FORSIDE LISTE 2 SØGNING

Kronologisk liste 3 over store opdagelser i fysikkens historie
1700 - 1800


Årstal Fag Navn Beskrivelse
1700 Alm En besked fra Frederik den 4. I år 1700 gennemførtes på foranledning af Ole Rømer en reform af kalenderen. Det røde link fører ind til Frederik den 4.´s besked om reformen.
1700 Tek Dampmaskinens historie De første dampmaskiner blev konstrueret i begyndelsen af 1700-tallet. Før den tid havde mennesket brugt vindkraft og vandkraft, samt kræfter fra dyr og mennesker. Med dampmaskinen fik man en ny energikilde, der var uafhængig af vind, vejr og muskelkraft. Dampmaskinen indvarslede den industrielle revolution. Ref
1700 Lys Om lysets natur Omkringår 1700 foregik der i videnskabelige kredse en vigtig og livlig diskussion om lysets natur. Man diskuterede om lys er en strøm af partikler eller om det er en bølgebevægelse lige som lyd. Sagen blev først endelig afgjort 100 år senere. Mere
1700 El Elektricitetens tidlige historieFor os i det 21. århundrede er elektricitet og magnetisme tæt forbundet. Sådan var det ikke før Ørsteds opdagelse i 1820. Før år 1700 var der kun to væsentlige arbejder om disse emner. Det var Gilberts bog om magnetisme og von Guerickes arbejder med gnidningselektricitet. Ref Mere
1701 Lyd Joseph SauveurFør omkring år 1700 blev studiet af lyd opfattet som en del af musikteorien. Det var Joseph Sauveur, der i et arbejde fra 1701 introducerede lydlære som en selvstændig diciplin inden for fysikken. Det vigtigste af Sauveurs resultater var hans bestemmelse af frekvenserne af tonerne i toneskalaen. Mere Ref
1702 Varme Ole Rømer Danskeren Ole Rømer lavede to vigtige ting inden for varmelære: Han konstruerede de første "overensstemmende termometre", og han målte længdeudvidelse ved opvarmning for en række metaller. Ref Mere
1704 lys Newtons lysteori I 1704 offentliggjorde Newton sit store værk "Opticks", der bygger på hans første artikel om optik fra 1672. I Opticks skrev Newton med en vis modvilje en ret detaljeret beskrivelse af, hvordan han opfattede lysets natur. Han opfattede en lysstråle som en strøm af partikler med forskellig størrelse, der repræsenterede farverne. Du kan læse flere detaljer i Mere. Ref
1704 Bio Newtons personlighed Newtons personlighed var overordentlig kompleks. I hans sind stredes en helt usædvanlig faglig kreativitet med en psyke, der i perioder grænsede til det psykotiske. Tidligt i sin ungdom var Newton meget konfliktsky, og ville helst holde sig for sig selv. Men da han blev ældre blev han en slags diktator, som forfulgte andre videnskabsmænd. Det røde link fører til en omfattende beskrivelse af hans personlighed, skrevet af Else Høyrup. Det grønne link fører frem til en stor kommenteret liste over litteratur af og om Newton. Ref
1704 Bio Newtons kreativitet og hans sind Det røde link leder til en artikel af Else Høyrup om Newtons kreativitet og sind.
