Forside Søgning Liste

Alkymi


Tankegangen bag alkymi er, at alt jordisk stof består af forskellige kombinationer af de samme fire grundelementer: ild, jord, vand og luft. Ved at ændre et stofs sammensætning kan man få stoffet til at ændre sig til noget andet. Denne proces mentes styret af "ånd", et noget uhåndgribeligt begreb. Hvis "ånden" kunne udskilles i fast form, ville man have "de vises sten". Alkymisterne stræbte efter at fremstille "de vises sten", så de kunne styre alle kemiske processer. Nogle af dem forsøgte at lave guld, andre ikke; men de eksperimenterede hele tiden. Derved blev alkymien grundlag for den eksperimenterende videnskab kemi (kemi kommer af arabisk "al khemeia").

I tidens løb udviklede alkymisterne flere typer af apparater. Nogle af dem blev direkte forløbere for nutidens kemiske laboratorieudstyr. Efterhånden lærte alkymisterne at mestre processer som: destillation, sublimation (destillation af faste stoffer, der fordamper uden at smelte),calcination (omdannelse af et mineral til pulver v.hj.af varme, herunder også "iltning" i moderne forstand), "cirkulation" (destillation med tilbagesvaling), krystallisation m.m. Selv om filosofien bag alkymi er forkert, har alkymisterne alligevel haft stor betydning for udviklingen af den videnskabelige og tekniske kemi.

Blandt de opdagelser alkymister gjorde, var de vigtige uorganiske syrer: Saltsyre, svovlsyre og salpetersyre. De blev først beskrevet af den franske franciscaner Vital du Four omkring 1295. Også ren alkohol blev fremstillet, først af Magister Salernus, som døde i 1167. Alkohols egenskaber blev studeret nøje af munke, undertiden måske for intensivt. Destillationsapparater blev nemlig af og til forbudt i klostrene.

De arabiske alkymister udmærkede sig ved at bruge skålvægten og studere kemiske operationer kvantitativt.

En alkymist dikterer en opskrift til sin lærling
Vi indrømmer nu, at billedet er fra 1800-tallet




Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.