FORSIDELISTE 1SØGNING

Kronologisk liste 2 over store opdagelser i fysikkens historie
1600 - 1699


7
Årstal Fag Navn Beskrivelse
1600 Filos Giordano Bruno var en italiensk filosof, der oprindelig var dominikanermunk. Han blev det første offer for den katolske kirkes had til Kopernikus' verdensbillede, idet Bruno støttede Kopernikus. Efter 8 års fængsel blev han dømt som "hårdnakket kætter" og brændt på bålet i Rom. Galilei tog ved lære af Brunos endeligt, da han (Galilei) måtte afsværge sig kopernikanismen over for inkvisitionen i Rom Ref
1600 El Gilbert var elektricitetslærens grundlægger. Livet igennem lavede han forsøg med elektricitet og magnetisme. Han var den første, der gjorde forsøg med (gnidnings-)elektricitet. Han indførte ordet elektrisk, afledt af græsk "elektron", rav. Hans væsentligste opdagelse var, at Jorden er en stor magnet, der har to poler. Hans berømte værk "De magnete" fra år 1600 er et af den naturvidenskabelige revolutions første betydelige værker Ref Mere
1600 Astr Verdensbillede Efter udgivelsen i 1543 af Kopernikus' værk om det nye, astronomiske verdensbillede, der kaldes ved hans navn, kom der mærkeligt nok ingen diskussion om hans nye teori. Det gjorde der imidlertid omkring år 1600 med Tycho Brahe, Kepler og Galilei. Da diskussionerne om det nye verdensbillede kontra det gamle verdensbillede, er centrale for astronomiens og fysikkens historie, vil man ved at klikke her til venstre, kunne få en historisk redegørelse for verdensbilledets udvikling.
1600 Mek Galilei Archimedes havde skabt den matematiske fysik, og hans fysik var meget matematisk og teoretisk i sin fremstilling (i modsætning til hans tekniske opfindelser). Galilei byggede videre på Archimedes; men Galilei indførte observationer og eksperimenter i fysikken, og derved kom hans arbejder med mekanik til at betyde starten på en ny udvikling i fysikkens historie. Han udviklede en matematisk model for fald- og kastebevægelser og udførte eksperimenter, hvis resultater stemte overens med teorien. Gennem sine arbejder og skrifter inspirerede Galilei sine efterfølgere til samtidig at arbejde med matematiske modeller og med eksperimenter eller observationer, der både kunne inspirere til teorierne og be- eller afkræfte dem. Galilei kom sammen med Kopernikus, Kepler og Newton til at skabe grundlaget for den naturvidenskabelige revolution i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Ref Mere
1600 Fys Regning med enheder Galilei fremhævede betydningen af målinger. Senere i 1600-tallet blev det muligt ikke blot at måle længder og vinkler, men også tid og temperatur. Herefter blev det klart, at mere sammensatte størrelser som acceleration og længdeudvidelseskoefficient kunne måles med enheder udtrykt ved de grundlæggende enheder. Mere
1600 Alm Akademier og forskningsbiblioteker Ordet akademi stammer fra Platons Akademi i Oldtidens Athen. Det fungerede i perioden ÷385 - +529. Ordet er siden Middelalderen blevet brugt om forskellige sammenslutninger af lærde, forskere eller kunstnere. Akademierne har dels været private sammenslutninger, evt. under en fyrste, dels statslige organer til at glorificere fyrsten og staten og udvikle brugbar anvendt videnskab og teknik. De naturvidenskabelige akademier havde større indflydelse på udviklingen end mange af universiteterne!