1704 Bio Newtons krise Det røde link leder til en artikel af Else Høyrup om Newtons krise.
1705 Astr Edmond Halley Den engelske astronom, Edmond Halley, udgav i 1705 en bog, hvori han ved hjælp af sin ven Newtons teorier havde beregnet de første kometbaner. Specielt var der én komet, som interesserede ham. Den var sidst set i 1682, og han identificerede den som den samme, der havde vist sig i 1531 og 1607. Han forudsagde også, at den ville komme igen i 1758 - længe efter hans død, - og han fik ret! Den blev senere kaldt Halleys Komet, og den har en omløbstid på 76 år. Ref Mere
1712 Tek Thomas Newcomen I 1712 konstruerede Thomas Newcomen verdens første dampmaskine. Det var ikke en lille model. Det var en 10 meter høj maskine. Formålet var at pumpe vand op af en mineskakt. Vand i mineskakter var et alvorligt problem på den tid. Mange miner måtte opgives, fordi man ikke kunne pumpe det tilstrømmende vand op. Newcomens maskine var pålidelig, så maskiner af den type blev snart opstillet i mange miner, især i England, men også mange andre steder i Europa. Mere Ref
1714 Alm Newton og samfundet I det røde link giver vi en kort oversigt over Englands historiske situation på Newtons tid. Vi beskriver også den vigtige diskussion om Newtons faglige relation til samfundet. Og til slut nævner vi to eksempler på videnskabelige problemer, som det var af betydning for samfundet at få løst. Ref
1723 Alm Om naturvidenskabelige fejltagelser Der findes naturvidenskabelige fejltagelser, men de er sjældne. Blandt de mest berømte er Descartes teori om vortexer og flogistonteorien fra 1723. De to beskriver vi til venstre og vi benytter lejligheden til nogle generelle overvejelser om fejltagelser i naturvidenskaben. Ref
1725 Varme Om termometerskalaer Efter mange forgæves forsøg i løbet af 1600 - tallet lykkedes det i begyndelsen af 1700 - tallet at lave pålidelige termometre. Prikken over i-et i denne proces blev sat af Ole Rømer i 1702. Derefter gik der endnu nogle år før der blev konstrueret termometerskalaer, der fandt international anerkendelse. I vores Mere beskriver vi de tre vigtigste af disse termometerskalaer, der blev skabt af Celcius, Reaumur og Fahrenheit.Ref
1727 Tek John Harrisons ristpendul Behovet for nøjagtige ure steg voldsomt omkring år 1700. En af de mange forbedringer, der blev opnået, var John Harrisons ristpendul. Det var en fejlkilde ved pendulure, at pendulets længde - og dermed urets gang - afhang af temperaturen. Med ristpendulet fjernedes denne ulempe. Mere Ref
1727 Tek En temperaturkompenseret uro Efter Harrisons konstruktion af et pedul hvis svingningstid ikke afhænger af temperaturen, var det naturligt at konstruere en uro med samme egenskab. Vi ved ikke hvem der gjorde det, men det kunne godt være Harrison. I vores Mere beskriver vi, hvordan det kunne gøres. Ref
1728 Astr James Bradley Bradley opdagede det astronomiske fænomen aberration, som han benyttede til bestemmelse af lysets hastighed. Aberrationen skyldes Jordens bevægelse om Solen, og Bradley gav derfor det første konkrete bevis for, at Jorden går rundt om Solen (det kopernikanske verdensbillede) Ref Mere
1729 El Gray delte stoffer i gode ledere og dårlige ledere og lod spænding forplante sig i en 250 meter lang hampesnor ophængt i silkesnore. Ref Mere
1733 Lys Akromatisk linse I 1733 lykkedes det den engelske advokat Chester Moore Hall at konstruere en akromatisk linse, en linse, der kun havde meget små farvefejl. Det var kontroversielt, fordi Newton mente, at det ikke kunne lade sig gøre. Den historiske baggrund beskriver vi i det røde link, og den tekniske side af Halls konstruktion behandles i vores Mere. Ref
1734 El Charles Dufay gjorde den vigtige opdagelse, at der findes to slags elektricitet, "glaselektricitet", som vi kalder positiv, og "lakelektricitet", som vi kalder negativ. Nogle fysikere, bl.a. Gray, godtog straks resultatet, men først hen mod slutningen af århundredet blev det alment accepteret.Ref Mere
