Forside Søgning Liste

Om opfindelsen af leydnerflasken


Georg von Kleist
Pieter van Musschenbroek
1700 - 1748
1692 - 1761
Kleist blev født i den lille by Vietzow, ca 40 km syd for Wroclow i det nuværende Polen. Han studerede jura ved universitetet i Leiden (staves også Leyden) i Holland. Her arbejdede også den dengang berømte fysiker Willem s´Gravesande, og det var formodentlig under påvirkning af ham, at Kleist begyndte at interessere sig for elektricitet. Han arbejdede også som præst ved en domkirke og som leder af en domstol. Ifølge Wikipedia opfandt han leydnerflasken den 11. oktober 1745, mere præcist kan det vidst ikke blive. Opfindelsen af leydnerflasken fik stor betydning for elektricitetslærens udvikling. Nu kunne man nemlig "gemme" elektricitet, det havde man ikke kunnet før. Musschenbroeks far var en dygtig hollandsk fremstiller af videnskabelige instrumentersom pumper, mikroskoper og teleskoper. Musschenbroek selv arbejdede som professor i byerne Duisburg, Utrect og Leyden. Hans emner var, set fra nutiden, noget blandede: matematik, filosofi, (- som dengang kunne betyde fysik), medicin og astrologi. Han opfandt leydenflasken i 1746, inspireret af Willem s´Gravesande, der var hans lærer i fysik.

I 1739 skrev han en artikel om, hvor langt ned i smør en stok af træ vil blive presset, hvis man lod en kugle af træ falde ned på stokkens øverste ende. Jeg vil gætte på, at formålet var at undersøge begrebet "vis viva", som senere blev kaldt bevægelsesenergi. Sammenlign med vores omtale af Emilie du Chatelet i 1740.





Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.