antal, også bøger om astronomi, matematik, fysik og teknik. Det bevirkede en acceleration af fysikkens udvikling. Ref
1464 Mat Regiomontanus Regiomontanus (egt. Johann Müller) indførte de trigonometriske funktioner i Vesteuropa og fandt mange af deres egenskaber. (Inden da havde Richard af Wallingford omtalt dem (se 1326)). Regiomontanus skrev i 1464 en lærebog på latin om trigonometri og trekantberegninger. Sammen med andre arbejdede han på at indføre "arabertallene" (dvs vores tal, som egentlig stammer fra hinduerne). Ref Mere
1470 Alm Renæssancen Den europæiske, videnskabelige Renæssance startede ca. 1450 og sluttede i begyndelsen af 1600-tallet. Generelt var Renæssancen ikke særlig positivt stemt over for naturvidenskaberne; men der skete alligevel fremskridt inden for fysik, teknik og lægevidenskab. Periodens videnskab og kultur byggede begge på oversættelser af den klassiske Oldtids mesterværker, herunder Euclid, Ptolemæus og Archimedes. I modsætning til Middelalderen kom der nu kontakt mellem forskningen og den praktiske erfaring og viden, fx inden for håndværk, søfart, krigskunst og minedrift. En ny mennesketype dukker op i Renæssancen: den videnskabelige ingeniør, fx Leonardo da Vinci (som er mere kendt som maler), Tartaglia, Cardano, Stevin. Renæssancens videnskab ligner endnu ikke den moderne videnskab, men med bl.a. Tycho Brahe peger den frem mod vore dages videnskab. Ref
1480 Alm Leonardo da Vinci var i lang tid mest kendt som én af verdenshistoriens største malere. Men nu, hvor vi har fået kendskab til hans skitser og optegnelser, ser vi ham også som en pioner m.h.t. mekaniske opfindelser. Han er kommet til at stå for os som den første virkelige renæssanceskikkelse inden for naturvidenskaberne. Han adskilte sig også fra de tidligere forskere og filosoffer ved at være autodidakt, dvs næsten uden skoleuddannelse. Leonardos videnskabelige iagttagelser, som han ofte skitserede i tegninger, var tæt knyttet til hans kunstneriske og tekniske virke. Især var han interesseret i øjets bygning og optik. Ref Mere
1492 Geo Columbus Christoffer Columbus "opdagede" Amerika i 1492. På sine rejser benyttede han Regiomontanus astrolabium og hans astronomibog fra 1474 til breddebestemmelse. Længdegraden kunne man dengang kun skønne over. Til sin død troede Columbus, at han fundet søvejen vestover til Asien. Ref Mere
1507 Kort Martin Waldseemüller I 1507 færdiggjorde den tyske kartograf Martin Waldseemüller et epokegørende verdenskort. Det blev trykt i mange eksemplarer, men kun ét er bevaret til vore dage. Vi har vores viden om Waldseemüller fra Wikipedia. Mere
1517 Rel Protestantisme I 1517 offentliggjorde Luther sine 95 teser mod aflad i Wittenberg, og det blev starten på reformationen. I de lutherske, calvinske (de reformerte kirker) og anglikanske lande som Holland, England, Tyskland og Danmark var der færre religiøse indvendinger mod nye fysiske opdagelser end i de katolske lande. Derfor trivedes fysikken/videnskaben i perioden ca.1500-ca.1700 bedre i de protestantiske lande end i de katolske lande. Ref
1525 Geo Fernel målte Jordens omkreds. Han kørte en vogn fra Paris til Amiens, og fandt afstanden ved at tælle vognhjulets omdrejninger. Endvidere målte han breddeforskellen ved astronomiske observationer. Han fandt afstanden mellem to breddegrader til 111,23 km. Et flot resultat, da det rigtige tal er 111,11 km. Ref
1543 Astr Kopernikus er den første, der erkender, at Jorden er en planet, og at planeterne går rundt om Solen i en kreds. I modsætning til tidligere astronomer, mente Kopernikus også, at Jorden drejer sig rundt om sig selv i løbet af et døgn. Man taler om det kopernikanske verdensbillede. Det er et vigtigt skridt på videnskabens vej væk fra afhængighed af religion. Kopernikus' store fortjeneste er, at han forklarede planeternes bevægelser mellem stjernerne på en langt simplere og fysisk mere tilfredsstillende måde end før. Kopernikus, Galilei, Kepler og Newton er de vigtigste drivkræfter i den naturvidenskabelige revolution i 1600- og 1700-tallet. Ref Mere
1545 Astr Solsystemet I Mere beskriver vi, hvordan man i Oldtiden og Middelalderen kunne have bestemt de relative afstande i Solsystemet. Vi ved ikke præcis i hvilken udstrækning, metoderne har været brugt. Ref Mere
1545 Mat Cardano Cardano var en italiensk matematiker, læge, opfinder og passioneret spiller fra Renæssancen. Hans bog om algebra fra 1545: Ars Magna fik stor betydning både for teoretisk regning og praktiske udregninger. Han var den første, som opdagede de nye tal, komplekse tal, som kom frem ved løsning af ligninger. Han huggede imidlertid materiale fra Tartaglia (se nedenfor), så de røg ud i en bitter prioritetsstrid. Som spiller skabte han også det første grundlag for sandsynlighedsregningen. Af hans tekniske opfindelser kan nævnes kardanakslen (bruges i biler) og kardansk ophængning (bruges til skibskompasser). Ref