1740 Mek Emilie du Chatelet Emilie du Chatelet (1706-1749) var en fransk adelskvinde, der interesserede sig brændende for fysik og matematik. I sin bog fra 1740 "Institutions de Physique" forsøgte hun at bygge bro mellem to stridende grupper af matematikere og fysikere: Newton gruppen og Leibniz gruppen. Herudover indeholder bogen et af de første forsøg på at forstå og beregne det vigtige fysikbegreb "energi", specielt bevægelsesenergi (kinetisk energi). Hun refererer til et snedigt forsøg, som de to forfattere til denne hjemmeside har forsøgt at efterprøve. Desuden er hun kendt for sin oversættelse af Newtons hovedværk "Principia" fra latin til fransk. Det i sig selv var en præstation, fordi Newton med vilje skrev ret uforståeligt. MereRef
1742 Mek En sætning om tandhjul Omkring dette tidspunkt opdagedes en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for, at to tandhjul i indgreb begge kan bevæge sig jævnt. d´Alemberts artikel i Encyclopedien tyder på at sætningen allere var kendt i 1742, og det er nok Euler, der har fundet den. Mere
1742 Mek Leonhard Euler I 1767 offentliggjorde Euler en artikel med titlen "Supplementum de figura dentium rotarum", altså " Supplement om formen på tænderne på tandhjul". Et af Eulers resultater er, at hvis en anden bestemmer tandformen på det ene af to tandhjul i indgreb, så kan Euler beregne en fornuftig form på tænderne på det andet tandhjul. I vores Mere bringer vi et eksempel. Ref
1745 El Leydnerflaskens historie Leydnerflasken opfindes to af hinanden uafhængige gange, i 1746 og 1747. Det er den elektriske kondensator, der her er fundet, som den første elektriske komponent. Det var forsøgene på at finde en metode til opbevaring af elektricitet, der førte til leydnerflaskens opfindelse.Ref Mere
1746 El Abbed Nollet Abbed Nollet forbedrede elektricermaskinen, og han var en central person for kommunikationrn mellem fysikere i midten af 1700 - tallet. Mere Ref
1747 El Benjamin Franklin var den første, der forstod leydnerflaskens virkemåde, og han ydede også på andre måder vigtige bidrag til forståelsen af gnidningselektricitet. Han opfandt også lynaflederen. Læs om det i vores Mere. Franklin var på mange måder en usædvanlig personlighed. Det beskriver vi i det røde link, der fører til en biografi af ham. Ref
1748 Mek D´AlembertD´Alembert var en af de vigtigste bidragydere til Den Store Franske Encyclopedi. Som et eksempel på hans arbejde der, gennemgår vi i vores Mere D´Alemberts udførlige artikel om formen af tænderne på et tandhjul. Ref
1749 Alm Oplysningstiden i Europa Omkring den midterste trediedel af 1700 - tallet var der i Europa en bevægelse, der kaldes oplysningstiden. Den startede i Frankrig og bredte sig derfra til andre europæiske lande. I det røde link beskriver vi hvordan nogle fremtrædende europæere skabte bevægelsen Ref
1750 Alm Oplysningstiden i Danmark Omkring den midterste trediedel af 1700 - tallet var der i Europa en bevægelse, der kaldes oplysningstiden. Den startede i Frankrig og bredte sig derfra til andre europæiske lande. I det røde link beskriver vi hvordan hvordan 4 fremtrædende danskere understøttede bevægelsens udbredelse. Ref
1752 Lys John og Peter Dollond I 1752 startede de engelske optikere John og Peter Dollond en produktion af akromatiske linser, samt af kikkerter og mikroskoper med disse linser. Det betød store fremskridt i astronomi og biologi. Ref
1752 Mek Leonhard Euler den 23. marts 1752 fremlagde Euler i akademiet i St Petersborg en beskrivelse af formen på tænderne på tandhjul Det var Eulers hensigt at tænderne skulle have to egenskaber, der sikrede at tandhjulene var hensigtsmæssige. Det ejendommelige var, at de to egenskaber stred mod hinanden, så det kunne ikke lade sig gøre. I vores Mere beskriver vi Eulers udregninger.
