Forside Søgning Liste

Marcus Marcis undersøgelse af lysets spaltning i et prisme


Mennesker var tidligt opmærksomme på, at når en genstand ses gennem et stykke glas, der ikke er lige tykt over det hele, da kan den ses med farvede rande. Den romerske filosof Seneca er oven i købet opmærksom på, at farverne i sådanne tilfælde kan komme i samme rækkefølge som i regnbuen. Men først i det naturvidenskabeligt produktive 1600-tal blev der udført systematiske studier af fænomenet. Mange videnskabsmænd deltog i arbejdet. Her beskriver vi tidlige resultater fundet af den tjekkiske biolog og fysiker Marcus Marci.

Til venstre på billedet ovenfor viser vi et lokale, der, bortset fra et lille hul, er lystæt. På billedet er den forreste væg fjernet, så man kan se, hvad der foregår. Solen skinner gennem det lille hul og danner et hvid plet på væggen overfor. Væggen er hvid, men det kan man ikke se, der er jo mørkt derinde på nær lyspletten. Så anbragte Marci et prisme, sådan som det er vist på billedet til højre, og så som forventet, at lyset blev afbøjet væk fra den brydende kant, dvs. nedad. Men fordi han holdt en god afstand mellem prismet og væggen til højre, kunne Marci se mere. Lyspletten var ikke rund længere, den var nærmest et højt, smalt rektangel, dog afrundet foroven og forneden. Og pletten var ikke hvid. Den var rød foroven og violet forneden, og alt i alt så han regnbuens farver, i den naturlige rækkefølge: Rød, orange, gul, grøn, blå, indigo, violet. I sin bog om emnet fra 1648 skriver han, at forskellige farver lys brydes ulige meget. Rødt lys brydes mindst, orange lys lidt mere, og sådan fortsætter det regnbuen igennem indtil det violette lys, som brydes mest. Marci havde opdaget det, som Newton senere kaldte et spektrum.

Marcus fandt yderligere et vigtigt resultat. Han lavede nemlig et lille hul i væggen til højre, så f.eks. en smal, grøn lysstråle kunne fortsætte. Og så undersøgte han, hvad der skete, da han lod denne stråle passere et nyt prisme. Og der skete ingenting: En ensfarvet stråle bliver ikke yderligere opdelt ved passage gennem et prisme.

Selv om disse opdagelser er mindre ting i Marcis liv som biolog, er de vigtige i fysikkens historie: De er et første skridt på vejen til en forståelse af lysets natur. Det næste skridt blev taget af Newton i 1666.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.