Nutidens biblioteker stammer fra Ægypten og Mesopotamien. Aristoteles skabte Vesteuropas første egentlige forskningsbibliotek i tilknytning til sit akademi (kaldet Lykeion eller Lyceum) i ÷334. Dette bibliotek har dannet model for senere forsknings- og universitetsbiblioteker. Ref
1600 Lys Luppen Det må have været kendt siden oldtiden, ar en stump glas med variabel tykkelse eller en vanddråbe kunne forstørre. Briller med samlelinser var kendt i hvert fald fra 1200-tallets slutning, og op gennem 1500-tallet var der fysikere, der studerede billeddannelsen ved samlelinser. Men først med Snells opdagelse af brydningsloven i 1621 fik man den nødvendige teoretiske baggrund for dette studium.Ref Mere
1600 Lys Mikroskopet Omkring år 1600 blev (det sammensatte lys-) mikroskop opfundet af brillemagere i Middelburg i Holland: Zacharias Janssen og hans far, Hans Janssen og Hans Lippershey. Det bestod af to samlelinser indfattet i forskydelige rør. Det simple mikroskop var blevet opfundet tidligere. Det bestod af en enkelt samlelinse som forstørrelsesglas. Galilei var i 1610 en af de første, der anvendte mikroskopet til studier af naturen. Senere kom Hooke (1635-1703), som fandt ud af, at plantevæv består af celler. Hollænderen Anton van Leeuwenhoek (1632-1723) fandt bakterier og sædceller vh af det simple mikroskop. Ref Mere
1601 Varme Om begrebet temperaturFørst omkring år 1600 begyndte man i den videnskabelige verden at skelne mellem begreberne temperatur og varmemængde. Men fra begyndelsen af 1600 - tallet begyndte fysikerne at arbejde mere præcist med begrebet temperatur. I vores Mere beskriver vi hvordan en række fysikere op gennem 1600 - tallet gradvist nåede frem til en stadig mere præcis måling af temperaturen. Man beskæftigede sig i denne periode ikke med, hvad der fysisk ligger bag temperaturbegrebet, det blev først afklaret i 1800 - tallet. De termometre, som blev konstrueret i 1600 - tallet var "individuelle", man kunne ikke lave to termometre, der altid viste det samme. De første "overensstemmende" termometre blev konstrueret af Ole Rømer i 1702. Ref
1602 Mat Christoffer Dybvad var en dansk matematiker, der studerede i Holland hos den flamsk-hollandske matematiker og fysiker, Simon Stevin. Dybvad bearbejdede og oversatte Stevins bog om decimalbrøker til dansk, og det blev den første bog i Danmark om dette emne. 10-talssystemet og decimalbrøkerne betød et enormt fremskridt ved beregninger og regnskaber. Ref
1608 Lys Kikkerten Omkring år 1608 blev kikkerten opfundet af brillemagere i Middelburg i Holland: Hans Lippershey (som udtog patentet), Hans Janssen og hans søn Zacharias. Den hollandske kikkert havde en spredelinse som okular, og viste derfor et retvendt billede Ref Mere
1609 Astr Kepler Kepler fandt, ved hjælp af Thycho Brahes observationer og det kopernikanske verdensbillede de tre love, der giver en fuldstændig beskrivelse af planeternes bevægelser - hvis man ser bort fra de uregelmæssigheder, der skyldes påvirkning fra de andre planeter. De tre keplerske love betød et afgørende skridt frem mod et korrekt videnskabeligt verdensbillede. Lovene blev en afgørende forudsætning for Newtons arbejder.Ref Mere
1609 Astr Galilei fandt ved hjælp af den nyopfundne kikkert månebjergenes højde, Venus faser og 4 jupitermåner. Fundet af Jupitermånerne brugte Galilei til sin støtte til Kopernikus' heliocentriske verdensbillede. Galilei forbedrede den astronomiske kikkert; hans kikkert står nu i Firenze Ref Mere
1611 Lys Kepler Kepler konstruerede den astronomiske kikkert. Hvor den hollandske kikkert havde en spredelinse som okular havde Keplers kikkert en samlelinse. Det gav større forstørrelse, men havde den - astronomisk set ligegyldige - ulempe, at billedet ses omvendt i kikkerten.Ref Mere
1611 Fys Christoph Scheiner var en tysk jesuit og matematiker, fysiker og astronom. Han kom i prioritetsstrid med Galilei p. gr. af deres uafhængige opdagelse af solpletter. Han konstruerede også en astronomisk kikkert på basis af Keplers beskrivelse. (Kepler havde ikke selv konstrueret denne kikkert!) Scheiner konstruerede også en pantograf, der er en slags forstørrelsesapparat. Ref Mere
1612 Lys Kepler Kepler fandt begrebet totalrefleksion, og han ydede et vigtigt bidrag til forståelse af øjet som optisk instrument. Ref Mere
1614 Mat John Napier opfandt logaritmerne. Ved hjælp af dem kan en multiplikation erstattes med en addition og en division med en subtraktion. Det betød en kolossal lettelse i regnearbejdet, specielt i astronomi. Napier sendte sine foreløbige resultater til Tycho brahe, og Kepler fik glæde af logaritmerne til en del af sine beregninger. Ref
1615 Kart Snell Fra 1615 var den hollandske fysiker og matematiker Willebrord Snell optaget af at udvikle trianguleringsmetoden i landmåling. Ref Mere