1760 His Den industrielle revolution Den industrielle revolution var en en voldsom samfundsmæssig ændring i Europa. Den begyndte i midten af 1700 - tallet, og den regnes for at slutte omkring 1840 med indførelsen af jernbaner. Den industrielle revolution havde voldsomme sociale konsekvenser, idet underklassen, både mænd, kvinder og børn, blev groft udnyttede.Ref
1760 Astr Tobias Mayer Tobias Mayer var en tysk astronom. Han ydede tre vigtige bidrag til astronomien: Han fandt stjerners egenbevægelse. Han kunne forudberegne Månens position med en nøjagtighed på omkring 5 buesekunder. Hans månetabeller fik stor betydning til bestemmelse af længdegrader til søs, hvad der udløste en præmie, udlovet af det engelske kongehus. Han lavede herudover det hidtil bedste kort over Månens overflade. Ref Mere
1760 Varme Joseph Black Joseph Black var en skotsk fysiker og kemiker. Indenfor fysik arbejdede Black især med varmelære. Han opfandt kalorimetret og skabte begrebet varmemængde. Han var også en dygtig kemiker, og fandt to ting, som spiller et stor rolle i vore dage. Det drejer sig om enheden kalorie for varmeenergi og stoffet kuldioxyd CO2. I vores Mere beskriver vi Blacks arbejde med varmelære. Ref
1762 Mek Leonhard Euler Det er en overraskende kendsgerning at Euler i 1762 offentliggjorde en løsning på et teknisk problem, som ikke spillede nogen rolle i praksis på Eulers tid, men som er af stor betydning i vore dage. Det handler om at finde en form på tandhjulstænder, som sikrer at rotationen kan foregå med konstant vinkelhastighed. Mere Ref
1764 Mek Arbejde og energi I vores Mere giver vi en meget kortfattet beskrivelse af begreberne arbejde og energi. Omtalen er en nødvendig forudsætning for at forstå Coulombs arbejde med at måle svage elektriske kræfter.
1765 Mek Leonhard Euler Den schweiske matematiker var og er verdens mest produktive matematiker. Han skrev også om teknik og fysik. Her beskriver vi hans definition af inertimoment. Dette begreb er centralt for studiet af bevægelsen af legemer, der kan dreje sig om en akse. Mere Ref
1765 Alm Baggrunden for encyklopædien I årene fra 1751 til 1772 udkom de 28 bind i den store franske encyklopædi. Det er et imponerende værk. Det er vigtigt for forståelsen af oplysningstiden Mere Ref
1766 El Jesse Ramsden I 1766 konstruerede den engelske instrumentmager Jesse Ramsden en elektrisermaskine. Vi beskriver den i vores Mere. Ramsden var sin tids førende instrumentmager. Han konstruerede bl.a. en teodolit, der blev brugt til landmåling. Ref
1767 Mek Leonhard Euler I 1767 offentliggjorde Euler en artikel med titlen "Supplementum de figura dentium rotarum", altså " Supplement om formen på tænderne på tandhjul". Artiklen fylder 25 sider. I Mere bringer vi små dele af artiklen sammen med oversættelse til dansk. Ref
1768 Lys Leonhard Euler I 1700-tallet foregik der en livlig diskussion om lysets natur. I England gik man ind for Newtons synspunkt, nemlig at lys består af små partikler. I Frankrig og Tyskland hældede man mere til Huygens ide, om at lys er en bølgebevægelse. I 1768 blev Newtons ide afvist af Leonhard Euler med gode argumenter. Men først omkring år 1800 blev sagen afgjort, da man kunne måle bølgelængder og frekvenser. Mere Ref
1774 Astr William Herschel
I 1774 startede den britiske astronom William Herschel sit arbejde med astronomi. Grundlaget for hans mange astronomiske opdagelser var, at han brugte forbedrede newtonske teleskoper i stedet for kikkert. I hans store teleskoper kunne han iagttage langt svagere stjerner end man kunne i samtidens kikkerter. I 1781 opdagede han planeten Uranus. Det beskriver vi nærmere under 1781 herunder. Mere Ref
1780 El Elektroskopets udvikling Elektroskopet var det første måleinstrument, der kunne måle elektrisk spænding. Tidligt var man ikke klar over, om det var spænding eller ladning man målte, disse begreber var ikke afklarede på den tid. I vores Mere beskriver vi elektroskopets udvikling. Ref
1781 Astr William Herschel
