Forside Søgning Liste

Akromatiske linser

Chester Moore Hall (1703 - 1771)

Ud fra sine undersøgelser af lysets brydning i prismer nåede Newton frem til det synspunkt, at når lys brydes i et prisme, da vil brydningen og farvespredningen stå i samme forhold til hinanden, uanset beskaffenheden af det brydende stof. Derfor mente Newton, at det var umuligt at ophæve farvespredningen og samtidig bevare brydningen. Og heraf sluttede han igen, at det er umuligt at lave en akromatisk linse, dvs. en linse uden farvefejl. Her tog Newton fejl, og det havde store konsekvenser for udviklingen af optiske instrumenter i England. Der sagde man nemlig ikke Newton imod.

Den første, der lavede akromatiske linser og byggede dem ind i teleskoper, var en engelsk sagfører, Chester Moore Hall. Hall var inspireret af, at det menneskelige øje bryder hvidt lys uden at spalte det i farver på nethinden, og han syntes, at så burde det også være muligt at lave kunstige linser med denne egenskab. Det lykkedes for ham i 1733. De akromatiske linser Hall lavede bestod af af en samlelinse af kronglas og en svagere spredelinse af flintglas. De blå stråler brydes mest og de røde mindst, men Halls sammensatte linse havde alligevel sammenfaldende rødt og blåt brændpunkt. Det var et stort fremskridt, men ikke fuldkomment; de gule og grønne stråler blev stadig brudt en lille smule anderledes end de blå og røde. Selve konstruktionen beskrives i listens Mere. Ved hjælp af sin linse konstruerede han et teleskop, der var ½ meter langt og et objektiv der var 6½ cm i diameter.

Halle offentliggjorde intet om sine konstruktioner, han lagde dem ned i sin skrivebordsskuffe. I 1758 arbejdede John Dollond med aromatiske linser og kikkerter. Det var baseret på en masse eksperimenter, men meget sandsynligt også på Halls arbejder. Dollon søgte om patent på sin akromatiske lise og sine teleskoper. Efter en retssag i Westminster Hall fik han patentet af dommeren, Lord Mansfield, der sagde, at patentet ikke burde tildeles opfinderen, men den der gjorde opfindelsen kendt, til gavn for menneskeheden.

Det fortælles, at efter denne afgørelse spurgte en af Halls venner ham om, hvorfor han ikke offentliggjorde konstruktionen selv. Hall svarede: "Well, I am a gentleman" - underforstået, at så modsiger man ikke Newton.