1620 Filos Francis Bacon (1561-1626) var en engelsk filosof og politiker. I hovedværket, Det Nye Redskab (1620), fortsatte han sin navnefælle, Roger Bacon's forskningsprogram fra omkring 1260 for naturvidenskaberne: De gik ind for sanseerfaringer, eksperimenter og matematiske beregninger i naturvidenskaberne. Derved lagde de grunden til den moderne naturvidenskab. Ref
1621 Lys Snell Når en lysstråle går fra et gennemsigtigt legeme til et andet, bliver strålen afbøjet. Den lov, der bestemmer afbøjningen, kaldes brydningsloven. Den blev fundet af den hollandske fysiker og matematiker Willebrord Snell i 1621. Opdagelsen var baseret på en masse eksperimenter. Ref Mere
1621 Lys Linser Linser har været kendt siden Oldtiden; men en teori for linsers virkemåde kan ikke opbygges uden brydningsloven. Vi ved ikke, hvem der først fandt linseformlerne. Mere
1622 Astr Longomontanus I 1622 publicerede Longomontanus værket "Astronomia Danica". Heri forsvarede han det tychoniske verdensbillede. Men i modsætning til Tycho brahe accepterede han Jordens daglige rotation. Tycho havde også overvejet denne idé, men ikke troet på den. Ref
1625 Mek Tyngdekraft Begrebet tyngdekraft blev i løbet af 1600-tallet gradvis mere og mere afklaret. Her beskriver vi udviklingen forud for Newton. Mere
1631 Mål Vernier Pierre Vernier (1580-1637, nederlænder) konstruerede i 1631 den vigtige apparatdel "nonius". Den forøgede målenøjagtigheden med ca en faktor 3. Nonier anvendes stadig til både længdemål (f.eks. i skydelærer) og til vinkelmål Ref Mere
1635 Lyd Marin Mersenne Mersenne var en fransk intellektuel, der bl.a. arbejdede med lydlære. Han spillede en stor rolle for kommunikationen mellem tidens fysikere. Det lykkedes for Mersenne at finde ud af, hvordan frekvensen for en svingende streng afhænger af strengens længde og masse, og af hvor stramt strengen er udspændt. Ref Mere
1637 Mek René Descartes Descartes og Fermat opfandt koordinatsystemet og dermed den analytiske geometri. De havde prioritetsstridigheder. Descartes arbejdede også meget med mekanik men de fleste af hans resultater var forkerte eller misvisende. Ref Mere
1637 Lys René Descartes I 1637 offentliggjorde Descartes sin opdagelse af brydningsloven. Såvidt vides kendte han ikke Snells tidligere opdagelse. Baseret på brydningsloven lykkedes det for Descartes at foretage en teoretisk beregning af regnbuens størrelse. Resultatet var i overensstemmelse med Roger Bacons måling fra 1267. Ref Mere
1637 Mat Koordinatsystem Koordinatsystemet er en relativ sen opdagelse. Det smarte ved regning i koordinatsystemer er, at løsning af vanskelige geometriske problemer kan "oversættes" til langt nemmere, ja næsten "automatiske", løsninger af algebraiske og aritmetiske problemer. Efter forløbere helt tilbage til Oresme, 1350, var det Descartes og Fermat, der konstruerede de første koordinatsystemer. De var nu ikke helt som vores. Her gennemgår vi de grundlæggende egenskaber ved de moderne koordinatsystemer og den moderne analytiske geometri. Ref Mere
1641 Var Ferdinand den 2. Storhertug Ferdinand den 2. af Toscana konstruerede i 1641 et væsketermometer. Det bestod af en lille glaskugle, "så stor som en bøssekugle", hvortil der var smeltet et langt, tyndt glasrør. Kuglen og det allernederste af røret blev fyldt med farvet sprit, og derefter blev røret smeltet til foroven. På en vilkårlig måde blev røret med mærker delt i lige store dele. Det var en anvendelig temperaturmåler, men det havde den ulempe, at to termometre ikke ville vise det samme, selv om de blev anbragt i samme rum. Ref
1644 Mek Torricelli Torricellis vigtigste bidrag til fysikken var hans opfindelse af barometeret. Det var forudsætningen for den lidt senere erkendelse af, at verdensrummet ikke er fyldt af luft: Atmosfæren er et tyndt luftlag omkring Jorden, der følger med i Jordens bevægelser. Torricelli arbejdede også med kasteparabler. Mere
1647 Tek Otto von Guericke opfinder sugepumpen i 1647 og laver informative og opsigtsvækkende forsøg med den. Han bliver klar over betydningen af atmosfærens tryk.Ref Mere
1648 Mek Blaise Pascal Pascal var først og fremmest matematiker, men han gav et enkelt vigtigt bidrag til fysikken. Den 19. september 1648 fik han efter mange forsøg endelig overtalt sin svoger Florin Périer til at bestige bjerget Puy-de-Dôme med det af Torricelli opfundne kviksølvbarometer. Périer fandt, at kviksølvhøjden målt ved bjergets fod var 76 cm, men da han nåede op til toppen 900 meter højere var kviksølvhøjden kun 68 cm. Eksperimentet blev gentaget flere gange, med tilsvarende resultat. Pascal sluttede heraf, at det var atmosfærens tryk, der holdt kviksølvsøjlen oppe, og at atmosfæren var et forholdsvis tyndt luftlag omkring Jorden, et luftlag, der fulgte med i Jordens bevægelse. Pascal gav derved at afgørende bidrag til accepten af, at der findes tomt rum, og at Jorden bevæger sig i sådan et.
