Forside Søgning Liste

Thomas Saverys dampdrevne pumpe


I løbet af oldtiden og middelalderen var dyrs og menneskers muskelkraft blevet suppleret med kraft fra vind og vand, når hårdt arbejde skulle udføres. I græsk oldtid havde Heron med sin dampkugle peget på muligheden for at bruge damp som energikilde. Men nogen praktisk udnyttelse af dampkraft blev det ikke til, før Thomas Savery i 1698 patentanmeldte en dampdrevet pumpe. Pumpen blev i en årrække brugt til at pumpe vand op fra dybe mineskakter.
Saverys pumpe indeholdt intet stempel eller lignende bevægelige dele. Men den krævede pasning af to haner, noget som kunne klares af en halvstor knægt. Og så en fyrbøder til at holde ilden under kedlen ved lige. Princippet i Saverys pumpe forklares i tilknytning til de to figurer nedenfor.
På figuren her vises den situation, hvor hanen i det vandrette damprør er åben, og hvor damptrykket i beholderen derfor presser vand op i det lodrette afløbsrør. For hver atmosfæres overtryk i dampkedlen kan vandet løftes ti meter op. Den nederste ventil i det lodrette rør holdes lukket af overtrykket, mens trykket åbner den øverste ventil. Under processen fortættes der en del vanddamp i beholderen. Dette er medvirkende til et højt brændstofforbrug.
Når alt vandet er blevet presset ud af beholderen, lukker drengen for damptilførslen. Bag efter åbner han for en bruser, så beholderen bliver oversprøjtet med koldt vand. Det får dampen i beholderen til at fortætte, så der opstår et undertryk i beholderen. Det tryk lukker den øverste ventil og suger vand op i beholderen nedefra. Når sugningen stopper, lukker drengen for bruseren, og bagefter åbner han for dampen, og så begynder processen forfra. - Vi har brugt ordet sugning ovenfor. Den omhyggelige fysiklærer vil sige, at det er atmosfærens tryk på vandoverfladen forneden, der presser vandet op i beholderen. Det er rigtigt, men vi vil da gerne blive ved at sige sugerør, ikke?

Saverys pumpe var skelsættende: For første gang kunne en dampdreven maskine udføre nyttigt arbejde. Men Saverys pumpe havde alvorlige ulemper:

  1. For det første var maskinen særdeles uøkonomisk. Den stadige vekslen mellem varm og kold beholder krævede et umådeholdent kulforbrug.
  2. For det andet kan vand ikke suges mere end ca. 10 meter opad. Det betød, at maskinen skulle placeres nær minens bund. Og det var upraktisk. Omvendt kræves der én atmosfæres overtryk for hver 10 meter, vandet skal løftes opad. Det stillede store krav til styrken af kedel, beholder og rør. Rørene var sammenloddede kobberrør, og især lodningerne blev let utætte, når trykket blev for stort.
  3. Det tryk, der kunne anvendes, begrænsede løftehøjden til ca. 40 meter. I dybe mineskakter var det derfor nødvendigt at opstille en række pumper i forskellige højder, også en meget upraktisk ting.

I begyndelsen af 1700-tallet arbejdede Savery sammen med Newcomen. De konstruerede pumper, der var langt mere hensigtsmæssige. Læs om det under Newcomen.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.