Forside Søgning Liste
Ind til listen:

Benjamin Thompson, som også hed Grev Rumford, fandt ud af, hvad varme er

Omkring 1760 indførte Joseph Black begrebet varmemængde, som måles i enheden kalorie, der er link for oven. Black formulerede en meget tilfredsstillende teori om varmemængder, han definerede et stofs varmefylde, og han målte smeltevarmen (lig størkningsvarmen) og fordampningsvarmen (lig fortætningsvarmen). Black kunne forud beregne resultatet af masser af forsøg. Så vidt jeg ved, udtalte Black sig ikke om, hvad varme er, og i hvert fald passer hans resultater med en nøjagtighed, der var tilfredsstillende for hans tid.

I de følgende år var der mange forsøg på at finde ud af, hvad varme er, selv om allerede Francis Bacon kendte svaret, igen er der link for oven.

Det følgende er stor set en afskrift af La Cour og Appel. Citaterne i "anførselstegn" er oversat fra Rumfords afhandling i Royal Societys tidsskrift i 1798.

I Tyskland var Rumford krigsminister i en periode, og han beskriver sit arbejde således: "Da jeg nylig tilså kanonudboringen i det militære arsenal i München formavsedes jeg over den betydelige temperatur, som metallet fik på kort tid under boringen, og over den endnu højere temperatur, større end kogende vands, som metalspånderne havde. Jo mere jeg tænkte over disse fænomener, desto mere interessante forekom de mig. En omhyggelig undersøgelse af dem synes endog at give håb om en dybere indsigt i varmens natur.
Kanon fra 1700 - tallet

Således kunne det måske sætte os i stand til i stand til at danne os en fornuftig mening om eksestensen eller ikkeeksistensen af et ildagtigt fluidum, en sag om hvilken fysikernes anskuelser til alle tider har været meget delte". - - -

"Hvorfra kommer den varme, som faktisk fremkommer ved kanonboringen? Kommer den fra de metalspåner, som boret skærer af den sammenhængende metalmasse?

Er det sidste tilfældet, så må, i henhold til den nye lære om den bundne varme, og om varmefylden, den del af metaller, som er blevet til spåner, ikke alene have forandret sin varmefylde, men forandringen må være stor nok til at kunne forklare hele den fremkomne varmemængde".

På baggrund af dise overvejelser bestemte Rumford metalspånernes varmefylde ved hjælp af Blacks metode, og han fandt, at de havde nøjagtig samme varmefylde som metallet. Varmen skyldtes altså ikke en ændring af varmefylden.

Rumford viste dette ved et opsigtsvækkende forsøg. Han erstattede boret med et, der ikke var skarpt, og som derfor overhovedet ikke skar metalsplinter ud af metallet. Han trykkede boret ind mod metallet med en kraft svarende til 5 tons. Det var nu lige så svært at dreje det sløve bor rundt som det skarpe. Der dannedes en smule metalstøv, men metallet blev alligevel meget varmt.

Rumford overvejede derfor, om varmen måske kom fra luften. Han satte derfor den metalcylinder, som skulle udbores, ned i en trækasse fyldt med vand. Han satte boringen i gang og opdagede, at varmeudviklingen fandt sted i vand lige så godt som i luft. Rumford skrev, "at det ville være vanskeligt at skildre den overraskelse, der sås på de omkringståendes ansigter, da de så en så stor mængde vand komme i kog aldeles uden ild."

"Når man gør sig sine slutninger ud fra dette forsøg, må man ikke glemme den vigtige omstændighed, at kilden til den ved gnidning frembragte varme åbenbart er uudtømmelig. Det er næppe nødvendigt at tilføje, at noget, der i ubegrænset mængde kan frembringes i et isoleret legeme, umuligt kan være et materielt stof; og jeg finder det overmåde vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at gøre mig en bestemt forestilling om, hvad det der frembringes er, med mindre det er bevægelse."

"Det er meget langt fra, at jeg hævder at vide, hvordan denne særlige form for bevægelse fremkaldes, vedligeholdes og udbredes, og jeg vil ikke her fremsætte løse formodninger, allermindst fordi det angår en sag, som de mest oplyste tænkere i så mange tusinde år forgæves har forsøgt at forstå. Men selv om varmens mekaniske forklaring skulle være et af de naturmysterier, som ligger uden for den menneskelige forstands rækkeevne, må dette ingenlunde gøre os modløse eller svække vor iver efter af udforske lovene for varmens virkninger. Hvor vidt kan vi gå frem ad de stier, som videnskaben har åbnet for os, inden vi finder os omgivne af de tykke tåger, som på alle sider begrænser den menneskelige forstands horisont? Men hvor rig og interessant er alligevel det område, som det er givet os at undersøge!"

Rumford beregnede den varmemængde, der blev fremkaldt ved forsøget, og da han vidste at en hest kunne trække boret, kunne han gøre rede for størrelsen af den varmemængde hesten frembragte ved sit arbejde. Han kom til det resultat, at det var kostbar varme, man vandt ad den vej. Man ville få en større varmemængde ved at brænde hestens foder, og han blev derfor klar over, at det er uøkonomisk at frempringe varme ved gnidning.


Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.