1648 Lys Marcus Marci Jan Marek Marci, på latin Johannes Marcus Marci, (1595 – 1677), var en böhmisk (tjekkisk) biolog, læge og fysiker, der arbejdede som professor ved universitetet i Prag. Hans væsenligste bidrag til fysikken var et studium af de farver, der fremkommer, når hvidt lys brydes i et prisme. Mere
1652 Mek Huygens Huygens lære om stødet blev formuleret i 1652 i hans "De Motu Corporum ex Percussione", som imidlertid først blev publiceret posthumt i Opuscula Posthuma, 1703. Ref Mere
1655 Astr Huygens Huygens forbedrede den astronomiske kikkert. Han sleb selv linser til den og blev derved i stand til at se, at Saturn er omgivet af ringe. Han så også Saturns måne Titan. Ref
1656 TekUrets udvikling Her beskriver vi udviklingen af stadig mere præcise ure i 1600-tallet. Behovet for præcise ure viste sig især i astronomi og ved bestemmelse af længdegrader. Se næste linie om tidsmåling og længdebestemmelse. Ref Mere
1656 Tek Tidsmåling og længdebestemmelse I 1500-tallet udvikledes en omfattende sejlads uden landkending, især over Atlanterhavet. Sejladserne hæmmedes af, at det var vanskeligt at foretage længdegradsbestemmelse til søs. Længdebestemmelsen kunne foretages ved hjælp af nøjagtige ure, og i 1600- og 1700-tallet forbedredes tidsmålingens nøjagtighed. Det var først den engelske urmager, John Harrison, der i 1761 lykkedes med at lave et kronometer, der kun tabte eller vandt ca. 1 sekund om måneden, og som også kunne fungere på søen. Det var derfor først på dette tidspunkt, at man kunne foretage en tilstrækkelig længdebestemmelse til søs. Mere
1656 Mat Huygens Cykloiden er den kurve, der beskrives af et punkt på en cirkel, der ruller på en ret linie. Den har nok været kendt siden Oldtiden; men Huygens fandt en ny anvendelse for den i konstruktionen af pendulure. Ref Mere
1657 Lys Fermat Den franske matematiker Fermat, som er blevet berømt for sit arbejde med talteori og sandsynlighedsregning (han regnes for en af grundlæggerne af begge discipliner), arbejdede også med fysik. Han fandt økonomiprincippet, nemlig at naturen vælger den hurtigste vej. Anvendt på optik betyder det, at når en lysstråle fra P til Q bliver brudt undervejs, da følger strålen den hurtigste vej fra P til Q. Fermat brugte endvidere sit optiske princip til at vise, at lys går langsommere gennem mere tætte medier. Dette var i modstrid med Descartes teori, men det var Fermat, der havde ret. Ref Mere
1657 Tek Huygens Huygens konstruerede de første pendulure efter Galileis forskrifter. Det første patent fik den hollandske urmager Salomon Coster i 1657 på basis af Huygens anvisninger. Huygens arbejdede næsten hele livet med forbedringer af ure, og han fik også selv nogle af patenterne. Da mange fysikere og håndværkere arbejdede med konstruktion af ure på denne tid, røg Huygens af og til ud i prioritetsstridigheder, bl.a. med Hooke. Huygens publicerede først teorien for pendulure i Horologium Oscillatorium, 1673. Nøjagtige ure (også kaldet kronometre) var særlig vigtige til søs, bl.a. til at bestemme længdegraden. Ref Mere
1658 Mat Vektorregning Fysiske størrelser som hastighed, kraft og magnetisk feltstyrke har både en størrelse og en retning. De repræsenteres derfor af vektorer. Vektorer benyttes i fysik fra Stevin, 1586, og fremad; men de blev først en integreret del af matematikken i slutningen af 1800-tallet. Her gennemgår vi de vigtigste af de vektoroperationer, der benyttes i fysikken. Ref Mere
1659 Mek Huygens I 1659 bestemte Huygens accelerationen for en jævn cirkelbevægelse, og han fandt loven for centrifugalkraften. Hans manuskript, "De Vi Centrifuga" fra 1659 blev først offentliggjort i 1703 efter hans død (i Opuscula Posthuma). Ref Mere
1660 Varme Boyle og Mariotte fandt uafhængigt af hinanden "Boyle-Mariottes lov", der siger, at tryk × rumfang er konstant for en afspærret luftmasse ved konstant temperatur. Nogle kilder hævder, at Boyle fandt loven, dog uden at nævne noget om temperaturen, og at Mariotte blev klar over at det var en forudsætning, at temperaturen er konstant. Boyle opdagede også, at når man stiller en skål lunkent vand under luftpumpens klokke, så begynder vandet at koge, når man pumper luften ud. Ref
1661 Kemi Boyle Boyle udgiver "Den Skeptiske Kemiker" med en moderne opfattelse af grundstofferne. Han bestemmer valenser, så der er tilløb til det periodiske system. Han forkaster de fire elementer og skelner mellem en blanding og en kemisk forbindelse. Han definerer syrer og baser. Ref