1546 Mek Tartaglia Tartaglia var en italiensk matematiker, fysiker, videnskabelig ingeniør mm. fra Renæssancen. Han skrev i 1546 en bog om ballistik (læren om projektilbaner), hvor han hævdede, at banekurven er krum overalt, fordi tyngde og impetus begge virker hele tiden. Han fandt også korrekt ved eksperimenter, at skudvidden for en kanon er størst, når hældningen er 45°. Se nærmere under Galilei. Ref
1550 Astr Parallakse Omkring år 1550 blev begrebet parallakse vigtigt i argumenter vedrørende verdensbilledet. Parallaksen er den lille ændring af retningen af sigtelinien til en stjerne, der sker, når Jorden bevæger sig rundt om Solen. Ordet benyttes også i lidt andre sammenhænge. F.eks. taler man om parallaksen for Mars, når man måler den lille forskel, der er i retningen af sigtelinien til Mars, når man samtidig observerer Mars fra to vidt forskellige steder på Jorden. Mere
1555 Tek Georgius Agricola Agricola var en tysk mineralog og mineingeniør. Han var grundlægger af den europæiske mineralogi, og han skrev det betydningsfulde værk "De re metallica" om mineindustri. Ref Mere
1570 Kart Abraham Ortelius I 1570 offentliggjorde den belgiske kartograf Abraham Ortelius det første moderne verdensatlas, "Theatrum Orbis Terranum" bestående af 53 kort. For sin tid var det fremragende, og det udmærkede sig bl.a. ved, at det - i vor kulturkreds - er det første verdenskort, hvor paradiset ikke er afmærket. Ref Mere
1572 Astr Brahe, Tycho I dette år så Tycho Brahe en ny stjerne på himlen (det vi i dag kalder en supernova), og det blev startskuddet til hans astronomiske karriere. Han øgede nøjagtigheden af astronomiske observationer til 0,5 bueminut, og bedre kan det ikke gøres uden brug af kikkert. Han fandt ud af, at kometer er himmellegemer, og at de bevæger sig i ovale baner. Da han ikke kunne måle nogen parallakse (se Aristarchos), antog han, at Jorden stod stille, og at Solen med planeterne gik rundt om Jorden, "det tychoniske verdensbillede". Ref Mere
1580 Mek Krumtappen I mange århundreder var det antallet og kvaliteten af møller i et område, der betstemte befolkningstætheden. Det kunne være vindmøller eller vandmøller eller hestetrukne møller. I vores Mere beskriver vi hvordan menneskelig arbejdskraft også blev brugt i forbindelse med en krumtap. Ref
1580 Astr Tycho og Sophie Brahe I det røde link beskriver vi relationen mellem Tycho Brahe og hans søster Sophie. De to havde et frugtbart fagligt samarbejde. Ref
1584 Kort Aktiviteterne på Hven Stjerneborg på Hven blev fuldendt i 1584. Det røde link fører til en beskrivelse af de aktiviteter, der derefter foregik på Tychos tid på Hven Ref
1586 Mek Simon Stevin var en flamsk, hollandsk fysiker, matematiker, dige- og krigsingeniør. Ét af hans væsentligste bidrag var at være med til at indføre decimalbrøker og titalssystemet. Han var lidt ældre end Galilei og arbejdede med mange af de samme problemstillinger, bl.a. skråplansproblemet i mekanik. Han var som krigsingeniør med til at vinde Hollands uafhængighedskrig mod spanierne.Ref Mere
1586 Mek Simon Stevin Stevin fortsatte Archimedes' arbejde med hydrostatik, dvs læren om væskers ligevægt og tryk. Han var også en periode digeinspektør og lavede beregninger af tryk på sluseporte på en måde, som blev en forløber for integralregningen. Han interesserede sig også for skibsbygning. Ref Mere
1586 Mek Simon Stevin I forbindelse med hans undersøgelser om skråplanet fandt Stevin kræfternes parallellogram, i det tilfælde hvor de to kræfter kommer fra snore, der er vinkelrette på hinanden. Han formulerede det ikke som en almengyldig naturlov. Det kunne han heller ikke, fordi kraftbegrebet på hans tid langt fra var afklaret. Ref Mere
1591 Mat Matematisk symbolsprog Ét af matematikkens kendetegn er dens symbolsprog, - på godt og ondt. For matematikken og dermed fx fysikken betyder symbolsproget, at matematiske udsagn kan gøres korte, præcise og lette at bruge både ved abstrakt ræsonneren og ved praktiske udregninger. Inden symbolsprogets indførelse var man nødt til at tage hver opgave for sig. Efter dets indførelse kunne man behandle en hel klasse af problemer på samme måde. Til gengæld er symbolsproget og formlerne i matematikken og fysikken med til, at mange mennesker føler sig fremmedgjorte. Ref
1596 Kort Kort over Hven Det røde link fører til et detaljeret kort over Hven på Tycho Brahes tid. Ref
1597 Astr Brev til Christian 4. fra Tycho og Kongens svar Det røde link fører til en brevveksling mellem Tycho Brahe og en ung Christian 4. Det handler om Tychos bortrejse fra Danmark. Vores kilde er en fremragende lille bog om Tycho Brahe af Bjarne Kousholt, se Ref
1598 Alm Nantesediktet Nantesediktet var en forordning, der var gyldig i Frankrig i perioden 1598 - 1685. Formålet var at give Huguenotter, og vist også reformerte og protestanter, visse borgerlige rettigheder i Frankrig. Ediktet spillede en vigtig rolle for medlemmer af Akademiet i Paris i slutningen af 1600 - tallet. Ref

LISTE 2