I en lang periode, fra 1650 til 1775, foregik der i en række europæiske lande intense forsøg på at lave ure, der gik med forøget nøjagtighed. Den engelske urmager John Harrison var en ledende personlighed i dette arbejde. Her skal vi omtale et af hans tidlige bidrag til urets udvikling, nemlig ristpendulet.

1. Ristpendulet

Ristpendulet har været anvendt både i videnskabelig sammenhæng, og i de ure som almindelige mennesker havde hjemme i deres stue. Jeg kan således huske, at min Farmor og Farfar havde et stueur med ristpendul.

Baggrunden, for at man kunne lave et temperaturreguleret pendul, var, at der i 1700-tallets første år for første gang blev lavet termometre med en veldefineret temperaturskala. Rømer var først, og Fahrenheit fulgte tæt efter. På den baggrund blev det muligt at undersøge de forskellige stoffers varmeudvidelse. Du kan læse om det under 1702 Rømer.

Pendulure havde den ulempe, at i varmt vejr var pendulstangen en smule længere end i koldt vejr. Og det medførte igen, at uret gik lidt langsommere om sommeren end om vinteren. Da Harrison blev klar over, at forskellige metaller udvider sig forskelligt ved opvarmning, fandt han en smart måde til at kompensere for denne ulempe.

Figuren øverst til venstre illustrerer Harrisons ide: Ved én grads opvarmning udvider en zinkstang på 1 meter sig lige så meget som en jernstang på 2,6 meter. Mere teknisk kan man sige, at længdeudvidelseskoefficienten for zink er 2,6 gange så stor som jerns længdeudvidelseskoefficient. Se så på den siksakformede stang på figuren. Når temperaturen stiger vil zinkstangen udvide sig, og det vil gøre afstanden a mindre. Men de to jernstænger er tilsammen 2,6 meter lange, så de vil ved opvarmningen gøre afstanden a nøjagtig lige så meget større. Det sammensatte stangsystems længde a vil derfor være uafhængig af temperaturen! Når man i praksis skulle bruge Harrisons ide, ønskede man en mere symmetrisk pendulstang. Figuren nederst til venstre viser skematisk hvordan man gik frem. På figuren til højre viser vi Harrisons første ristpendul. Her brugte brugte Harrison nu ikke jern og zink, han brugte stål- og messingstænger (5 stålstænger og 4 messingstænger).

Til slut viser vi et billede af et ristpendul fra et pendulur. Skruen forneden blev brugt til indstille pendullængden, sådan at uret gik så nøjagtigt som muligt.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.