1662 Varme Boyle Parallelt med den italienske forskningsinstitution Accademia del Cimento undersøgte Boyle, hvad der sker, når vand fryser til is. Han eksperimenterede også med fryseblandinger og han har muligvis også bestemt nogle smeltepunkter. Ref
1663 Astr Elisabetha og Johannes Hevelius Elisabetha og Johannes Hevelius var et polsk ægtepar, som var betydningsfulde astronomer begge to. De levede og arbejdede i 1600-tallet. Elisabetha, født Koopman, var den første kvinde, der blev anerkendt som astronom i sin egen ret. De udarbejdede kort over Månen, og deres stjernekatalog var tidens nøjagtigste og største. Mere Ref
1663 Alm Boyle I 1660-1663 grundlægger Boyle og andre Royal Society (som i 1663 egentlig kom til at hedde The Royal Society of London for the Improvement of Natural Knowledge). Til Royal Society hører det stadig eksisterende tidsskrift "Philosophical transactions". Newton var i sine sidste år præsident for Royal Society; men Royal Society var ikke noget, man kunne råbe højt hurra for i denne periode! Se i øvrigt 1600 akademier og biblioteker. Ref
1663 El Otto von Guericke opfinder elektrisermaskinen. Derved får han mulighed for at iagttage langt stærkere gnidningselektricitet end Gilbert. Han opdagede den elektriske frastødning og iagttog en række andre elektrostatiske fænomener. Ref Mere
1664 Mek Robert Hooke Robert Hooke var en engelsk fysiker, der spillede en stor rolle i det videnskabelige liv i sidste halvdel af 1600-tallet. Han var bl.a. medstifter af Royal Society. Hans vigtigste bidrag til fysikken var Hookes lov om elastiske deformationer, som vi beskriver i Mere. Hans største hit var bogen "Micrographia" fra 1665. Her beskrev han som den første en mængde mikroskopiske dyr og planter. Han indførte ordet "celle" om de små dele, som dyrene og planterne består af. Men det, som vi kalder en celle i vore dage, det kunne han nu ikke se.Ref Mere
1665 Lys Francesco Grimaldi Francesco Grimaldi (1618-1663) var en italiensk jesuit, matematiker og fysiker. Han var professor i matematik ved universitetet i Bologna. Kort inden han døde i 1663, iagttog han, at når lyset fra en punktformig lyskilde passerede en skarp kant, da blev skyggen lidt uskarp. Lyset bevæger sig altså ikke helt i rette linier. Han kaldte fænomenet lysets diffraktion. Af denne simple iagttagelse drog Grimaldi vigtige og korrekte konklusioner: at lyset er en bølgebevægelse, og at forskellige frekvenser af lys svarer til forskellige farver. Hans resultater blev først publiceret i 1665 efter hans død. Ref Mere
1669 Kemi Mayow forklarer forbrænding 100 år før Lavoisier, men det gik i glemmebogen.
1669 Lys Erasmus Bartholin I 1669 fandt danskeren Erasmus Bartholin (Rasmus B.) dobbeltbrydningen i islandsk kalkspat: Han opdagede nemlig, at en lysstråle ved passage i islandsk kalkspat spaltedes i to stråler. Den iagttagelse viste sig senere at være et argument for, at lyset er en tranversal bølgebevægelse. Mere
1670 Mat Grænseværdi Begrebet grænseværdi havde ligget i luften siden græsk oldtid; men først i slutningen af 1600-tallet blev begrebet undersøgt generelt, uden at det var knyttet til en bestemt problemstilling. En helt præcis behandling fik grænseværdibegrebet først af Weierstrass i 1870'erne. Fra midten af 1600-tallet spillede grænseværdier en stor rolle i fysik. Her giver vi en - forhåbentlig nogenlunde forståelig - forklaring af, hvad en grænseværdi er. Ref Mere
1670 Mat Differentiation Differentiation er en regneoperation, der virker på en funktion. Resultatet er en ny funktion, der kaldes differentialkvotienten eller den afledede af den oprindelige funktion. Differentiation spiller fx en afgørende rolle ved bestemmelse af kurvetangenter og ved studiet af hastigheder og accelerationer. Vi giver her en - tror vi - ret let forståelig gennemgang af begrebet. Ref Mere
1670 Mat Differentiation af vektorfunktioner En vektorfunktion er en funktion, hvis værdier er vektorer. Sådan en funktion kan også differentieres. Vektorfunktioners differentialkvotienter spiller mange steder en vigtig rolle i fysik. Her gennemgår vi kort begrebet. Ref Mere