og hans opdaglse af Uranus		 Under sine systematiske undersøgelser af stjernehimlen fandt William Herschel i marts 1781 en ny planet. Han opdagede den ved, at den så lidt større ud end stjernerne udenom, og da det viste sig, at den flyttede sig i forhold til stjernerne, måtte det være en planet eller en komet. Den sidste mulighed blev udelukket, da man lidt efter fik beregnet dens bane og så, at den var cirkulær. Den nye planet fik navnet Uranus. Mere Ref
1784 Tek James Watt I 1784 lavede James Watt en tegning af en dampmaskine, sådan som han syntes, at den burde være. I vores Mere giver vi en detaljeret beskrivelse af denne dampmaskine. Vores beskrivelse er baseret på Watts tegning, som vi har fundet på Wikipedia. Tegningen viser en maskine med krumtap, men sådan en måtte Watt ikke bruge, da en anden havde patent på den. Ref
1785 Tek
Varme		 James Watt og hans videnskabelige arbejder I forbindelse med sit arbejde med dampmaskinen fandt Watt en række videnskabelige resultater inden for varmelære og teknik. Han var den første, der målte vanddamps tryk som funktion af temperaturen, og han introducerede tilbagekobling, et begreb, der spiller en kolossal rolle i vore dage, især i elektricitetslære. Mere Ref
1785 El,Mek Charles Augustin Coulomb I 1785 opfandt Coulomb sin snovægt, er apparat der kunne måle elektriske ladninger med langt større nøjagtighed end det tidligere havde været muligt. Før Coulomb var der ingen klar skelnen mellem spænding og ladning, men Coulomb gjorde det muligt at definere en enhed for elektrisk ladning. Den enhed, der i dag bruges for elektrisk ladning kaldes til ære for Coulomb 1 coulomb. Mere Ref
1786 El Luigi Galvani Den italienske læge Galvani arbejdede med elektricitetens betydning for mennesker og dyr. Det var der mange læger, der gjorde på den tid. Galvanis undersøgelser af døde frøer ledte ham til den konklusion, at det var elektricitet, der stammede inde fra frøen, som påvirkede dens muskler. Han havde ikke ret, mens hans arbejde inspirerede Volta til sin epokegørende opfindelse. Mere Ref
1790 Mek John Michell John Michell var en dygtig 1700 - tals fysiker. Han blev bevidst overset af sine samtidige kolleger. I vore dage er han især kendt for sin forudsigelse af, at der findes sorte huller, dvs himmellegemer der er så store, at de ikke kan udsende lys. I vores Mere beskriver vi nogle tekniske detaljer, især Michells konstruktion af et apparat til bestemmelse af Jordens gennemsnitlige vægtfylde. Ref
1790 MålAfstanden fra Nordpolen til Ækvator er 10.000 km. Det kan umuligt være et tilfælde. I vores Mere beskriver vi grunden til, at det er sådan.
1795 EL Alessadro Volta Med udgangspunkt i Galvanis arbejder søgte Volta at finde kilden til de muskelkontraktioner, som Galvani havde iagttaget. Baseret på en årelang forsøgsrække nåede Volta til det resultat, at elektriciteten opstod, når to forskellige metaller var stukket ned i den døde frø. Konklusionen førte Volta til konstruktionen af det første elektriske batteri, et resultat med kolossale konsekvenser for elektricitetslærens udvikling. Mere Ref
1798 Mek Henry Cavendish I 1798 offentliggjorde Henry Cavendish sin bestemmelse af Jordens gennemsnitlige vægtfylde og dermed af Jordens vægt. Vores beskrivelse af Cavendishs arbejde er meget kompliceret. Derfor har vi i det røde link suppleret en kort biografi af Cavendish med en letforstålig beskrivelse af det apparat, som Cavendish brugte. I vores Mere beskriver vi de centrale dele af Cavendishs arbejde. Vores kilde er Cavendishs egen artikel.
1798 Varme Grev Rumford Grev Rumford (som også hed Benjamin Thompson) var en amerikansk - engelsk fysiker. Han prøvede at finde ud af, hvad varme er, og han nåede til den korrekte konklusion, at varme er en form for bevægelse. Han kom også med det første meget grove bud på varmens mekaniske ækvivalent idet han iagttog, at en hest kunne bringe hans beholder med vand i kog på et bestemt antal timer. Mere Ref
1799 El Landriani I I slutningen af 1700 - tallet var der mange reaktioner på Voltas konstruktion af voltasøjlen. En af de nogenlunde vellykkede skyldtes den italienske fysiker Marsilio Landriani. Vi beskriver hans eksperiment i vores Mere. Ref

LISTE 4