Forside Søgning Liste

Luigi Galvanis arbejde med elektricitet

Inden Galvanis opdagelse kendre man kun én slags elektricitet, nemlig den, der dannes ved gnidning. Galvani var læge, og på hans tid var det almindeligt at lægers udstyr omfattede en elektricermaskine. Så kunne man nemlig eksperimentere med elektricitetens indvirkning på mennesker og dyr. Det kom ikke som nogen overraskelse, da Galvani opdagede, at han kunne få musklerne i en dissekeret frø til at bevæge sig, når man påvirkede dem med elektricitet fra en elektricermaskine.

Galvanis forsøgsbord

I 1786 opdagede Galvanis hustru at musklerne i en dissekeret frø undertiden reagerede, når hun rørte ved dem med sin kniv, og det fandt Galvani meget interessant. Billedet ovenfor viser hans forsøgsbord og en række af de eksperimenter han udførte som reaktion på hustruens opdagelse. Forrest i midten ligger frøen på en jernplade, men den blottede ryggrad ligger på et stykke sølvpapir. Hånden lige under frøen holder en buet jernstang, der danner forbindelse mellem jernpladen og sølvpapiret, og det får musklerne til at bevæge sig. Hvis Gavani brugte en stang af glas, skete der intet. Til højre står der to personer, der holder hinanden i hånden, og som med hver sin stang rører ved henholdsvis muskel og ryggrad. Hvis begge stænger var af jern, skete der næsten ingenting, men hvis de to stænger var af forskellige metaller, f.eks. jern og kobber, så kom der en kraftig reaktion i musklerne. Galvani noterede sig dette, men han tillagde det ikke større vægt. Det burde han have gjort.

Galvani forklarede sine iagttagelser ved at antage, at der skete en udladning af dyrisk elektricitet når muskel og nerve blev forbundet med en metallisk ledning. Han tænkte sig, at hver muskelfiber var en lille leydnerflaske. Galvani anstillede en masse hypoteser om dyrisk elektricitets betydning for lægevidenskaben. Han publicerede sine resultater i 1791 i et værk med den imponerende titel "De viribus electricitatis in motumuculari commentatius". Værket virker i dag uinteressant, men det må fastholdes, at Galvanis arbejde var af afgørende betydning for Voltas meget betydningsfulde opdagelser 10 år senere.

Man kan måske karakterisere forskellen på Galvanis og Voltas synspunkter på den måde, at Galvani mente at elektriciteten kom inde fra frøen, mens Volta mente, at den kom fra metallerne, der blev brugt under undersøgelserne. Det var Volta, der havde ret, der er link for oven.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.