1670 Mat Integration Integration var kendt i græsk oldtid, især udførte Archimedes, ÷250, mange integrationer. Der var på den tid kun små ansatser til en generel teori. Integrationens udførelse krævede ny hittepåsomhed, hver gang et nyt problem skulle løses. Integration blev først brugt til bestemmelse af arealer og rumfang; men i dag er fysikken fuld af integrationer. - Det, som især Newton og Leibniz gjorde i slutningen af 1600-tallet, var at knytte integrationsprocessen til en abstrakt funktion, ikke til et konkret problem. Først på det tidspunkt blev det erkendt, at integration og differentiation i en vis forstand er omvendte regningsarter. Vi gennemgår her kortfattet, hvad en integration er, idet vi bruger vore dages sprogbrug. Ref Mere
1670 Mek Hastighed og acceleration Mens det tidligt var muligt at forklare, hvad "konstant hastighed" og "konstant acceleration" betyder, er det svært at definere hastighed og acceleration til et bestemt tidspunkt. Præcise definitioner af disse to begreber lader sig først let formulere, når man kender til begrebet differentialkvotient. Her forklarer vi, hvordan de to begreber defineres. Mere
1670 Mat Parameterfremstilling og buelængde Med differentialregningen til rådighed kan man vise en almen formel til bestemmelse af længden af krumme kurver. Udregningerne kan dog være vanskelige i praksis. Mere
1671 Lys Newton og regnbuen Descartes opnåede en grunlæggende forståelse af regnbuen, men først med Newtons opdagelse af spektrets farver kunne regnbuens farver og placeringen af dem beregnes. Ref Mere
1672 Lys Newtons arbejde med optik De arbejder, der grundlagde Newtons berømmelse, var hans arbejder om optik fra 1665-1666 med senere supplementer. Arbejderne handlede især om brydning af lys i prismer og den deraf følgende erkendelse af, at hvidt lys er sammensat af lys med forskellige farver. Resultaterne blev først offentliggjort i kort form i 1672, og mere udførligt i Opticks, 1704. Det røde link til venstre leder til en letforståelig oversigt over Newtons optiske arbejder, mens det blå link til mere giver flere tekniske detaljer. Ref Mere
1672 Lys Newtons originale artikel om optik I vores Mere bringer vi vores egen kommenterede oversættelse fra engelsk til dansk af den første artikel, som Newton skrev. Den blev offentliggjort i 1672, og den beskriver hans opdagelse af, at lysstråler er sammensat af lys med forskellige brydningsforhold. Ref
1672 Lys Newtons spejlteleskop I de tidlige kikkerter var der en uskarphed, som Newton opdagede skyldtes, at glas har forskelligt brydningsforhold for forskellige farver. Han byggede derfor to spejlteleskoper, hvor kikkertens objektiv var erstattet af et hulspejl. Det blev indledningen til en succesrig række af store teleskoper. Ref Mere
1673 Astr Giovanni Domenico Cassini eller Jean-Dominique Cassini, som han hed på fransk, var en italiensk-fransk astronom. Han ydede to væsentlige bidrag til astronomi: Han bestemte afstanden til Solen, og han var direktør for det nyetablerede Pariserobservatorium, hvor forskningsprogrammet især bestod af observationer og tabellægning af Jupiters måners positioner. Ref Mere
1673 Mat Sinusformet svingning Sinusformede svingninger optræder tit i virkeligheden. Fx kan et lod, der er ophængt i en fjeder, udføre en lodret sinusformet svinging, se 1664 Hooke. Men da periodiske, ikke sinusformede svingninger i en vis forstand kan opløses i sinusformede svingninger, er disse af fundamental betydning i fysikken. (For nørder drejer det sig om de såkaldte fourierrækker, som, skønt de er meget komplicerede, alligevel bruges meget i teknik, bl.a. i de moderne mobiltelefoner!) Den første, der undersøgte sinusformede svingninger, var Hooke. Mere
1674 Astr, Mek Robert Hooke Der var mange fysikere, der medvirkede til de store fremskridt, der skete i slutningen af 1600-tallet. Robert Hooke var en af dem. Hans indsats har været noget undervurderet. Han var klar over hvilke problemer, det især gjaldt om at få løst. Han præciserede det i en meddelelse til Royat Society. I Mere gengiver vi meddelelsen. Ref
1675 Mek Ur med uro I 1675 beskrev Huygens et ur, der blev styret af en uro. Formålet var at konstruere et ur, der også kunne bruges om bord på et skib i søgang. Det kunne bruges ved løsning af et af tidens centrale problemer: Længdebestemmelse til søs. Ref Mere
1675 Mek Ole Rømer Tandhjul har været brugt siden oldtiden; men Ole Rømer var den første, som behandlede tandhjul teoretisk. Hans hovedresultat var en konstruktion af tandhjul, der opfylder den grundlæggende tandhjulsbetingelse: Når det ene af to tandhjul i indgreb drejer sig med konstant vinkelhastighed, vil det andet også dreje sig med konstant vinkelhastighed. Ref Mere
1675 Mat Prioritetsstriden I Mere giver vi en kort beskrivelse af, hvordan Newton og Leibniz formulerede differential- og integralregning. I det røde link beskriver vi den strid, der opstod mellem tilhængere af Newton og tilhængere af Leibniz. Ref
