Forside Søgning Liste

William Gilbert


En af Gilberts gode ideer var, at han efterprøvede sin ide om, at Jorden er en stor magnet ved at fremstille og magnetisere en stålkugle, så den fik diametralt modsatte magnetiske poler. Han kaldte kuglen sin "Terrella", dvs sige sin lille, søde jord.

Gilberts terrella

Ved undersøgelsen af Terrella benyttede Gilbert en inklinationsnål, dvs en lille stangmagnet, som er ophængt i sit tyngdepunkt, så den kan dreje i alle retninger. (I biografien er der et billede af en inklinationsnål.) På figuren her ovenfor vises resultatet: Ved ækvator stillede inklinationsnålen sig "vandret" i retning nord-syd. Hvis inklinationsnålen blev flyttet mod nord, pegede nordenden af den stejlere og stejlere ind mod Terrellaen, jo længere mod nord, den blev flyttet. Tilsvarende, hvis nålen blev flyttet i sydlig retning. Denne opførsel mindede så meget om opførslen af en inklinationsnål, der flyttes rundt på Jorden, at Gilbert mente at have bevist, at Jorden er en stor, kugleformet magnet, hvis sydpol befinder sig på Jordens nordpol, og hvis nordpol befinder sig på Jordens sydpol.

Denne opdagelse var epokegørende, og oven i købet stort set rigtig. Gilbert kendte åbenbart ikke magnetnålens misvisning på Jorden, og han opdagede derfor ikke, at Jordens magnetiske poler ikke falder sammen med de geografiske. - Som magnet betragtet, ligger Jordens sydpol altså oppe nordpå; men man plejer alligevel at kalde den for den magnetiske nordpol.

Det er mærkeligt, at Gilbert ikke kendte misvisningen. Columbus beskrev den efter en af sine rejser ca. 100 år tidligere.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.