1676 Lys Ole Rømer blev verdenskendt, da han i 1676 opdagede, at lyset har en endelig hastighed ("lysets tøven"). Han analyserede uregelmæssigheder i formørkelserne af Jupiters inderste måne, Io, og det førte ham på sporet af fænomenet. Han kom også med et fornuftigt bud på, hvor stor denne hastighed er. Ref Mere
1677 Mek Bølgebevægelser Det kvantitative studium af bølgebevægelser startede med Huygens undersøgelser af brydningsloven i 1677. Her giver vi en grundlæggende omtale af bølgebevægelser. Mere
1677 Lys Soldaten og brydningsloven Her viser vi, at et kompagni marcherende soldater undertiden adlyder brydningsloven. Vi ved ikke, hvornår og af hvem opdagelsen blev gjort, men vi har det fra LaCour. Mere
1677 Lys Huygens I 1677 fremsatte Huygens den teori, at lyset er en bølgebevægelse. Han samarbejdede med Ole Rømer om teorien for lysets endelige hastighed, som passede fint med Huygens bølgeteori. Newton fremsatte den "modsatte" teori, at lyset er små partikler. Det kom der megen diskussion ud af, især blandt deres efterfølgere. Huygens teori blev først publiceret i Traité de la Lumière, 1690. Ref Mere
1677 Lys Rømer om lysets brydning I 1677 offentliggjorde Rømer en artikel om lysets brydning. Rømer betragter lysets rute, når det skal bevæge sig fra et punkt D i et gennemsigtigt stof til et punkt E i et andet gennemsigtigt stof. Rømer beviser, at hvis lyset går den hurtigste vej fra D til E, da følger det også Snells brydningslov. Ref Mere
1678 Lys Huygens om lysets natur I slutningen af 1600-tallet fandt der blandt fysikere en livlig diskussion sted om lysets natur. Newton hældede til den anskuelse, at lys er en bevægelse af partikler. I vores Mere beskriver vi kort Huygens´ synspunkt.
1680 Tek Astr Rømers Eklipsarium Rømer konstruerede en række planetmaskiner. Den mest indviklede og også den mest interessante var hans eklipsarium. Eklipsariet kunne beregne tidspunkter for sol- og måneformørkelser. I det røde link til venstre fortæller vi om den historiske og den tekniske baggrund for eklipsariet, og i Mere beskriver vi, hvordan eklipsariet er indrettet og hvorfor det virker. Ref
1680 Tek Astr Den historiske baggrund for Rømers planetarium Rømer konstruerede en række planetmaskiner. Rømers planetarium gør det muligt at bestemme en planets position på stjernehimlen til et givet tidspunkt. I det røde link beskriver vi den historiske baggrund, og i Mere beskriver vi, hvordan planetariet er indrettet og hvorfor det virker. Ref
1681 Tek Denis Papin I 1681 påbegyndte Denis Papin sine eksperimenter med forløbere til dampmaskinen. Han nåede ikke frem til noget, der virkede tilfredsstillende, men der er ingen tvivl om, at hans arbejder havde en gunstig virkning på udviklingen af dampmaskinen. Papin opfandt sikkerhedsventilen.Ref Mere
1682 Mek Tyngdefeltet omkring en homogen kugle Før Newton kunne udføre den afgørende test af gravitationsloven, måtte han vide, hvordan gravitationen i nærheden af jordoverfladen afhænger af afstanden til Jordens centrum. Vi bringer i vores Mere en oversættelse til dansk af Newtons artikel i Principia om dette emne. Det er svært, jeg forstår ikke hvordan Newton har fundet på det. Ref
1682 Astr Oversigt over Newtons mekanik Newtons gravitationslov betegner slutstenen på en lang udvikling. Loven siger, at to partikler i verdensrummet tiltrækker hinanden med en tyngdekraft, der er proportional med begge masser og omvendt proportional med kvadratet på afstanden mellem partiklerne. Det er vist den første universelle naturlov, der blev fundet. Den blev publiceret i Principia, 1687. Ref Mere
1682 Astr Beskrivelse af Månens bane om Solen Newtons gravitationslov muliggør en simpel bestemmelse af formen af Månens bane omkring Solen. Ref Mere
1682 Mek Begrebet tyngdefelt Begrebet tyngdefelt er vist langt senere end Newton. Vi giver en kort beskrivelse i Mere
1682 Mek Tidevand Indtil Newtons tid var tidevand et noget gådefuldt fænomen. Men Newton gav i Principia den første redegørelse, for hvad der betinger tidevandet. Ref Mere
1683 Mek CentrifugalkraftNår man kører i bil, og drejer skarpt til venstre føler man sig slynget mod bilens højre side, det er centrifugalkraften, man føler. Man kalder det en fiktiv kraft, fordi der ikke er nogen sædvanlig kraft, der smider en ud til højre. Du kan læse om centrifugalkraften i vores Mere
1684 Astr Oversigt over sammenhængen mellem Newtons og Keplers love I De Motu Corporum in Gyrum (On the Motions of Bodies in an Orbit) behandles sammenhængen mellem Newtons tre grundlæggende love og Keplers tre love. Hver enkelt af Keplers 3 love kan bevises ud fra Newtons og omvendt, så der er 6 ting at bevise. Her beskriver vi de 5 påstande, som Newton beviste. I "Mere" giver vi tekniske detaljer og i det røde link giver vi en let forståelig oversigt over sammenhængen og beskriver den 6. påstand.Ref Mere
1685 Tek Om springvand ved VersaillesI årene 1680-1685 blev det hidtil største maskinprojekt opført i den vestlige udkant af Paris. Vi beskriver projektet her i vores Mere. Ref
1685 Mat Polære koordinater Newton var en af de første, der brugte polære koordinater. Han fandt i polære koordinater bl.a. formlen for en kurves krumning. Her giver vi i moderne sprog en meget kort introduktion til polære koordinatsystemer. Mere
1686 Astr Newton - Kepler i polære koordinater Ved brug af polære koordinater kan sammenhængen mellem Keplers love og Newtons bevægelseslove bestemmes langt simplere end Newtons publicerede beviser. I "Mere" gennemgår vi tre beviser for sammenhænge mellem Keplers og Newtons love,og i det røde link giver vi en let forståelig oversigt over sammenhængen.Mere Ref
1686 Mek Leibniz´ mekanik Leibniz var først og fremmest matematiker, men han arbejdede også med andre dicipliner. Her beskriver vi i Mere to af Leibniz´ artikler om mekanik. I den første gør han opmærksom på en fejl hos Descartes, og i den anden er han tæt på formlen for bevægelsesenergi, ½mv2. Ref
1687 Alm Oversigt over Newtons faglige interesser Det røde link fører til en letforståelig oversigt over Newtons faglige interesser. Newton interesserede sig i perioder for matematik og fysik, men overraskende nok brugte han i lange perioder af sit liv mere tid på alkymi og religion. Det grønne link fører til en omfattende liste over litteratur af og om Newton. Ref
1687 Lit Litteratur af og om Newton Det grønne link til referencer fører til en omfattende liste over litteratur. Der er dels referencer til Newtons egne værker og dels til bøger og artikler skrevet af andre. Endelig er der også adresser til nogle steder på nettet, som vi har benyttet ved udarbejdelse af siderne om Newton. Ref
1687 Mek Newton I Principia formulerede Newton reglen om kræfternes parallellogram. Newtons kraftbegreb var ikke helt ligesom nutidens, men vi formulerer her reglen om kræfternes parallellogram i nutidens sprog. Stevin havde 100 år tidligere formuleret en mindre almen version af reglen. Mere
1687 Mat Oversigt over Newtons matematik I det røde link beskriver vi Newtons matematiske arbejder på en - forhåbentlig - alment forståelig måde. Newton - og Leibniz samtidig - skabte differential- og integralregningen, to regningsarter som i dag er centrale i matematik og for fysik. Ref
1687 Mek Oversigt over Newtons mekanik Newtons 3 bevægelseslove: I Principia publicerede Newton den grundlæggende bevægelseslov: Kraft lig masse gange acceleration. I denne forbindelse blev begreberne kraft og masse endegyldigt indført i fysikken. Ref Mere
1687 Fys Den naturvidenskabelige revolutionDen voldsomme udvikling, der skete i naturvidenskaberne i perioden fra ca. 1550 til ca. 1700, kaldes "den naturvidenskabelige revolution". Denne epoke fik enorm betydning både for den moderne naturvidenskab og teknologi, og for hele vores verdensbillede. Ude i det røde link giver vi et overblik over forløbet inden for fysikken. Ref
1690 Astr Ole Rømer var en meget alsidig dansk astronom. Han opfandt og forbedrede mange astronomiske instrumenter, bl.a. passageinstrumentet og meridiankredsen. Han var datidens førende observator, og hans instrumenter dannede prototyper for det næste hundrede års astronomiske instrumenter. Ref Mere
1694 Bio Newtons fjender Newton havde et stridbart sind. Han afskyede en række videnskabsmænd, som faktisk opnåede store resultater. I det røde link omtaler vi fire af de vigtigste fjender og fortæller om de vanskeligheder, de mødte på grund af fjendskabet med Newton. Ref
1698 Mek Thomas Savery konstruerede den første dampdrevne pumpe. Der havde været et par forløbere tidligere. Saverys pumpe indeholdt ikke nogen bevægelige dele. Den blev brugt til at pumpe vand op af mineskakter. Selvom Saverys maskine var primitiv, upraktisk og dyr i drift, var den ret stabil. Da de første dampmaskiner blev konstrueret i begyndelsen af 1700-tallet blev Saverys pumpe hurtigt udkonkurreret.Ref Mere

LISTE 3